Dansk fodboldhistorie lider under en forskningsmæssig brist

De store fodboldnationer har længe haft en mere solid tradition end Danmark for at fortælle deres lands fodboldhistorie.

Det har inspireret to historikere ved Københavns Universitet (KU) til at sætte gang i en fodboldhistorisk debat her i landet. De gør det blandt andet ved at udgive bogen ‘Europamestrene – fodbold, nation og identitet’.

»Vi kommer med budskabet om, at Danmark mangler at få placeret fodbolden i et mere solidt historisk perspektiv,« siger Morten Rasmussen, lektor i historie på Saxo-Instituttet på Det Humanistiske Fakultet ved KU på Amager.

Sammen med forskerkollegaen Dino Knudsen, postdoc ved Saxo-instituttet, har de redigeret bogen, der indeholder 11 indlæg skrevet af både forskere, sportsjournalister, KU’s prorektor Lykke Friis foruden Morten Rasmussen og Dino Knudsen.

Ønske om at lave bred forskningformidling

Bogen er skrevet i en let tilgængelig form for at nå ud til så mange læsere som muligt, men dens indhold er på ingen måde poppet, garanterer Morten Rasmussen og Dino Knudsen. Udgangspunktet er dybt seriøst:

»Der er tale om forskningsformidling, som vi vil have til at nå ud til så mange som muligt – og ikke kun til de særligt fodbold-interesserede,« siger Dino Knudsen og begrunder fodboldsforskningens brede relevans:

»Fodbold er også en massekultur med en tilhørende stærk kommercialisering, og derfor er vores forskning vigtig for alle, uanset om de er fodboldinteresserede eller ej,« siger han.

Morten Rasmussen giver også et bud på, hvornår et historisk fodboldperspektiv kan være relevant:

»Dansk Boldspil-Union arbejder i dag med at gøre fodbold interessant ved hjælp af fortællinger, fordi landsholdet ikke vinder så meget for tiden, og fodbolden dermed ikke får så meget opmærksomhed ad den vej.«

Stort debatmøde om fodbolds historie

Sådan var det ikke i 1992. Det år vandt Danmark EM i fodbold ved at slå Tyskland i finalen, og landet var på den anden ende over sejren. Dengang kom fortællingerne om dansk fodbold helt af sig selv.

I 2016 – hvor Danmark ikke har kvalificeret sig til at deltage i sommerens EM – har Københavns Universitet til gengæld bakket op om fodboldhistorien med et stort anlagt debatmøde 6. juni i anledning af lanceringen af de to forskeres bog om sporten.

Her deltog eksperter og beslutningstagere fra Dansk Boldspil-Union (DBU), politikere, fodboldkendere fra medierne, forskere ved KU samt fodboldlandstrænere, foruden Kim Vilfort der var en af de helt store stjerner på landsholdet under triumfen i 1992.

(Artiklen fortsætter)

I den første af tre paneldebatter i KU’s festsal deltog fra venstre: sportsjournalist Niels Christian Frederiksen på TV 3, centerleder ved KU Morten Rasmussen og sportsjournalist Luna Christofi på TV 3. Prorektor ved KU Lykke Friis var ordstyrer.

Fodbolden som giver af national identitet

Et tilbagevendende emne var fodbolden som skaber af den nationale identitet.

»Begivenheden i 1992 var den endelige kulmination på opgøret med amatørismens knugende greb siden efterkrigstiden. Derefter blev det naturligt, at vi kunne spise kirsebær med de store uden mindreværdskomplekser – også i andre sammenhænge end fodbold,« sagde kulturminister Bertel Haarder (V), der holdt tale ved debatmødet.

Under tre efterfølgende paneldebatter blev spørgsmålet om sammenhængen mellem national identitet, politik og fodbold også tygget igennem.

»Fodbold virker som et identitetsmæssigt spejl,« sagde forsker Morten Rasmussen. »Efter Anden Verdenskrigs forbrydelser og de traumer, det gav, faldt nationalismen i unåde, men her gav de store internationale landsholdsturneringer som VM og EM et frirum, hvor man kunne udfolde sin nationale identitet i fredelig kappestrid med sine naboer.«

Ikke alle fortællinger om fodbold er sande

Samtidig passer den nationale identitets stereotyper ofte ikke, sagde Rasmussen:

»Det er en myte, at et landshold har en speciel, national spillestil. Italienerne spiller ofte pænt og uden primadonnanykker, selv om de som sydlændinge har ry for at være temperamentsfulde, og Danmark spillede defensivt i 1992, selv om vi danskere har ry for at være ’Nordens latinoer’.«

Andre debattører satte spørgsmålstegn ved, om fodbolden overhovedet betyder ret meget i skabelsen af vores nationale identitet.

»Jeg er skeptisk med hensyn til, hvordan og hvor meget fodbold påvirker vores identitet. Har man husket at tænke over, hvor meget vores mulighed for at tage på interrail-rejser i Europa har betydet for den – og hvad med Nutellas eller vejrligets eventuelle betydning?« spurgte sportsjournalist Niels Christian Frederiksen.

Brug for akademikere til at analysere data

I en anden debatrunde kom det frem, at akademikere som noget nyt naturligt vil komme med ind i fodboldhistorien i en meget nær fremtid.

»Der sker det i de her år, at fodboldsporten bliver overlæsset med data i en grad, som vi aldrig har set det før,« sagde Ole Bjur, talentansvarlig i Divisonsforeningen.

Der er kommet kameraer på alle kampe. De optager og tracker alle spillere. De kan automatisk tælle alle afleveringer og nærkampe, og hvor meget, hvor hurtigt og hvor ofte spillerne løber samt i hvilken retning.

»Det har allerede ført til en big data-revolution inden for fodbolden, og jeg mener, vi kommer til at se analyseafdelinger, der er større end sundhedsafdelingerne for at håndtere dem. De bliver en stærk konkurrenceparameter, hvis vi kan omsætte dem til bedre bedre resultater,« sagde Ole Bjur.

Det vil naturligt komme til at indebære et samarbejde med universiteterne, for Divisionsforeningen og DBU kan ikke klare opgaven alene.

»Derfor vil vi få brug for at få uddannet akademikere, der kan arbejde med de mange data,« sagde Ole Bjur.

Fra afslutningen på debatmødet i KU’s festsal, da forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen overrakte en pris til nogle af landsholdsspillerne fra VM-holdet i 1992. Nummer to til venstre er Kim Vilfort, der også deltog i et af debatpanelerne. De øvrige er Claus Christiansen, Henrk Larsen, John Sivebæk og Torben Piechnick (og Lykke Friis)

anfj@adm.ku.dk