Klapjagt på internationale forskere skaber frustration på KU

Udenlandske forskeres rettigheder i Danmark er blevet et varmt emne på Københavns Universitet. Ikke mindst på grund af den amerikanske sociolog og CBS-ansatte professor Brooke Harringtons omdiskuterede sag.

Harrington har undersøgt, hvordan store virksomheder og mennesker med formuer undgår at betale skat, og derfor blev hun, ifølge Politiken, bedt om – og indvilligede i – at dele sin viden med den danske stat (Skatteministeriet, Folketingets Skatteudvalg og Skat).

Men mens statsapparatets ører lyttede, ringede dets hænder til ordensmagten. Styrelsen for International Rekruttering meldte Harrington til politiet for at overskride sin arbejds- og opholdstilladelse ved at arbejde uden for det universitet, hun er tilknyttet, selv om dette arbejde altså blev udført på anmodning fra den danske stat.

Hun risikerer en bødestraf på 13.500 kroner og en 15 års udskydelse af sin ret til at ansøge om dansk statsborgerskab.

OK at arbejde med svenske kolleger, men ikke lokale

Alene i 2017 er to KU-forskere fra lande uden for EU ligeledes blevet politianmeldt for at overtræde betingelserne for deres tilladelser, i disse tilfælde for at arbejde som censorer på andre universiteter.

KU-ledelsen har protesteret, og universitetsdirektør Jesper Olesen har kaldt situationen »absurd«. Universitetet beskæftiger omkring 700 forskere fra lande uden for EU.

Olesen har sagt til avisen Berlingske, at »hvor det før var muligt at dispensere eller vurdere en overtrædelse, så bliver lovgivningen i dag taget ekstremt bogstaveligt (…) Det her handler også om vores ry og omdømme. Det er jo helt absurd at få at vide, at man er politianmeldt for at have hjulpet et andet universitet med at være censor.«

Ifølge tyskfødte KU-professor Alexander Schulz, der har boet i Danmark i 18 år, er det en del af en forskers mere eller mindre uformelle jobbeskrivelse at repræsentere sit universitetet og arbejde med forskere fra andre institutioner i ind- og udland:

»Vi passer bare vores arbejde,« siger han.

»Det er vores pligt at repræsentere vores universitet, for eksempel ved at forelæse på seminarer og tale på konferencer. Hvis jeg forstår reglerne korrekt, vil en KU-forsker fra udlandet kunne tale på universitetet i Lund eller hvor som helst, så længe det ikke er i Danmark. Det er absurd, fordi Københavns Universitets omdømme bygger på den kvalitet, at vi har forskere fra hele verden, der arbejder i forskningens top og deler deres viden med verden,«siger Alexander Schulz.

Hans institut, Plante- og Miljøvidenskab, beskæftiger ph.d.-studerende og forskere fra hele verden. Schulz siger, at han typisk får 60-120 internationale ansøgninger, når han annoncerer en ledig ph.d.- eller postdoc-stilling.

»I øjeblikket tror jeg, at forskere uden for EU vil tøve med at påtage sig forpligtelser på andre universiteter. Nyhederne om situationen her i Danmark spredes hurtigt, og det vil vanskeliggøre internationale ansættelser. Folk vil ikke finde det attraktivt at komme til Danmark, hvis de ikke har lov til at gøre det arbejde, der almindeligvis følger med stillingen som forsker,« siger Alexander Schulz.

»Og jeg ved ikke, hvordan dette påvirker vores ph.d.-studerende. Hvis deres forskning præsenteres på et andet universitet på en konference eller et seminar, kan det være ulovligt. Jeg ved ikke, hvad jeg skal fortælle mine studerende.«

Ministeriets online stramningstæller

Som EU-borger er professor Schulz i øjeblikket ikke selv i fare for selv at blive begrænset af de danske regler, men han siger, at enhver udlænding – fra eller uden for EU – let kan føle sig som en slags ansat på B-niveau i Danmark, idet man er helt udeladt fra den offentlige kommunikation.

Han åbner Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside i sin browser.

Den første ting man bemærker på hjemmesiden er en stor blå boks med en animeret resultattavle, der hastigt tæller op til 64. Det er en annonce for antallet af »stramninger på udlændingeområdet«, der er gennemført af den siddende danske regering.

Det signal er klart nok i sig selv, men Alexander Schulz, der taler flydende dansk, vil også gerne pege på en mere subtil besked:

»Den del af hjemmesiden, der er relevant for en udlænding, hedder SIRI, men se, her står intet på engelsk. Alt er på dansk. Hvis du ved, at du har brug for at finde SIRI, går du til SIRI-hjemmesiden, men der er ikke noget link til en engelsk version.«

Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside er nok blandt de første, om ikke det eneste danske ministeriums hjemmeside, som de fleste udlændinge i landet vil klikke sig ind på. Men ud af i alt 19 ministerier er dette den eneste – sammen med Kirkeministeriet – der ikke tilbyder de besøgende et link til en engelsk version.

Internationale i Danmark, der ønsker at kende deres rettigheder og pligter ifølge dansk lov, kan læse herom på hjemmesiden ‘nyidanmark.dk’, som også findes på engelsk, men det tager et par klik og kendskab til dansk for at finde videre til den pågældende side fra ministeriets hjemmeside.

»Der ligger en gedulgt besked i det her. Selv om jeg ikke bliver direkte ramt af den nye fortolkning af loven, føler jeg mig ikke inkluderet på mine danske kollegers niveau,« siger Alexander Schulz.

Danmark risikerer at misse vigtig viden

Når reglerne håndhæves så strengt, som de danske myndigheder er begyndt på, er det ikke alene ødelæggende for de enkelte forskere, det skader også hele det videnskabelige samfund, siger adjunkt Fernando Geu-Flores, også fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab. Han kommer fra Peru.

»Jeg tror, ​​at det vil begrænse fordelene ved at have højtuddannede udenlandske arbejdere i Danmark, at loven begrænser ansattes aktiviteter til én arbejdsplads,« siger han. »Danmark har interesse i at lade vidensarbejdere netværke og samarbejde, og når man fx er censor, handler det ikke alene om at evaluere de studerende. Det kan også være udgangspunkt for videnskabelige samarbejder, fordi der skabes kontakter til andre forskere.«

Hans kollega, adjunkt Qing Liu, Kina, siger, at han gerne vil vide, hvad årsagen bag reglerne er: »Er det muligt at få en person fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til at forklare disse restriktioners underliggende årsag?«

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har forsvaret beslutningen om at gå efter Brooke Harrington, samtidig med at hun anerkender, at reglerne kan trænge til en revision:

»Men som reglerne er nu, er det fuldstændig korrekt håndteret af Styrelsen for International Rekruttering,« siger Inger Støjberg til Politiken.