KU modtager ukrainske flygtninge – og sender russiske universiteter et signal til at tænke

Seks dage efter Ruslands invasion af Ukraine. Stemningen i KU’s festsal var ikke just festlig den 2. marts. Egentlig skulle konferencen handle om 100-årsfejringen af Niels Bohrs hæderkronede institut. Men to unge, ukrainske fysikere ankom med en uafrystelig personlig appel. Tetiana Kozynets, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet og Mykhailo Flaks fra universitetet i Torino sagde: Skriv åbne breve. Udsæt sampublicering med russiske universiteter. Hjælp russiske forskere med at flygte fra Putins vanvid. Byd velkommen til ukrainske kolleger.

I tråd med alle danske universiteter har KU suspenderet formelt forskningssamarbejde med russiske og belarusiske statsinstitutioner, kaldt studerende hjem fra Rusland og sat udvekslingsaftaler med studerende til og fra Rusland på standby.

KU vil gerne modtage ukrainske studerende og universitetsansatte, som flygter til Danmark. Lige nu gransker vi vores manøvremuligheder i den særlov, Folketinget har hastevedtaget. Da KU’s bacheloruddannelser ikke er på engelsk, må vi i første omgang indskrive dem som gæstestuderende, der selv kan plukke kurser. Vi undersøger muligheder for at ansætte ukrainske flygtninge i samarbejde med bl.a. private, danske fonde. Dertil kommer de mange tilkendegivelser fra beredvillige medarbejdere og studerende. For eksempel fra Studenterhuset, der står parat som mødested for ukrainske, russiske, danske og internationale studerende.

Men der er et dilemma

At afbryde de videnskabelige forbindelser er ikke dilemmafrit. For er det ikke netop universiteterne, der danner oppositionen i Rusland? Ifølge University World News havde 6000 russiske forskere skrevet under på en erklæring imod krigen – inden censuren fjernede den fra nettet.

Denne modige handling står i kontrast til den besynderlige udtalelse fra sammenslutningen af russiske rektorer, der udtrykte støtte til krigen og fremhævede den ”særlige pligt til at indgyde patriotisme i unge mennesker”. Sidstnævnte holdninger understreger kun nødvendigheden af en klar reaktion. Ikke som en permanent straf til russiske kolleger, men som ”et signal til at tænke”, som de unge ukrainske fysikere Mykhailo og Tetiana formulerede det.

Hvad kan universitetet ellers gøre? Være universitet, kunne man svare. For der er ikke grænser for, hvad den frie og åbne videnskab kan udrette. Det gælder de KU-forskere, der perspektiverer mediedækningen om alt fra russisk selvforståelse til geopolitik, der kan nuancere de fastlåste vinkler, som nogle journalister skærer historier efter.

Og det gælder de forskerstemmer, der oversætter og forstærker dissidenter i Rusland og Belarus. Tag lektor i russisk Tine Roesen, der sidste år introducerede forfatteren og systemkritikeren Svetlana Aleksijevitj, da hun modtog Sonningprisen på KU. Aleksijevitj, der skriver vidnesbyrd om magtmisbrug og mishandlede mennesker i Sovjetunionen. Bøger, der desværre fremstår alt for aktuelle.

Nutidens konstante gule bjælker med breaking news og billeder fra krigszonen er svære at bære. Derfor: Vær der for hinanden. Det omfatter de studerende og kolleger fra Rusland, der er ligeså forfærdede. Ganske sigende blev Tetiana og Mykhailo inviteret til at give deres personlige beretning af fysikprofessor Eugene Polzik, der er født og opvokset i Rusland, kom til USA i 1980’erne som statsløs politisk flygtning, blev amerikansk statsborger, arbejdede på California Institute of Technology, landede på KU og blev dansk statsborger. Den lille historie fortæller om videnskabens transcendentale kvaliteter, der modvirker polarisering mellem folk.