Da KU kaprede kvalitetsdebatten

Da regeringen i foråret 2013 smuglede fremdriftsreformen gennem Folketinget, var det uden store protester fra hverken studerende eller universiteter eller bevågenhed fra medierne.

I stedet handlede debatten om de stramninger i SU-reglerne, der blev vedtaget ved samme lejlighed. Da de studerende endelig fik organiseret massive protester mod fremdriftsreformens krav den 27. november på Frue Plads, var løbet reelt kørt.

Loven var da for længst vedtaget af et massivt flertal i Folketinget, og forligsparterne kunne kun rokkes til at udskyde reformen et år til 2015 for de nuværende studerende.

Protesterne har heller ikke sat en prop i regeringens reformiver. Allerede i oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard Kvalitetsudvalget, der skal komme med anbefalinger til, hvordan de videregående uddannelsers kvalitet, relevans og sammenhæng kan forbedres, uden at det koster flere penge.

Samtidig anbefalede et andet af regeringens mange ekspertudvalg, Produktivitetskommissionen, i december 2013, at der indføres et løn- og beskæftigelsestaxameter. Idéen er kort fortalt at lade flere uddannelsespenge gå til de studier, som fører til beskæftigelse og høj løn, og færre til dem med høj arbejdsløshed og lave lønninger.

You snooze, you loose

Rektoratet på Københavns Universitet har ikke lagt skjul på, at de betragter et beskæftigelsestaxameter som et skræk­scenarium.

Men læren af forløbet om fremdriftsreformen er, at det ikke nytter at vente på udvalgsrapporter og regeringens færdige beslutninger; hvis den spritnye uddannelsesminister skal påvirkes og beskæftigelsestaxametret aflives, må man forsøge at kapre debatten.

De studerende, universiteterne, erhvervslivet, akkrediteringsinstitutionen og interesseorganisationerne har derfor alle spidset albuer og penne for at få deres budskaber til at fylde mest.

Smuthuller store nok til Ralf’s Mercedes


Det mest bemærkelsesværdige i denne positioneringskamp er, hvor markant KU satte sig på mediedagsordenen, da man i marts lancerede universitetets udspil til at forbedre kvaliteten (og relevansen) på uddannelserne – den såkaldte fempunktsplan.

Selv om der var flere nyheder i KU’s udspil, fx nye minimumstimetal på kandidaten, var det planens sidste punkt om skærpede adgangskrav, der løb med al opmærksomheden.

KU lover ellers ikke for meget, hvis man læser videre end overskriften om, at KU vil »sætte karakteren 6 som minimumskrav på udvalgte bacheloruddannelser«. Det er en hensigtserklæring fremsat med smuthuller så store, at Ralf Hemmingsen efter behov kan bakke ud af forslaget igen uden at skulle bekymre sig om at få ridser i lakken på sin store gamle Mercedes 230E.

Før de strengere adgangskrav bliver en realitet, skal der nemlig først gennemføres en analyse af sammenhængen mellem karakter og frafald på de uddannelser, som i dag har et adgangssnit på under 6.

Dernæst skal uddannelsesministeren ændre i reglerne, så KU kan differentiere mellem optagelseskravene på kvote 1 og kvote 2, så kvote 2-ansøgere stadig kan komme ind uden snittet på 6. Går også det forbehold igennem, så kan forslaget tidligst indføres fra 2017. Hvis det altså når så langt …

Tilmed er der på de fleste uddannelser allerede i dag høje karakterkrav for at slippe ind. 36 af KU’s mere end 80 bacheloruddannelser har i dag frit optag eller en kvotient under 6.

De studerende i defensiven

Det har været til KU’s fordel, at den slags kedelige mellemregninger går tabt, når journalisterne skal have dagens nyheder hevet hjem.

Prorektor for uddannelse Lykke Friis gik dygtigt i mediebyen og turnerede budskabet om, at man vil stille krav om gode karakterer »fordi det er krævende at gå på KU.«

Den forudsigelige kritik fra de studerende hjalp også til med at holde historien om kvalitetsbevidste KU i live:

»KU svigter sit samfundsansvar ved at lukke sig om sig selv og sit elfenbenstårn. I stedet for at bruge kvalitetsdagsordenen positivt, bruger man kræfterne på at smække adgangsporten i,« klagede DSF-formanden Jakob Ruggaard, da Jyllands-Posten ringede for en reaktion. 



Dermed kom de studerende, som blandt andet med ønsket om kortere sommerferier ellers selv har arbejdet hårdt for at være på forkant af kvalitetsudvalget, igen til at fremstå defensive i debatten. Selv på Studenterrådets eget kvalitetsmøde på KU i marts, hvor dele af DSFs anbefalinger skulle snigpræsenteres, handlede det hovedsageligt om KU’s plan, og meget tid gik med, at gæstetaler rektor Ralf Hemmingsen svarede på kritiske spørgsmål fra de studerende om det nye karakterkrav.

Spørgsmål som rektor uden problemer kunne afvise ved at opremse de forskellige forbehold, som KU har taget sig.

Tilbage står, at uanset om KU fra 2017 vil have strengere optagelseskrav på enkelte bacheloruddannelser eller ej, så fik universitetet en lille måned før kvalitets- og relevansudvalgets anbefalinger kapret uddannelsesdebatten med signalet om, at man allerede selv arbejder på kvaliteten. Og KU fik brandet sig over for de syv danske konkurrenter, som et universitet, der aldrig har stået ved indgangen og lokket nye studerende ind på discountuddannelser uden en jobfremtid for at pleje sin egen økonomi.

Universiteterne i fælles front mod beskæftigelsestaxametret

Og også for universiteternes interesseorganisation Danske Universiteter, hvor Ralf Hemmingsen bekvemt overtog formandsposten i februar, lykkedes det i marts at fange mediernes og politikernes opmærksomhed med et forslag fremsat under væsentlige forbehold.

Rektorerne for de otte danske universiteter har i fælles tilpasningspolitik besluttet, at de er parate til at ’dimensionere’ optaget på bacheloruddannelser, så færre kommer ind på fag med høj ledighed: Et ’rettidigt tiltag’, kalder universiteterne deres idé, som skal imødekomme det politiske kursskifte væk fra de sidste års drømme om store optag til den pludselige bekymring over arbejdsløse akademikere.
Kort sagt er der tale om en udstrakt hånd, som skal stoppe beskæftigelsestaxameteret, men Ralf og co. forbeholder sig retten til at tage den udstrakte hånd tilbage i lommen, hvis politikerne indfører taxameteret alligevel.
»Hvis man vil gå den vej, falder idéen om fælles dimensionering ved indgangen bort,« sagde Ralf Hemmingsen til Altinget.dk. den 18. marts.
Et konkjunkturbestemt uddannelsesudbud er et mareridt for universiteternes planlægning. Og uddannelser, hvor jobmulighederne i en periode er dårligere, kan havne i en ond cirkel, hvor de reelt får færre penge at lave gode uddannelser for. Det er derfor KU er bange for beskæftigelsestaxametret, som erhvervslivet, produktivitetskommis­sionen og dele af Christiansborg ellers promoverer som en metode til at styre kvaliteten i de videregående uddannelser.

»Hvis det ikke lykkes os at sætte os på den dagsorden, så tror jeg på, at vi får et beskæftigelsestaxameter. Vi vil gerne strække os et lille stykke, men vi skal ikke til at dimensionere helt vildt. Men hvis vi ikke sætter os på dagsordenen, så vil den tilpasning komme med meget stor kraft fra det politiske niveau,« sagde Ralf Hemmingsen på Studenterrådets kvalitetsstormøde.

To dage efter at denne avis er trykt, skulle Kvalitetsudvalgets første anbefalinger gerne være landet. Men udvalget arbejder året ud, og derfor fortsætter debatten og kampen om at blive hørt.

uni-avis@adm.ku.dk