Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Danmark hyldes som Nordens internationale forskningsmirakel

RANKINGS - Statistikker over forskningscitationer viser, at Danmark topper de europæiske lister sammen med Holland og Schweiz. Det øvrige Skandinavien bør lære af den danske succes, lyder det på nordiske konferencer.

Der er bud efter danske universitetsledelser på nordiske forskningskonferencer. De inviteres slet og ret for at forklare ’det danske mirakel’.

Sammenlignende rapporter har de seneste år nemlig vist, at Danmark er forskningsledende i Europa målt på citationer og bibliometriske forskningsindikatorer sammen med Schweiz og Holland.

»Det danske mirakel – hvordan gør I det?« spurgte Gunnar Öquist, medforfatter til en af rapporterne, da han introducerede KU’s prorektor for Forskning og Innovation Thomas Bjørnholm på en nyligt afholdt konference i Oslo.

Sverige og Finland kan ikke følge med

Gunnar Öquists rapport Fremme af frontforskning: Et komparativt studie har gjort status over forskning, der nyder international anseelse i Sverige og sammenholdt med tal fra de lande, Sverige normalt sammenligner sig med.

Sverige – og også Finland – halter efter Danmark, Holland og Schweiz, viser citations-statistikkerne. Og et senere tillæg til rapporten afslører, at også Norge performer svagt i sammenligning med Danmark.

»Videnskabelig kvalitet fremmes gennem stabilitet og langsigtede nationale bevillingsstrukturer samt akademisk lederskab, der målbevidst og med fast hånd styrer mod kvalitet i verdensklasse,« står der i rapporten, der peger på, at Sverige er hæmmet af svagt akademisk lederskab og dårlige karrieremuligheder for unge forskere.

Danmark, derimod – og altså Schweitz og Holland – har ifølge rapporten styrket forskningsmiljøerne med en kombination af politisk stabilitet i bevillingsstrukturerne, stærk universitetsledelse og klare rekrutteringsstrategier, der tiltrækker og fastholder videnskabeligt talent.

»Sverige bør tage disse best practice-eksempler alvorligt, lære af dem og se den nationale forskningsledelse efter i sømmene, simpelthen fordi det er bydende nødvendigt« lyder rapportens opsang.

I dag overgår Sverige kun det globale gennemsnit – af de ti procent mest citerede forskningspublikationer – med 15 procent, mens de tilsvarende tal for Danmark og Holland er 35 procent, og højdespringeren Schweiz ligger hele 40 procent over det internationale gennemsnit. Finland løfter sig bare fem procent over gennemsnittet.

Bjørnholm: Uvant hyldest

På konferencen i Oslo var prorektor Bjørnholm altså castet til rollen som mirakelmager.

»Jeg er helt uvant med al den hyldest. Hjemme i Danmark bliver vi for det meste skældt huden fuld,« spøgte han og foretog så et rids over udviklingen på danske universiteter de seneste 30 år.

»I dag ses danske universiteter som partnere i den samfundsmæssige udvikling. Universiteterne har udviklet sig fra at være enfant terribles i 1960’erne til strategiske vækstmotorer, og det kalder på stærkere lederskab,« sagde han.

Bjørnholm fremhævede et af KU’s mest navnkundige institutter, Niels Bohr Institutet, som en rollemodel for fremragende lederskab.

»Mange brillante personligheder har været samlet på samme fysiske adresse. Bohr var måske ikke så genial som Einstein, men udover sin faglighed havde han lederevner og var en god akademisk dynamo. Han gav retning til de centrale videnskabelige spørgsmål, der blev rejst og bidrog med det rum og den struktur, der skulle til, for at forskerne sammen kunne levere varen.«

Dengang både arbejdede, spiste og legede forskerne sammen på Niels Bohr Institutet, sagde Bjørnholm:

»De har stadig et originalt skilt med teksten Brug ikke bøgerne til bordtennis«

Nordstjernen

Man kan ikke uden videre tage erfaringerne fra Niels Bohr Institutet og lade dem gælde på det samlede universitet, sagde Bjørnholm.

»Den fundamentale enhed i en kreativ proces er på fem-ti personer, måske flere afhængigt af emnet. Man multiplicerer enhederne og sikrer sig, at der kan finde udveksling sted mellem dem. Sådan opskalerer man et universitet,« sagde han:

»Og så tiltrækker man de bedste hoveder. Man skal hele tiden have et øje på indgangsdøren for at tiltrække de største talenter«

Bjørnholm fremhævede også KU’s stort anlagte forskningsprogrammer, fx den kommende Niels Bohr Science Park, der er designet til at løfte præcis den type tværvidenskabelige videnskab, der udgør nutidens frontforskning.

»Vi vil gøre Københavns Universitet til ‘Nordstjernen’, om du vil, som nyder lige så stor international anerkendelse for sine innovative og kreative forskningsresultater som Boston, London og Singapore.«

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste