Danske uddannelser er udsultede i forhold til svenske

De danske universitetsstuderende, der læser humaniora og samfundsvidenskab, har væsentligt dårligere vilkår end i Sverige, viser en ny rapport, som tænketanken DEA (Danmarks Erhvervsforsknings Akademi) har fået udarbejdet.

De svenske universiteter modtager således 24 procent flere midler per studerende på de to ‘tørre’ fag svarende til lige under 10.000 danske kroner ekstra i forhold til i Danmark.

Regeringen har i finanslovsforslaget for 2010 afsat 100 millioner kroner til at forhøje støtten, men det er langt fra nok, hvis vi vil konkurrere med de blågule. Det vil kræve en årlig ekstrabevilling på 470 millioner kroner at bringe forholdene op på svensk standard, viser undersøgelsen.

Afgørende for konkurrenceevnen

DEA og syv andre centrale organisationer på området for universitetsuddannelser har derfor skrevet direkte til videnskabsminister Helge Sander (V) og Folketingets videnskabsudvalg.

De vil have hævet det lave taxameter fra cirka 41.000 kroner til cirka 52.000 kroner i forbindelse med forhandlingerne om finansloven og fordelingen af globaliseringspuljen. Finanslovsforslaget hæver kun taxametret med 2.300 kroner.

»Faktum er, at 64 procent af de studerende i Danmark befinder sig på en humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse. Disse studerende udgør også en del af grundlaget for fremtidens konkurrenceevne, hvorfor det er afgørende, at de danske universiteter får mulighed for at udbyde konkurrencedygtige uddannelser,« udtaler Stina Vrang Elias, administrerende direktør for DEA, Stina Vrang Elias.

Drop retorikken

Regeringen offentliggjorde tidligere på året en analyse af universiteternes økonomi, den såkaldte McKinsey rapport.

Den dokumenterede, at de danske universiteter i dag taber 11.500 kroner, hver gang de uddanner en studerende i humaniora eller samfundsvidenskab.

Finn Borch Andersen, formand for Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), en af de andre organisationer bag brevet til videnskabsudvalget og Helge Sander, mener, at ministeren enten må afstå fra al tale om, at de danske uddannelser skal være i verdensklasse, eller afsætte de fornødne midler.

»Det uddannelsesudbud, de universitetsstuderende på samfundsvidenskab og humaniora mødes med i dag, er så alenlangt fra verdensklasse, at det er helt malplaceret blot at bringe verdensklasse-retorikken i spil,« udtaler han.

DEA-undersøgelsen viser også, at uddannelserne, der modtager den lave taxametertakst er mindre forskningsbaserede. Således varetager fastansatte forskere kun 60 procent af undervisningen på de samfundsvidenskabelige uddannelser, mens tallet er 88 procent på de tekniske og naturvidenskabelige.

clba@adm.ku.dk