Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Campus
Snapshot — Hortus Academicus: Videnskabelig vækstzone og i snart 150 år en uundværlig del af københavnernes rekreative liv.
Universitetets første Botaniske Have blev oprettet i 1600 i Universitetsfirkanten, omtrent hvor det gamle zoologiske museum og biblioteksbygningen i Fiolstræde nu ligger. Den var lille og indeholdt blot de væsentligste lægeplanter, og blev især brugt af medicinere. Den blev sløjfet i 1778.
Ikke mindst takket være den svenske botaniker Carl von Linnés (1707-1778) banebrydende arbejde oplevede botanikken i det 18. århundrede en storhedstid, som også i Danmark gav botanikken et opsving. I 1752 anlagdes en ny botanisk have på en grund i Amaliegade. Haven fik kun ringe betydning for universitetet, blandt andet på grund af den geografiske afstand.
Da universitetet i 1778 således havde mistet begge sine botaniske haver, blev en ny indrettet ved Charlottenborgs slotshave, som kongen skænkede til formålet. Denne have, der oprindelig skulle drives af kongen og universitetet i fællesskab, blev en stor succes. Antallet af arter steg, og der blev indrettet væksthuse, bibliotek og samlinger. Haven overgik i 1817 helt til universitetet. Videnskabelige behov og folkelig popularitet gjorde, at pladsen blev for trang.
Efter at universitetet i 1860 havde overtaget voldterrænet, blev det muligt at anlægge en moderne botanisk have her. Arbejdet blev påbegyndt i 1871, og var afsluttet i 1874. Samtidig med haven opførtes de nye væksthuse i glas, støbejern og træ, som nu er nogle af hovedstadens mest markante bygningsværker, ikke mindst det store centrale Palmehus, opført i 1874.
Det stort anlagte kompleks af væksthuse, med Palmehuset som juvelen i kronen, blev opført i 1874, med økonomisk hjælp fra Brygger Jacobsen. Københavns Kommune havde dog en betingelse: Haven skulle være tilgængelig for offentligheden. Med tiden er haven blevet til en af københavnernes mest elskede parker.
Haven havde på højden af sin blomstring mere end 22.000 arter. Ændringer i den biologiske og botaniske forskning og undervisning har ført til at den nu i denne sammenhæng spiller en mindre rolle end før, men den indgår som et centralt samlende led i universitetets planer om at samle sine naturhistoriske museer, som haven er en del af, her.
Kilde: Universitetshistorie.ku.dk