Burde KU gå the American Way? – om vejledning og respons universitetet

De fleste af os har prøvet det – man går ind på nettet for at tjekke, hvordan det gik med eksamensopgaven og finder en halvdårlig karakter og ingen begrundelse. Man havde måske egentlig tænkt, at det var en ret fin opgave, og derfor går spekulationerne i gang. Var opgaven måske lidt svag i konklusionen? Brugte jeg for lidt tid til at fordybe mig i litteraturen? Eller var det måske nærmere den første del af analysen, der ikke helt holdt? Måske er hele opgaven bare jævnt dårlig? Og hvad er det så lige jeg skal gøre anderledes næste gang?

Uanset om du hører til den gruppe, der spekulerer, evaluerer og ærgrer dig eller ej, er feedback og vejledning vigtig. Du har sikkert hørt det fra din underviser engang: De virkelig gode studerende er dem, der tør satse, og dem, der tør vælge nye veje i deres opgaver med den risiko, at de rammer helt forkert.

Hvis vi som studerende skal turde satse, gå nye veje og vælge det ukendte, skal vi også vide, hvornår det, vi gjorde, var genialt, og hvornår det var direkte dumt. Vi skal vide, om den karakter vi har fået er på trods af satsningen eller netop på grund af satsningen. Det er en forudsætning for, at vi lærer af vores fejl og bliver bedre i næste omgang. Og det er en forudsætning for om vi tør satse igen – og igen.

Lige nu er det meget forskelligt i hvilken grad vejledning og feedback vægtes af ledere og undervisere på Københavns Universitet. Mange af os studerende har aldrig fået skriftlig feedback på opgaver. Men forestil jer, at det kunne være anderledes.

Jeg håber, I vil benytte jer af muligheden for feedback

For et par måneder siden var jeg på sommerskole på University of California, Berkeley. Og meget kan man sige om USA og deres uddannelsessystem – men vejledning og feedback – det har de fanget!

»Velkommen til Berkeley. Hvis I har spørgsmål inden eksamen, så vil jeg bare lige minde jer om, at mit kontor er åbent hver torsdag mellem 14 og 16, hvor I er velkomne til at kigge forbi med spørgsmål.«

»I kan chatte med mig hver tirsdag aften fra kl. 20 til kl. 21.20 på fagets hjemmeside.«

»Jeg glæder mig til at undervise jer. Jeg vil være her fra kl. 8 hver morgen, når undervisningen begynder kl. 9, så har I mulighed for at tale med mig, hvis I har mere private spørgsmål eller tvivl omkring opgaver m.m.«

»Hvis I ikke har mulighed for at komme i min kontortid er I altid velkomne til at booke et møde i min kalender. Jeg håber I vil bruge muligheden, for det er vigtigt for mig, at I kommer godt igennem dette semester.«

Ovenstående er en blanding af mine to underviseres introreplikker på første dag på studiet og mantraer, som de repeterede gennem hele undervisningsforløbet.

Vejledning og sparring bør være en selvfølge

Men det stoppede ikke der. Jeg fik skriftlig feedback og alt efter underviseren også en mundtlig tilbagemelding på alle de syv opgaver jeg lavede under kurserne. Da jeg rejste tilbage til DK fik jeg et knus og afskedsreplikken: Vi ser frem til at høre, hvordan dit kommende praktikforløb går, og husk at skrive, hvis du får brug for en anbefaling. På seks uger kendte jeg mine undervisere på Berkeley bedre end jeg nogensinde har kendt en underviser på Københavns Universitet.

Ovenstående er et eksempel på et universitet, hvor undervisere og institutter individuelt bestemmer, hvordan de helst vil give de studerende feedback. Men det er også et eksempel på et universitet, hvor der aldrig bliver stillet spørgsmålstegn ved, om der overhovedet skal være feedback, interaktion mellem studerende og undervisere og løbende vejledning og sparring. Sådan et universitet skal KU også være.

Når vejledning og feedback er en del af hverdagen på universitetet, bliver interaktionen mellem den studerende og underviseren også en del af hverdagen. Det er umådelig vigtigt, for det hjælper os ikke kun til at blive bedre til den enkelte opgave. Det gør os også til bedre studerende. Det øger vores tilknytning til uddannelsen, det gør det mindre svært at bede om en anbefaling, nemmere at søge underviserens studentermedhjælpsstilling, og det bliver tilgængeligt at spørge underviseren, om hun har kontakt til et godt praktiksted.

Den virkelighed vil jeg gerne være med til at skabe på Københavns Universitet. Sammen kan vi studerende skabe et bedre universitet, så husk at stemme og besøg os i Studenterrådet, hvis du også vil være med til at arbejde for mere feedback og vejledning på din uddannelse.