Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Arbejdsmiljø
Frivillig fratrædelse — Efter knap 17 år har Jette Lauridsen valgt at sige farvel til Københavns Universitet. Arbejdslivet på den anden side af administrationsreformen virkede ikke attraktivt.
Bag sit skrivebord i ledelsessekretariatet på Søndre Campus sidder chefkonsulent Jette Lauridsen og tager sig af juridiske spørgsmål på Det Humanistiske Fakultet, hvor hun blandt meget andet håndterer aktindsigter og plagiatsager.
Hvor mange har søgt frivillig fratrædelse?
Der er endnu ikke klarhed over, hvor mange, der har søgt om en frivillig fratrædelse. Universitetsdirektør Søren Skydsgaard har i et interview med Uniavisen forklaret, at det er »i størrelsesordenen 100«, mens HK-fællestillidsrepræsentant og næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU), Ingrid Kryhlmand, mener at vide, at antallet nærmere er 130.
LÆS OGSÅ: Tillidsrepræsentant efter afblæste fyringer: »Ledelsen skulle have gjort mange ting anderledes«
Det gør hun dog ikke ret meget længere – efter næsten 17 år på KU er hun en af dem, der har valgt at søge om en frivillig fratrædelse, inden reformen træder i kraft den 1. marts 2025.
Det har hun, fordi hun frygter, at den nye administration vil mindske hendes arbejdsglæde.
»Jeg kan ikke se mig selv i den nye administration. Jeg vil ikke få den samme form for dynamik i hverdagen og beholde de arbejdsopgaver, jeg har i dag. Jeg vil blive trukket langt væk fra de studerende og de lokale beslutningsprocesser, og den centralisering kan jeg ikke se mig selv i,« siger Jette Lauridsen.
Uniavisen besøger den snart tidligere chefkonsulent, efter ledelsen på Københavns Universitet den 10. oktober bekendtgjorde, at en varslet fyringsrunde i forbindelse med administrationsreformen er afblæst.
Ledelsens begrundelse er, at ansættelsesstoppet og muligheden for frivillige fratrædelser blandt det teknisk-administrative personale har givet en reduktion i antallet af medarbejdere, der er tilstrækkelig stor til, at det alligevel ikke bliver nødvendigt at afskedige nogen.
I den nye administration ville Jette Lauridsen skulle overflyttes til rektorsekretariatet, fortæller hun, og her er hun overbevist om, at arbejdet bliver mere ensformigt.
»Hvor andre medarbejdere fortsat ikke ved, hvor de ender i den nye administration, har jeg i tre-fire måneder vidst, at de generelle jurafunktioner vil havne derinde,« siger Jette Lauridsen.
Selvom hun først søgte om en frivillig fratrædelse i starten af september, traf Jette Lauridsen med sine egne ord beslutningen »et pænt stykke tid før sommerferien«.
»Hvis man er i tvivl om noget, så kender man som regel godt svaret. Og det var den følelse, jeg havde. Derfor vidste jeg, at jeg ville søge væk,« siger hun.
Havde det ikke været for administrationsreformen, var den 65-årige jurist gerne blevet nogle år endnu på KU.
»Så havde jeg ikke overvejet at gå. Men i og med, at den så er der, og jeg ikke kan se mig selv i den, så tænkte jeg, at det er det, jeg gør,« siger Jette Lauridsen.
Med sig ud ad universitetsdøren får hun tre måneders løn og en godtgørelse svarende til tre måneders løn uden pension – en ordning hun kalder gunstig, og som hun gerne vil rose ledelsen for. Fratrædelsesordningerne afhænger af, hvor længe man har arbejdet på KU.
Jeg vil blive trukket langt væk fra de studerende og de lokale beslutningsprocesser, og den centralisering kan jeg ikke se mig selv i.
Jette Lauridsen, chefkonsulent på KU
Selv hvis Jette Lauridsen havde været yngre, tror hun ikke, at hendes beslutning om at søge væk, havde været anderledes.
»Så havde jeg nok søgt et helt andet job, tænker jeg. Når ikke jeg kan få lov at blive i det, jeg oprindelig valgte, så ville billedet være, at jeg ville noget helt andet,« siger hun og understreger, at hendes afsked med KU ikke nødvendigvis er et endeligt farvel til arbejdsmarkedet.
»Nu vil jeg bruge de måneder, hvor jeg fortsat får løn til at gå og fundere lidt over, hvad jeg så skal. Det kunne også være, at jeg kunne bruges et par dage om ugen et andet sted, og det ville være fint for mig,« siger Jette Lauridsen.
Da chefkonsulenten havde truffet sin beslutning om at gå selv, faldt der ro på, fortæller hun.
»Jeg er meget lettet, det vil jeg sige. Som sagt har jeg længe vidst, hvad jeg ville blive tilbudt som alternativ. Og der har jeg jo været privilegeret i forhold til mine kollegaer, som ikke ved ret meget konkret. Det hele virker rodet – som om skinnerne bliver lagt, mens toget kører. Jeg har jo haft lang tid til at tænke over og træffe min beslutning. Men jeg er lettet, og jeg føler, at jeg kommer væk herfra på en ordentlig måde,« siger Jette Lauridsen og fortsætter:
»Men det er i hvert fald gået op for mig, at hvis jeg skal lave noget bagefter, så skal det være noget helt andet. Og jeg vil ikke kunne se mig selv komme tilbage til KU.«
Hendes manglende tro på administrationsreformen er en væsentlig årsag til, at hun ikke ser sig selv i den nye organisation.
»Strukturen er alt for fremmedartet og alt for centraliseret. Jeg kan ikke se fidusen med den reform. Det kan jeg simpelthen ikke,« siger Jette Lauridsen.