Dagen derpå i Klerkegade

Der lugter af ølsjatter og svedig dans, og resterne af risalamanden står stadig på bordet. På gangene er der spredte totter af englehår og grannåle.

Klerkegade gik tilsyneladende ned med et brag torsdag den 20. december. Men den 2. januar genindtager forskere, undervisere, administrativt personale og studerende gangene, og ferien er slut.

Mette Sandbye er institutleder på Kunst og Kulturvidenskab. Hun har festet med i instituttets gamle lokaler, der var tænkt som et farvel før flytningen til det nybyggede domicil.

Som en film

Men sådan skulle det ikke blive:

»Det var lidt som en film. Der var lagt op til den store afskedsfest. Mellem 16 og 17 havde vi en fantastisk koncert, men mens vi sad der – præcis klokken 16.37 – kom beskeden om at flytningen var blevet udskudt,« siger Mette Sandbye.

»Umiddelbart efter koncerten skulle jeg have holdt en tale om at tage afsked med de her gamle bygninger, der rummer så meget historie og ånd. Det blev så en anden tale, der handlede om at informere og fremmane en kampånd. Og både de studerende og de ansatte tog nyheden med galgenhumor, så det blev rigtig god julefest.«

Til grin!

Et andet sted i København sidder fagrådsformand på Musikvidenskab, studerende Martin Garcia også med tømmermænd. Han er ikke glad for nyheden om at flytningen er udskudt:

»Det er til grin. Vi havde forberedt en flytning, der var lige rundt om hjørnet, og så melder man ud i sidste øjeblik, at vi så alligevel skal blive. Det er ikke lige frem rettidig omhu. Det var aldrig sket hos Mærsk!«

Han er bekymret på de studerendes vegne:

»Det kommer da til at gå ud over kvaliteten af undervisningen, at man starter nyt semester uden rigtigt at høre hjemme nogle steder. Det er meget uprofessionelt at melde det ud på dagen for flytningen, så at sige. Det er helt klart en dumper.«

Pakke ned og ud igen

Også Mette Sandbye har svært ved at overskue de umiddelbare konsekvenser:

»Det virker mærkeligt, at beskeden kom så sent. Fakultetsledelsen kunne ikke have handlet før. Men et eller andet sted mellem bygherren, arkitekten og entreprenøren må man vel tidligere kunne have set, at man ikke kunne nå det til tiden.«

»Det ærgerligt, irriterende og frustrerende. Og det har haft mange omkostninger og kostet skønne spildte kræfter. Nu er det et stort flytterod. Der står kasser og plastiksække overalt. Biblioteket er allerede flyttet, udstyret er skruet ud af væggene, og forskerne har pakket deres kontorer ned. Nu kan de så begynde at pakke kasserne ud igen,« sukker hun, men tilføjer så, at der jo er tale om praktiske problemer, som der findes løsninger på:

»Mellem jul og nytår skal vi have lavet en tjekliste med de ting, der er nødvendige at få ordnet før næste semester. Og så skal vi sørge for at finde en flyttemåde, der sikrer at forskning og undervisning kan forløbe med mindst mulige gener.«

Smil gennem tårer

Institutlederen fortæller, at der midt i forvirringen også er positive aspekter ved udskydelsen:

»Vi har oplevet at flytningen i januar ville blive meget forceret – det har længe set sort ud i bygning 16. Nu vil vi fx få tid til at undersøge akustikken i lokalerne, hvilket jo er essentielt for Musikvidenskab.«

Flytningen af Musikvidenskab fra Indre By til nye bygninger på Amager har været varslet i mange år. Og for et år siden blev det meldt endeligt ud, at det skulle foregå i januar 2013. Nu hvisker fnullermændene i krogene om, at det måske alligevel først sker til sommer.