Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Bred aftale: Sådan fordeler politikerne 1.394 millioner kroner til forskning

Forskningspolitik — Alle partier var enige om fordelingen af støttepuljen til forskning i 2019, der er kendt som forskningsreserven.

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Enhedslisten indgik fredag den 2. november aftale om udmøntning af 1.394 millioner kroner til forskning og udvikling i 2019.

Aftalen dækker over Forskningsreserven på 958 millioner kroner, og så fordeler den yderligere 436 millioner kroner, der er afsat i finanslovsforslaget.

Forskningsreserven

Forskningsreserven udgør en mindre del af de offentlige investeringer i forskning. Hovedparten af det samlede forskningsbudget for 2019 bliver fastlagt i de kommende finanslovsforhandlinger.

Forskningsreserven er på 958 millioner kroner, som stammer fra provenuet fra aftalen om reform af førtidspension og fleksjob. Derudover er der i finanslovsforslaget for 2019 afsat i alt 436 millioner kroner til videreførelse af eksisterende forskningsinitiativer og igangsættelse af nye initiativer.

I alt fordeles 1.394 millioner kroner ifølge en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Se regnestykket her.

Prioriterer grøn vækst, sundhed, ny teknologi

390 af reservens millioner går til Danmarks Innovationsfond. Her har partierne valgt at prioritere forskning inden for nye teknologiske muligheder, grøn vækst og bedre sundhed. På disse strategiske områder er det opdraget fra politikerne, at forskningen skal bidrage til at løse aktuelle samfundsudfordringer.

Derudover afsætter partierne 343 millioner kroner til ‘udviklings- og demonstrationsprogrammer’ inden for miljø-, fødevare- og energiområdet.

Den frie forskning og større forskningsinitiativer

Til den frie forskning afsættes i aftalen 262 millioner kroner. Pengene administreres af Danmarks Frie Forskningsfond, der yder finansiel støtte til forskningsaktiviteter, der er baseret på forskernes egne ideer. Knap en tredjedel af denne sum, 80 millioner kroner, er øremærket til forskning i digitale teknologier såsom kunstig intelligens.

Og så skal vi lære et nyt ord, Pionercenter. Aftalen afsætter nemlig også 180 millioner kroner til at etablere »få særlige og fremragende forskningscentre, de såkaldte Pionercentre«.

Forsknings- og uddannelseminister Tommy Ahlers giver aftalen disse ord med på vejen:

»Det er fremragende, at den her aftale er med til at styrke Danmarks fremtid. Vi sætter for alvor skub i forskningen i kunstig intelligens. Vi prioriterer miljø- og klimaforskningen, der kan være med til at løse nogle af fremtidens store udfordringer. Og så glæder jeg mig over, at alle partier står bag at sætte 180 millioner af til de nye pionercentre, så vi skaber flere enestående forskningsmiljøer i verdensklasse.«

Også Mette Reissmann, forskningsordfører for socialdemokraterne, er glad for forliget:

»Socialdemokratiet har et klart mål om at gøre Danmark til en grøn stormagt igen. Derfor er der brug for ny grøn teknologi. Det har været afgørende for Socialdemokratiet, at der sættes penge af til forskning i grøn teknologi. Det er vi lykkedes med,« siger hun.

Seneste