Covid-19 er røget på museum på Københavns Universitet

Bliver det plastikhandsker, håndsprit, mundbind, vacciner, nedlukning eller noget helt sjette, som vi især vil huske covid-19 for, når vi skal til at se tilbage på pandemien?

Medicinsk Museion er i gang med at finde svar på den type spørgsmål, selv om pandemien ikke er helt overstået endnu.

»Corona bliver en del af vores historie. Ved at indsamle genstande er vi med til at sørge for, at den historie bliver gemt og fortalt. Jeg håber, at fremtidens museumsgæster vil se på tingene med samme begejstring, som jeg selv ser på museets historiske genstande fra tidligere sygdomsudbrud som fx pest og kolera,« siger Bente Vinge Pedersen, der er historiker og udstillingsleder på Medicinsk Museion.

Genstandene bliver vist frem på en ny udstilling, som museet slår dørene op for lørdag 12. juni. Udstillingen hedder Corona bliver også historie en dag, og den sætter covid-19 i et historisk perspektiv ved hjælp af overraskende og lærerige genstande.

Vi har alle noget at bearbejde

Papskiltet med Sundhedsminister Magnus Heunickes berømte smittekurver er allerede en klassiker ifølge Bente Vinge Pedersen. Han viste skiltet frem første gang på et pressemøde den 10. marts sidste år.

»Allerede et par timer efter pressemødet tog Medicinsk Museion kontakt til Sundhedsministeriet for at få fat på det skilt, som Magnus Heunicke stod med, for det skulle selvfølgelig på museum,« siger Bente Vinge Pedersen.

Hun er klar over, at der er en risiko for, at folk er så trætte af corona, at en udstilling om pandemien ikke er det første, de fleste vil vælge at gå ind til, men hun håber, udstillingen kan virke som en hjælp.

»Vi har alle sammen noget at bearbejde omkring corona – og noget at forsone os med. Det kan sådan en udstilling være med til,« siger hun.

Testcentre på Rådhuspladsen i 1950’erne

Bente Vinge Pedersen synes, det har været spændende at lave en udstilling, der viser, hvordan beslutningstagerne er nødt til at famle i blinde i begyndelsen.

»Vi har nu prøvet, hvordan det er at skulle handle resolut og gøre noget uden helt at vide, hvad det var for en sygdom, vi har med at gøre. Situationen fra marts 2020 kan vi godt spejle i tidligere tiders forsøg på at dæmme op for fx koleraen i Københavns i 1853,« siger Bente Vinge Pedersen.

Mange af de ting, vi benytter os af i dag, som fx test, smittesporing og isolation, trækker på historisk erfaring fra fortidens sygdomme og epidemier:

»Vi har et eksempel med på vores udstilling, der viser, hvordan man har forsøgt at inddæmme tuberkulose med testcentre midt på Rådhuspladsen i begyndelsen af 1950’erne og med røntgenbusser, der rykkede ud til folk,« siger hun.

Bente Vinge Pedersen formulerer det sådan, at historien ruller sig ud for vores øjne:

»Så selv om det kan virke på os i dag, som om det er første gang, vi står midt i en farlig pandemi, så viser medicinens historie os taktikker og strategier, der ligner det, vi nu står midt i.«

Den første pandemi til at udnytte genteknologien

Bente Vinge Pedersen tror, at Sundhedsminister Magnus Heunickes papskilt er det, vi lige nu mest husker corona for.

»Men om et stykke tid vil vi måske huske covid-19 for noget helt andet,« siger hun.

Der er også et element i udstillingen, der slet ikke har været med under tidligere pandemier:

»Covid-19 er den første pandemi, hvor vi har kunnet overvåge alle virusvarianter, fordi vi har udviklet genteknologien til at overvåge mutationerne. Det kunne man fx ikke under den spanske syge fra 1918 til 1920. Genteknologien er vores tidsalders særkende, der har haft betydning for den måde, som vi har forsøgt at få kontrol med covid-19-pandemien på,« siger Bente Vinge Pedersen.