Danske ph.d.’er er blevet bedre – trods eksplosiv stigning i optaget

Den eksplosive stigning i optaget på danske ph.d.-uddannelser fra 2006 og frem har ikke haft en negativ effekt på niveauet hos de danske ph.d.-studerende og kvaliteten af deres afhandlinger.

I hvert fald ikke, hvis man skal tro resultaterne i en stor undersøgelse af ph.d.-uddannelsernes kvalitet og relevans, som for nylig er publiceret af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Her siger 24 procent af de adspurgte ph.d.-vejledere, at de studerendes faglige niveau er blevet højere end for 10 år siden. 48 procent mener, at niveauet er det samme, 16 procent synes, det er lavere. Et lignende svar kommer fra de udenlandske bedømmere, der giver de danske afhandlinger en højere kvalitetsvurdering end i en tilsvarende undersøgelse fra 1999: 29 procent vurderer afhandlingernes kvalitet som ‘meget god’ og 47 procent som ‘god’ mod henholdvis 23 og 45 procent i den gamle undersøgelse.

Eske Willerslev bøjer sig i støvet

Det øgede ph.d.-optag er ellers flere gange blevet mødt med kritik. Søren Bregenholt -chef for external innovation and stakeholder relations i Novo Nordisks forsknings- og udviklingsafdeling – sagde sidste år til Berlingske, at der bliver uddannet for mange ph.d.’er i Danmark, og at de ikke er »forskningsmæssigt konkurrencedygtige i forhold til lande, vi sammenligner os med« som fx Storbritannien og Sverige.

Også forskere på KU har udtrykt bekymring over niveauet hos ph.d.’erne. »Man skal hente så mange ph.d.er ind, så vi i dag ser folk få en ph.d., som i virkeligheden ikke egnede sig til det. På den måde er kvaliteten af ph.d.erne blevet dårligere, gennemsnitligt set,« sagde professor Eske Willerslev i 2012 i en artikel Information, hvor han blev bakket op af astrofysiker Anja C. Andersen.

Uniavisen har præsenteret Eske Willerslev for de nye tal for ph.d.-uddannelsernes kvalitet.

»Jeg må jo bøje mig i støvet, hvis undersøgelsen er lavet ordentligt – og det lyder sådan,« siger han. »Det er klart, at mine udtalelser ikke var baseret på en statistisk evaluering, men på egen erfaring fra nærmiljøet. I den periode (omkring 2012, red.) var der nogle år, hvor jeg fik mange flere ph.d.’er end tidligere – jeg var på tidspunkt vejleder for 14 på én gang – og her syntes jeg, kvaliteten var varierende,« siger han.

Er vejlederne blevet dårligere?

Eske Willerslev gør dog også opmærksom på, at udviklingen i ph.d.’ernes kvalitet kan variere meget fra område til område – og at stigningen i optaget kan have påvirket niveauet på en måde, undersøgelsen ikke har fanget.

»Et problem relateret til det her er, at det ikke kun er spørgsmål om, hvor gode og dårlige de studerende er, men også hvor gode og dårlige, vejlederne er. Og jo flere studerende du har, desto sværere er det at vejlede dem ordentligt. Har du alt for mange ph.d.’ere som vejleder, bliver kvaliteten påvirket den vej igennem,« siger Eske Willerslev.

Ifølge undersøgelsesrapporten vurderer de studerende ’kvaliteten af forskningsvejledning’ til 0,8 på en skala fra 0 til 1 – men der angives ikke tilsvarende tal fra tidligere undersøgelser.

Flere udenlandske ph.d.’er

Mens undersøgelsen altså fortæller, at kvaliteten af danske ph.d.’er er steget – eller holder niveau – trods stigningen i optaget, så er det sværere at læse årsager til forbedringen ud af undersøgelsesrapporten.

De ph.d.-studerende angiver, at den faglige kvalitet og relevansen af deres kurser er høj, men igen angives ikke sammenlignelige data med tidligere år.

Rapporten fortæller dog, at andelen af internationale studerende, der læser ph.d. i Danmark, er mere end fordoblet over de sidste 13 år. En mulig hypotese kunne være, at stigningen i antallet af udenlandske ph.d.’er kan have været med til at hæve kvaliteten af danske ph.d-uddannelser.

»Det tror jeg, der kan være noget om,« siger Eske Willerslev. »Min erfaring er, at de udenlandske ph.d.’er er virkeligt gode. De er ekstremt sultne. En del kommer fra lande, hvor forholdene for forskning er dårligere end i Danmark, og de ser det at komme hertil og skrive ph.d. som en kæmpe mulighed.«

Din økonomiske gevinst vil være højest med en samfundsfaglig eller humanistisk ph.d. Her vil du ende med at tjene hhv. 1,7 millioner og 1,2 millioner mere end dine kandidat-fæller.

Undersøgelsen afdækker også, at en stadig større andel af de internationale ph.d.’er bliver i Danmark efter uddannelsen. Fem år efter dimissionen i 2009 var 41 procent af de internationale ph.d.’er her stadig – for årgang 2000 var tallet kun 21 procent.

Ph.d.-uddannelser er pengene værd

Samlet set gennemfører 89 procent af ph.d’erne i Danmark deres uddannelse.

Som krølle på halen konkluderer undersøgelsen, at de mange ph.d.’er giver ‘et positivt samfundsøkonomisk’ afkast’.

Og sidder du selv og spekulerer på, om en ph.d. stiller dig bedre økonomisk, så er svaret også ja ifølge undersøgelsen. Du vil over et – forhåbentlig langt og lykkeligt – liv som ph.d.-uddannet få et privatøkonomisk afkast, der er 3-4 procent højere, end hvis du ‘nøjedes’ med kandidaten.

Din økonomiske gevinst vil være højest med en samfundsfaglig eller humanistisk ph.d. Her vil du ende med at tjene hhv. 1,7 millioner og 1,2 millioner mere end dine kandidat-fæller.

Læs hele undersøgelsen her.