CPH DOX: Indblik i den iranske undergrund. Rasmus Elling anbefaler

Hvis ikke det var direkte livsfarligt at lave kunst uden præstestyrets tilladelse, ville Iran sprutte og syde af god kunst. Rammerne er i hvert fald til det.

Få lande er så kontrastfyldte som Iran, der består af 60 procent unge under 30 år, 18 millioner internetopkoblinger og en generelt højt uddannet og kulturelt lærd befolkning.

Og mens det konservative præstestyre værger sig imod et ulmende ungdomsoprør, har dissidenter åbnet verdens øjne for det revolutionære potentiale i ny teknologi som Twitter og Facebook.

CPH:DOX sætter spot på det persiske land, der næsten eksploderede i sommer, med en række højaktuelle dokumentarfilm i serien Iran vs. Iran. Og der er masser af guf at hente for de Iran-begejstrede på årets festival, siger ph.d. stipendiat og Iran-ekspert ved ToRS på Københavns Universitet, Rasmus Christian Elling.

Film styrker kollektiv bevidsthed

»Den iranske filmscene har udviklet sig meget spændende og innovativt de sidste 10-15 år. Men hvor vi før så film, der var meget kunstneriske og poetiske, ser vi nu flere hard hitting dokumentarfilm,« siger han.

I 1960’erne ramte iransk film en kreativ åre og har siden modtaget adskillige internationale filmpriser. Flere kritikere mener, at den iranske scene er blandt verdens frodigste, selv om det islamiske regime udelukkende tillader film, som ikke eksplicit angriber systemet.

»Der er en voksende bevidsthed og en transkontinental kommunikation mellem eksiliranere og hjemlandet, og der spiller filmene en stor rolle,« siger Rasmus Elling.

De fleste film på DOX-programmet er lavet af eksiliranere, så med mindre filmene bliver lagt frit tilgængeligt på nettet, er der ikke mange i Iran, der kan komme til at se dem, mener han. Det kan vi til gengæld. Elling anbefaler:

’Rapping In Tehran’, af Hassan Khademi
»Hip hop er ulovligt i Iran og scenen er 100 procent undergrund, så dem, der laver rapmusik, gør det med livet som indsats. Filmen her viser nogle helt unikke billeder, blandt andet af hvordan de laver undergrundsfester og koncerter.«

Rasmus Elling introducerer filmen på Christiania fredag den 6. november, hvor også filmen ‘Vakilisme’ om den dansk-iranske rapper, Bakab Vakili, vises.

’Green Days’ af Hana Makhmalbaf
»Denne film er jo superaktuel, fordi den handler om protesterne, der fandt sted over sommeren. Instruktøren er datter af en af Irans mest kendte filminstruktører Mohsen Makhmalbaf, og hun har et kæmpe talent. Mange demonstranterne i sommer filmede protesterne på deres mobiltelefoner, og nogle af de optagelser er brugt her.«

‘The Revolution Will Be Twittered – Iran & The Internet’. Seminar i Cinemateket
»Ny teknologi er med til at give ungdommen nogle nye redskaber, og det skaber meget debat. En Twitter-revolution vil jeg nu ikke kalde det, for så udbredt er Twitter ikke i Iran endnu. Der bliver ikke revolution i morgen, men idéen om en slow motion-revolution kan jeg godt tro på. Og mobiltelefoner og internet spillede en ekstremt stor rolle, mens alle internationale medier blev smidt ud.«

‘Nobody Knows About Persian Cats’ af Bahman Gohbadi
»Bahman Gohbadi er en af mine favoritinstruktører. Denne film handler om undergrundsmusikere og lader til at være anderledes end hans tidligere film, hvor han, for eksempel, ved at lade alle tale den iranske dialekt af kurdisk, har sat fokus på de etniske forhold i landet. Gohbadi er desuden forlovet med Roxana Saberi, den iransk-amerikanske journalist, der blev arresteret for spionage tidligere i år.«

Se det fulde program for Iran vs. Iran på CPH:DOX’s hjemmeside.

ser@adm.ku.dk