Brosbøl og Sander i duel om KU-besparelser

Københavns Universitets (KU) planer om at afskedige 130 medarbejdere for at spare 60 til 70 millioner kroner i 2010 er nu blevet en sag for Folketinget.

Rektor Ralf Hemmingsen begrunder nedskæringerne med at de frie basismidler, som universitetet selv kan råde over, bliver færre og færre.

Socialdemokraternes forskningsordfører Kirsten Brosbøl havde derfor i Folketingets spørgetid bedt videnskabsminister Helge Sander (V) forklare årsagen til KU-besparelserne, og svare på om situationen giver ham anledning til at revurdere sin holdning om, at basismidlerne skal udgøre en stadig mindre andel af de samlede forskningsbevillinger.

Ikke mit bord

Helge Sander lagde ud med at slå fast, at det alene er universitetets ansvar at træffe beslutninger om afskedigelser og ansættelser – hverken Folketingets eller regeringens.

Ifølge ministerens tal stiger Københavns Universitets samlede bevilling på finansloven for 2010 med cirka 60 millioner kroner fra 2009 til 2010. I 2010 vil basismidlerne således i alt udgøre 56 procent af de samlede forskningsmidler, hvilket med de nuværende fremskrevne budgetter stiger til 61 procent i 2012.

»Universiteternes bestyrelser og rektorater har ledelsesretten, og den respekterer jeg meget. Derfor synes jeg også, der er grund til at sige, at der er fuld forståelse hos mig for, hvis man fra Københavns Universitets side har omprioriteret, og at det giver anledning til, at man må spare nogle steder, for at man vil satse på andre,« sagde Sander fra talerstolen.

Paradoksal situation

Kirsten Brosbøl mente, at det er paradoksalt, at det når ministeren står i Folketingssalen, og når han toner frem på tv-skærmen, lyder som om det flyder med mælk og honning til universiteterne.

Samtidig er der nu en situation på KU, hvor der skal afskediges medarbejdere på grund af den finanslovaftale, der er indgået, og der er afsat færre penge til basismidler end forventet.

»Ralf Hemmingsen påpeger jo, at det hænger sammen med, at man på andre områder har de her grønthøsterbesparelser, som altså lige så stille skræller to procent af budgetterne hvert eneste år, så de penge, der kommer ud til universiteterne, nærmest kun er tilstrækkeligt til at fylde hullerne op. Er det en tilfredsstillende situation for videnskabsministeren, at når vi laver en politisk aftale herinde, hvor vi er enige om, at der skal tilføres flere basismidler, så er det det her resultat, vi får ud af det, altså besparelser, nedskæringer og færre fastansatte til at varetage den forskningsbaserede undervisning?« spurgte Kirsten Brosbøl igen.

Pengene føres tilbage

Helge Sander gentog, at han ikke accepterer præmissen, om at KU får færre penge. KU får tværtimod flere penge næste år. Afskedigelserne må derfor være et prioriteringsspørgsmål, mente han.

Med hensyn til de to procents årlige besparelser påpegede han, at pengene går tilbage universiteterne i form af en bachelorbonus og nu også som færdiggørelsesbonus for studerende der gør studierne færdig på normeret tid. Pengene ender altså ikke i statskassen.

Om at man bruger basismidlerne til forskellige øremærkede tiltag, sagde ministeren, at der rigtig nok er øremærket mange penge til at øge ph.d.-optaget, fordi der er indgået en politisk aftale om at nå op på 2.400 nye ph.d.er fra 2010.

»Det er klart, at det er en stor omkostning. Til gengæld tror jeg, det er en omkostning, som vi alle sammen kan være utrolig glade for, når vi er kommet igennem det her forløb, for det er jo hele forudsætningen for, at vi har mulighed for at opsuge de mange milliarder, som vi tilfører universitets- og forskningsverdenen,« sagde Sander.

Sander fornægter virkeligheden

Kirsten Brosbøl var alt andet end tilfreds med Helge Sanders forklaringer.

»Jeg synes, at ministeren sådan set lidt står og fornægter, hvad virkeligheden er på Københavns Universitet,« sagde hun og tilføjede:

»Ministeren siger, at pengene kommer tilbage, og at man jo bare har sat nogle puljer af. Men sagen er jo, som Ralf Hemmingsen også påpeger i det brev, han har sendt ud, at når man gør basismidlerne afhængige af en hel masse forskellige puljer og øremærkninger, betyder det, at det er penge, som universitetet ikke kan regne med at få ind. Det, som universiteterne efterspørger – og det er jo ikke bare Københavns Universitet, det er over en bred kam – er, at man i højere grad uddeler forskningsmidlerne som basisbevillinger uden øremærkninger, sådan at de har mulighed for at planlægge længere frem i tiden,« og så lukkede Folketingets formand for debatten om spørgsmålet.

clba@adm.ku.dk

Læs hele debatten her