Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Danske forskere: Lad os vise vejen mod en ambitiøs klimapolitik

Debat — Der er ingen ambitiøs og tværgående klimapolitik på de danske universiteter. Med dette åbne brev vil vi opfordre universitetsledelsen til omgående at udvikle og implementere en række vidtgående tiltag for drastisk at reducere universiteternes CO2-udledning.

Den 8. oktober udgav FNs klimapanel, IPCC, sin seneste rapport. Det burde på nuværende tidspunkt ikke være nødvendigt at fremhæve klimatruslens omfang og alvor, men denne rapport gjorde det om muligt endnu tydeligere, at temperaturstigningen bør begrænses til 1,5 grader, og at det vil kræve radikale politiske og sociale forandringer på verdensplan at nå det mål.

Hvis ikke vi omgående går i gang med en verdensomspændende grøn omstilling, vil det få katastrofale konsekvenser.

Omend masser af forskere på de danske universiteter forsker i og bidrager til debatten om klimaforandringerne og mulige løsninger, er der ingen ambitiøs og tværgående klimapolitik på de danske universiteter. Med dette brev vil vi opfordre universitetsledelsen til omgående at udvikle og implementere en række vidtgående tiltag for drastisk at reducere universiteternes CO2-udledning.

Universiteterne har et særligt tungtvejende ansvar for at implementere en ambitiøs klimapolitik

Universiteterne har et særligt tungtvejende ansvar for at implementere en ambitiøs klimapolitik, og det er der tre grunde til.

For det første medvirker forskere i kraft af deres arbejde i særlig høj grad til udledningen af CO2, især i form af flyrejser til konferencer. Forskernes hverdag byder på en underskov af lavthængende frugter, hvis vi vil mindske vores klima-aftryk.

For det andet er videnskabelig troværdighed et centralt emne i kampen mod klima-skepsis. Forskere kan ikke forvente at blive tage seriøst i debatten, hvis ikke vi selv implementerer de tiltag vi foreslår. Vi er nødt til at feje for egen dør, hvis vi have andre til at lytte.

For det tredje har universiteterne optimale forudsætninger for at gå forrest i kampen mod CO2-udledninger og komme med nytænkende, tværfaglige og videnskabeligt funderede bud på gode løsninger. Hvis ikke de bud kommer fra universiteterne, hvorfra skulle de så komme?

Gennem den pædagogiske kontakt til tusindvis af unge kan de præge kommende generationer og skabe ringe i vandet. Det er på tide, at universiteterne tager det ansvar alvorligt
*

Som alle andre store virksomheder bør universiteterne tage et socialt ansvar over for sine ansatte og lokalområdet. Dertil har universiteterne som uddannelsesinstitutioner et enormt potentiale for at påvirke samfundsudviklingen og skabe positiv forandring: gennem den pædagogiske kontakt til tusindvis af unge kan de præge kommende generationer og skabe ringe i vandet. Det er på tide, at universiteterne tager det ansvar alvorligt.

På denne baggrund efterspørger vi hos universitetsledelsen et svar på, hvilke mål universitetet har for at reducere CO2-emissioner, samt hvilke konkrete indsatser universitetet gennemfører for at nå disse mål, både med hensyn til tekniske, administrative og adfærdsmæssige tiltag?

Det er klart, at en ambitiøs og langsigtet klimapolitik med klare, evidensbaserede målsætninger for reduktionen af CO2-emissioner nødvendigvis må indeholde en bred vifte af vidtgående tiltag, herunder:

  1. begrænsning af flyrejser og massiv støtte til klimavenlige transportformer på alle niveauer,
  2. reduktion af energiforbrug og investering i vedvarende energikilder,
  3. investering i teknologier, der muliggør fjerndeltagelse og præsentationer ved internationale konferencer,
  4. prioritering af bæredygtige tilbud i kantiner og til konferencemiddage,
  5. øget kildesortering.

 

Vi ser med stort håb frem til universitetsledelsens adressering af disse globale udfordringer.

Brevet er initieret af: Marc Malmdorf Andersen, Postdoc i leg og læring, Aarhus Universitet; Sophus Helle, Ph.d.-studerende i Litteraturhistorie, Aarhus Universitet; Felix Riede, Professor I Miljøhumaniora, Aarhus Universitet; Anne Leonora Blaakilde, Lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi, Center for Sundhedsfremme, Roskilde Universitet; Nanna B. Hartmann, Seniorforsker i Miljøeffekter af Mikroplast og Nanomaterialer, Danmarks Tekniske Universitet; Joachim Lund, Lektor, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School; Kristian Steensen Nielsen, Ph.d.-studerende, Copenhagen Business School; Louise Thomsen, Centre Manager, Copenhagen Business School; Mette Lykke Nielsen, Lektor i Ungdomsforskning, Aalborg Universitet; Jens Friis Lund, Professor i Politisk Økologi, Københavns Universitet; Astrid Rasch, Lektor i Kulturstudier, tidl. Københavns Universitet; Laura Feldt, Lektor i Religionsstudier, Syddansk Universitet.

Seneste