»Danmarkshistorie:« Velkommen til KU’s første klimasamling

Regnen pisker mod de mørke ruder. På gaden småløber studerende ind og ud af bygningerne med tørklæder eller jakker udstrakt over hovedet.

Men her – i ’kvisten’ på Center for Sundhed og Samfund, CSS – har en gruppe studerende og ansatte trodset både regn og mørke for at deltage i et nyt demokratisk tiltag på deres fakultet.

Efter at have bevæget sig op ad talrige trapper og fulgt adskillige vejvisere til aftenens lokation, har de deltagende fundet vej til CSS’ svar på Hogwarts fornødenhedsrum. Våde jakker er hængt til tørre, og gruppen har placeret sig i en halvcirkel.

Om lidt skal de dels fodres med ekspertviden om alt fra klimavenlige bygningsværker til menneskelige adfærdsmønstre, og dels diskutere, hvordan SAMF i fremtiden kan reducere sin CO2-udledning.

Vilde ideer er velkomne

Gruppen, der sidder i halvcirklen denne aften, er udtrukket til at deltage i det, Lars Tønder, studieleder på Statskundskab, kalder »Danmarkshistorie«: Københavns Universitets allerførste klimasamling.

Det er en såkaldt borgersamling, hvor et bredt udsnit af fakultetets borgere skal deltage i en længere proces, der i sidste ende skal munde ud i konkrete anbefalinger til, hvordan SAMF kan blive mere klimavenligt.

»Klimasamlingen er et helt nyt pilotprojekt, som vi har glædet os enormt meget til at afprøve. Kommuner og regioner har før lavet borgersamlinger, men der er endnu ingen, der har forsøgt sig med konceptet på universitetet,« siger Lars Tønder.

Han er medlem af KU’s klima- og bæredygtighedsudvalg, der blandt andet arbejder for målet i KU’s strategi om at reducere universitetets CO2-aftryk med 50 procent i 2030. I strategien lå også et mål om at få universitetets ansatte og studerende til at engagere sig i KU’s grønne omstilling.

Der er utrolig mange, der bekymrer sig om klimaet, men som aldrig snakker om det

Ditte Helsted-Amskov, bæredygtighedskonsulent, SAMF

Processen faciliteres af konsulentvirksomheden ’We Do Democracy’ sammen med KU-repræsentanterne Lars Tønder og Ditte Helsted-Amskov, som er bæredygtighedskonsulent på SAMF. Hun håber, at processen vil munde ud i »vilde« anbefalinger.

»Jeg håber, at vi får nogle helt uventede ideer på bordet, som dekanatet faktisk vil tage til overvejelse. De har forpligtiget sig til at overveje de anbefalinger, der kommer ud af klimasamlingen,« siger Ditte Helsted-Amskov. Lars Tønder supplerer:

»Ja, og selv hvis dekanatet siger ’tak for anbefalingerne, dem kan vi ikke implementere,’ har de også forpligtiget sig på at begrunde hvorfor,« siger han.

»Vi har brug for din hjælp«

Klimasamlingen består af i alt 36 mennesker – 16 ansatte og 20 studerende, fordelingen er et bevidst valg, selv om den ikke afspejler den procentmæssige fordeling i SAMF-populationen, fortæller Lars Tønder og Ditte Helsted-Amskov.

»Omkring 250 SAMF-borgere har tilmeldt sig projektet. Ud fra de tilmeldte har We Do Democracy udtrukket de 36 deltagere tilfældigt på baggrund af en række kriterier, vi har opstillet. Vi ville for eksempel gerne have lige kønsfordeling, og vi ville gerne have studerende og ansatte fra alle uddannelser repræsenteret,« siger Ditte Helsted-Amskov.

De udvalgte medlemmer mødes i alt fire gange for at arbejde på anbefalingerne. Sidste samling er den 29. november 2023. I processen har der også været et åbent møde, hvor alle interesserede kunne møde op, stille spørgsmål og blive klogere på klimasamlingens arbejde. De endelige anbefalinger afleveres til dekanatet i festsalen på Frue Plads den 18. januar 2024.

Det er vigtigt, at de endelige anbefalinger kommer fra den udtrukne gruppe af mennesker. Vi vil gerne undgå, at medlemmerne bliver udsat for lobbyisme

Lars Tønder, studieleder, Statskundskab

»Klimasamlingen har fået et kernespørgsmål, og derudover er de ved at danne alle sig alle mulige holdninger baseret på den bedste viden, vi har kunnet mobilisere,« siger Lars Tønder, som blandt andet henviser til et kompendie med ekspertviden om bæredygtighed, alle deltagende har fået udleveret.

Kernespørgsmålet er: »Vi har brug for din hjælp til at anbefale og prioritere, (1) hvordan SAMF skal reducere sin CO2-udledning og (2) sikre, at SAMF bidrager aktivt til samfundets grønne omstilling.«

Til alle møder er observatører velkomne – så længe de bliver i rollen som netop observatører og ikke stiller spørgsmål eller i øvrigt henvender sig til klimasamlingens medlemmer, siger Lars Tønder.

»De fleste observatører er studerende fra et valgfag, jeg kører sideløbende med klimasamlingen. Faget handler om demokrati og medinddragelse, og som en del af faget skal de studerende følge denne proces. På den måde får vi også medinddragelse ind i den efterfølgende evalueringsproces af klimasamlingen,« siger han.

Enkelte observatører er dog også repræsentanter for virksomheder, der arbejder med bæredygtighed, og som er interesseret i, hvad samlingen kan generere af ideer.

»Det her er virkelig interessant, og derfor skaber det også interesse blandt eksterne aktører. Men det er vigtigt, at de endelige anbefalinger kommer fra den udtrukne gruppe af mennesker. Vi vil gerne undgå, at medlemmerne bliver udsat for lobbyisme, derfor restriktionerne,« siger Lars Tønder.

Ingen dumme spørgsmål

Denne aften skal medlemmerne blive enige om et fælles regelsæt, som skal denne grundlag for den videre proces. Gruppen kredser om ophængte plancher med regler som ’no stupid questions’, ‘room for disagreement’ og ’dare to conclude’. Medlemmerne placerer deres stemme på de regler, de synes er vigtigst i deres fælles arbejde.

For at værne om processen må vi ikke skrive, hvad gruppen når frem til. Alt er i proces og beslutninger, der tages i dag, kan sagtens ændre sig næste gang, forklarer Ditte Helsted-Amskov.

»Sidste gang sagde en af medlemmerne til mig, at det faktisk er sårbart at snakke om klima og dele holdninger til klima med folk, man ikke kender. Der er utrolig mange, der bekymrer sig om klimaet, men som aldrig snakker om det. Vi håber også, at en proces som denne kan hjælpe til, at folk øver sig i at sætte flere ord på deres tanker og holdninger,« siger Ditte Helsted-Amskov. Lars Tønder tilføjer:

Selv om vi alle kommer alene og med meget forskellige baggrunde, så synes jeg, at samtalerne er meget ligeværdige

Frida Bredsdorff Bendtsen, antropologistuderende

»Det her er anderledes end at sidde i Akademisk Råd, hvor man måske har mere fasttømrede positioner. Det er en læringsproces, som er sårbar – og det er faktisk positivt. Man må godt være lidt på gyngende grund, så længe vi får bygget en stemning op, der skaber både mod og tryghed.«

Det lyder velkendt i Frej Csonka Christensens ører. Han er fuldmægtig i dekanatets juraafdeling og deltager i klimasamlingen som TAP’er.

»Arrangørerne skal virkelig have ros for, hvordan de har fået os i gang med at tale om ting, som måske kan være svære. Det er ikke noget, man bare lige gør. Vi er startet med at bryde barrierer ned og acceptere, at vi alle sammen kommer fra vidt forskellige udgangspunkter,« siger Frej Csonka Christensen.

Hvorfor er det svært at tale om klima?

»På papiret kan man sagtens komme fra vidt forskellige udgangspunkter og tale om klima, men hvis man nu er en 20-årig studerende, der pludselig sidder ved siden af en 40-årig forsker, kan man måske godt blive lidt forsigtig og ikke rigtig turde åbne sig op,« siger Frej Csonka Christensen.

Alle skal turde blotte sig, hvis processen skal lykkes. Og gruppen er allerede godt på vej – så godt, at de forhåbentlig kommer til at kompensere for den CO2-udledning, der bruges på at afholde selve møderne, siger Frej Csonka Christensen.

»Jeg håber, at vi kan vise både os selv og KU, at det giver mening, vi er her. Det skal ikke bare være endnu en måde, hvorpå KU kan klappe sig selv på ryggen uden reelt at gøre noget,« siger han.

Ligeværdige samtaler

Frida Bredsdorff Bendtsen studerer antropologi på første semester og er også blandt de udvalgte i klimasamlingen. Hun har været med i en borgersamling før og skyndte derfor at tilmelde sig, så snart muligheden dukkede op.

»Klimaet er en vigtig sag for mig. Vi bør handle nu, og det skal fylde i samfundsdebatten. Da der kom en mulighed for, at man kunne få direkte indflydelse på fakultetets klimatiltag, syntes jeg, det var helt optimalt,« siger hun.

På universitetet kan vi jo godt gå og bilde os ind, at vi har den bedste viden og derfor kender alle svarerne

Lars Tønder, studieleder, Statskundskab

Frida Bredsdorff Bendtsen har indtil videre kun oplevet, at rummet og diskussionerne har været trygge og rummelige over for alles forskellige forudsætninger, siger hun.

»Vi har skullet tale om, hvordan vi skaber et trygt rum, og hvilke værdier der tæller. Det har skabt et rigtig fint grundlag. Og selv om vi alle kommer alene og med meget forskellige baggrunde, så synes jeg, at samtalerne er meget ligeværdige,« siger Frida Bredsdorff Bendtsen.

Hun understreger desuden, »hvor fedt det er,« at de output der kommer ud af klimasamlingen, faktisk ryger direkte til dekanatet.

Og fra initiativtagernes side har det da også været vigtigt at understrege, at klimasamlingen hverken er for sjov eller frivillig, siger Lars Tønder og Ditte Helsted-Amskov. Projektet er godkendt af ledelsen, og alle ansatte bruger arbejdstid på det, mens studerende får løn svarende til almindelig studietakst.

»Det var vigtigt for at os, at alle medlemmer er ligestillet i processen. Og det er også vigtigt at understrege, at det er reelt arbejde, de udfører for universitetet,« siger Ditte Helsted-Amskov.

Ingen ved endnu, hvor projektet ender – men begge initiativtagere håber, at det kan blive startskuddet til flere »vilde« klimatiltag i fremtiden.

»Det er en modig proces – også fra ledelsens side. På universitetet kan vi jo godt gå og bilde os ind, at vi har den bedste viden og derfor kender alle svarerne. Men måske kommer der helt andre svar, når vi får folk, som ikke arbejder med bæredygtighed til dagligt, til at byde ind,« siger Lars Tønder.