Dårlig journalistisk kvalitet

Varm luft og pølsesnak på KUA? er den fængende titel på en artikel i Universitetsavisen (UA) juni 2011, der handler om hvorvidt erhvervslivets viden og kompetencer kan bruges på universitetet.

Anledningen var en konference om procesfacilitering, som en gruppe studerende afholdt på KU i maj som et led i kurset Procesledelse og interaktion, som jeg underviser på sammen med Hilde Schroll Jespersen.

Artiklen fingerer at være en debat mellem Jes Fabricius Møller (JFM) og mig. Artiklen har dog en række kvalitetsproblemer.

Faktuelle fejl og mangler

De involverede parter og deres rolle i arrangementet gengives ukorrekt. Katalyst nævnes fx som arrangør, selv om en medarbejder derfra blot optrådte i programmet med et oplæg.

Hvorimod de studerende, som var arrangører, slet ikke anerkendes for deres store arbejde. Dét selv om UAs journalist godt kendte til det, faktisk havde talt med nogle af dem og fra både dem og mig vidste, at netop dét var selve pointen med dagen.

Vinkling

Artiklen angiver at præsentere en for/imod-debat, men lader JFM lægge vinklen og få både første og sidste ord. Jeg bruges kun som anledning til kritikken og til at legitimere formatet.

UA lægger sin vinkel ned over problematikken via valg af ‘ekspert’, selv om JFM vist aldrig har beskæftiget sig med procesledelse og facilitering. JFM er kritisk, men vinklen er UAs egen.

UA afslører den via sin uklædeligt nedladende attitude over for eksterne eksperter. De er fx nogen der “kloger sig” (dette er journalistens ord, ikke kildernes). Deres angribelighed består tilsyneladende primært i, at de ikke har VIP-ansættelse på KU, men alligevel holder oplæg på KU.

Konsekvenserne af denne holdning er vidtrækkende. I princippet bliver vores egne kandidater dermed til nogle, hvis faglighed man skal håne, såfremt de som færdiguddannede formaster sig til at optræde på en talerstol på KU uden at have VIP-ansættelse.

Og rektor og andre KU-ansatte bør så heller ikke længere invitere ministre, forfattere og andre eksterne til at tale på KU. Det er en besynderlig holdning at have på en universitetsavis.

Dokumentation

Grundlaget for kritikken er ukendt. Fakta er, at jeg blev interviewet af UA en uge inden arrangementet løb af stablen, og da blev jeg præsenteret for JFMs kritik.

Man har altså indhentet kritikken mod arrangementet, før man har researchet på og overværet eventen, før man har interviewet arrangørerne selv (de studerende som det hele handlede om) og inden arrangementet blev afholdt. Det er problematisk metode fra UAs side.

Eksperten bruges uhensigtsmæssigt. At JFM fremsætter sin kritik på samme tidspunkt og med samme baggrund som UA, siger sådan set mere om hans metode end om arrangementet.

Dog kan man ikke udelukke, at JFM er citeret for noget, han ikke selv mente så firkantet. Han ser mest ud til at være en, der (måske uafvidende) lader sig bruge til at legitimere UAs forhåndspræmis: at erhvervslivet er fuld af varm luft, og at indsigter derfra ingen plads har på et universitet.

Uværdig metode

UAs redaktionelle valg i artiklen er derfor kritisable. Jeg synes ikke, den form for journalistik er værdig for en universitetsavis, der gerne vil brande sig på at være den journalistisk bedste i landet.

Ærgerligt nok, for det er ellers en vigtig diskussion, som UA tager op om viden og ekspertroller. Hvilken type viden giver praktisk erfaring? Kan erhvervslivet tilbyde universitetet noget? Hvilken type læring får de studerende ved selv at gøre ting i praksis og møde de udøvende praktikere efter læsning og oplæg om et felt?

Det er mange og interessante spørgsmål, som bestemt er relevante for et universitet at drøfte, og dermed for en universitetsavis at tage op.