Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Danskhed under pres

Vi kan ikke afskaffe danskheden. Den ligger dybere i os end vi går og tror, mener Erik A. Nielsen, nyudnævnt professor i dansk litteratur

»Hvorfor er fænomenet danskhed blevet så tabubelagt at man nærmest bliver hed over hele kroppen over at skulle snakke om det? Jeg forstår det ikke.«

Erik A. Nielsen læner sig ivrigt frem. Det er klart at vi her har at gøre med en af den nyudnævnte professors kæpheste, nemlig danskheden. Og den ligger dybere i os end vi tror.

Erik A. Nielsen er en venlig mand der smiler meget når han taler. Han betegner sig selv som »lidt af en nørd« der har spenderet det meste af sit professionelle liv ved Københavns Universitet.

Han blev ansat allerede inden han var færdiguddannet, og den 1. marts i år tiltrådte han, 63 år gammel, som professor i dansk litteratur. Men selvom han er en nørd, har han ikke lukket sig inde på universitetet, men deltaget aktivt i samfundsdebatten. Det besluttede han sig for at gøre allerede tidligt i karrieren.

»Da Glistrup begyndte at ville lukke universiteterne og sagde ting der virkelig var forfærdeligt uorienterede om universiteterne, tænkte jeg: Jamen vi er altså nødt til at sørge for at de mennesker der via deres skatter og deres velvilje holder universiteterne i live, også kan finde ud af hvad jeg egentlig går og gør, og hvilken gavn det gør. Så jeg besluttede at bruge meget tid på at føre faget ud i andre sammenhænge end universitetssammenhænge.«

For universiteterne har rent faktisk noget at tilbyde almindelige mennesker. Erik A. Nielsen er af den erklærede opfattelse at et humanistisk fag kun kan hedde et humanistisk fag hvis det handler om det alment menneskelige.

Det er værd at huske på, ikke mindst i disse tider hvor specielt de humanistiske universitetsuddannelser er under et voldsomt pres. Dette pres oplever Erik A. Nielsen meget udtalt på Nordisk Institut. Det udmønter sig på flere måder.

»For det første fordi den regering der kalder sig liberal, jo er en vildt kontrollerende regering. Den er kontrollerende over for de studerende, men den er også i stigende grad interesseret i at vi på instituttet skal aflægge rapporter, vi skal kontrolleres, vi skal indgå aftaler og lave kontrakter.

Og resultatet er jo hele tiden – og det er noget af det mest tåbelige jeg har oplevet på universitetet – at man bliver ved med at overflytte så utrolig mange arbejdstimer fra undervisning og forskning til administration.

Og for mig er administration kedeligt. Jeg fatter ikke de af mine kollegaer der gider flytte hele deres liv over i det administrative. Men jeg er glad for at nogen gider, for jeg gider ikke.«

Danskhed og kvalme
Men det er ikke kun udefra danskfaget er under pres. I lighed med snart sagt alle humanistiske fag er danskfaget i krise over sin egen eksistensberettigelse. Men danskfaget har i forhold til andre humanistiske fag et ekstra problem at slæbe rundt på, mener Erik A. Nielsen.

»Jeg oplever det ikke mindst netop fordi det er dansk. Den krise faget er i for øjeblikket, er jo en krise for det danske i hele vores samfund og ikke bare på universitetet. Det danske er under pres fra det internationale – og jeg har stor respekt for det internationale, og jeg synes det er vigtigt at vi åbner internationalt – men jeg tænker altså grundtvigsk i den forstand at den bedste måde at forholde sig til det internationale på, det er at kende sin nationale identitet og vide hvad der er dets egenart i det internationale samspil. Og det må også gælde fagligt.«

Men det er svært at bevare danskheden i en international sammenhæng. Ikke mindst når den i øjeblikket bliver så kraftigt manipuleret med som den gør.

»Den anden krise, som er meget mere nederdrægtig, det er jo at Dansk Folkeparti og nogle kanutter af den art forsøger at overtage definitionen af hvad danskhed er. Og det synes jeg er rent ud modbydeligt.

Det er jo en fuldstændig karikaturtegning af danskhed som de mennesker præsenterer os for. De prøver at overbevise danskerne om at de er smålige, at danskerne er stakkels undertrykte mennesker som bliver bestjålet på alle mulige leder og kanter.«

»Danskhed er et fænomen der simpelthen ikke har godt af at skulle leve i et politisk felt hvor man forsøger at slå mønt af det. Og det er jo det Dansk Folkeparti egentlig gør.«

»Det bedste er hvis danskheden kan få lov til at hvile og bare udfolde sig ved at vi gør som vi gør, og vi er danskere der gør det. Men i det øjeblik danskhed bliver et egentligt centralt emne i en politisk sammenhæng, kommer det ind i de manipulationer og fortegninger som Pia Kjærsgaard og Søren Krarup er mestre i at foretage.

Og så skal man pludselig til at forsvare at danskhed er noget fuldstændig andet, og at de ikke har nogen som helst dybere mening om hvad danskhed er.«

Når danskheden bliver en karikatur på sig selv, får det indflydelse på den måde vi er danske på. Erik A. Nielsen har selv igennem mange år haft en nær tilknytning til både kirken og højskolebevægelsen, men nu har han efterhånden fået det svært med en række af de ellers gode, gamle danske sange i Højskolesangbogen. Og ligeledes med en række gamle, danske symboler der også er blevet for belastede.

»Når jeg ser Pia Kjærsgaard stå portrætteret på baggrund af et Dannebrog og en hvid, dansk landsbykirke, så får jeg kvalme af det som jeg tidligere egentlig har syntes vældig godt om. Fordi hun står der og spærrer med en fuldstændig falsk måde at misbruge det danske på.«

Det danske sprog
Men hvad er danskhed så? For det første er danskhed ikke noget man skal forsvare. Det behøver man ikke.
Danskhed er nemlig noget vi slet ikke kan løbe fra.

Erik A. Nielsen ser i bund og grund danskheden som et givet vilkår, ligesom en mand er en mand, og en kvinde er en kvinde. Og det er ikke mindst på grund af sproget.

»For mig er sproget noget meget mere end et teknisk redskab. Sproget er med fra de allertidligste erfaringer. Og det bliver ved og stiger i voldsom grad som du bliver ældre. Lad mig give et eksempel.

Du kender sikkert den berømte madeleinekage fra Marcel
Proust, som er en oplevelse han har hvor han spiser en kage som han har spist engang og som vakte en vældig smagsoplevelse i ham som dreng.

Den har han ikke tænkt på i lang tid, og pludselig da han som voksen møder madeleinekagen igen, så vågner hele den fortid i ham.

Sådan er jeg sikker på vi har det med masser af ord, med mange dele af det danske sprog: At det er dannet og fyldt med indhold på et meget tidligt tidspunkt.

Sproget har rødder langt tilbage i ens væsen. Så sprog er for mig meget mere end et teknisk fænomen.«

At være dansker hænger således nært sammen med det danske sprog. Der ligger en særlig dansk mentalitet, en særlig dansk ånd, gemt i det danske sprog.

Men det betyder ifølge Erik A. Nielsen ikke at denne danskhed er hverken bedre eller dårligere end for eksempel engelskhed eller arabiskhed. Den er bare noget andet.

Vi opfatter verden i en lidt anden brydning igennem det danske sprog end igennem andre sprog, ligesom lyset brydes forskelligt i forskellige spektre. Sådan mener Erik A. Nielsen at virkeligheden brydes igennem det sprog vi er opvokset med.

Kedelige cand.polit.er
Derfor er danskfagets fornemste rolle ifølge Erik A. Nielsen også at udvikle det danske sprog. Vi er som mennesker blevet dårligere til at vække billeder til live hvilket Erik A. Nielsen i høj grad ser som en følge af de utrolig mange visuelle billeder vi bliver udsat for i vores hverdag, i tv, i biografen, ved computeren.

Ikke at disse billeder partout er dårlige for os, men de er alle sammen dannet i forvejen, hvorimod de billeder vi får når vi læser, er nogle vi selv skal skabe i vores hoveder. Og så er den eksistentielle selvudvikling det giver at læse stor litteratur, også et meget vigtigt aspekt at have med.

At han her er ganske ude af trit med den moderne universitetsverden, er Erik A. Nielsen godt klar over. Hvor stort set alle humanistiske uddannelser i disse år kæmper for at gøre deres uddannelser mere erhvervsrettede og kompetencegivende i forhold til det private erhvervsliv, er der ikke meget plads til Erik A. Nielsens mere klassiske dannelsesbegreb. Det tager han nu meget roligt.

»Når jeg synes at sådan noget som erhvervsrettethed er så bedøvende kedeligt, så er det jo fordi man vil have os til at uddanne mennesker der kan tilpasses lidt overalt, og som kan udføre en række af de meget kedsommelige opgaver der står til rådighed.

Jeg kan selvfølgelig godt se at det er en økonomisk nødvendighed at vi delvist gør det. Men selv hvis det så er sådan at vores studerende ender som kommunikationsmedarbejdere på telefonselskabet, kan jeg slet ikke angre at de i en periode på tre-fire-fem år har lært at man altså også kan bruge litteraturen mere intenst end det liv erhvervslivet giver os.

Det er meget vigtigt at man, udover at man hver dag skal løse konkrete opgaver i erhvervslivet, også har en overbygning af mere perspektivrige, mere dramatiske billeder som man har lært. Tænk hvis vi alle sammen blev cand.polit.er! Det synes jeg ville være kedeligt.«

Danskheden er således noget der ligger dybt i os alle, og det danske sprog og den danske litteratur spiller en større rolle i vores liv end vi umiddelbart går og tror.

Vi har det bare med at glemme det. Og derfor er der så meget desto større grund til at vi, med den nyudnævnte professor i dansk litteratur i første række, minder hinanden om det. For der er noget vi er fælles om.

»Hvis danskfaget skal blive ved med at eksistere og vi ikke bare skal opløse det i et mediefag, et litteraturfag, et lingvistisk fag, så er vi nødt til igen at forsøge at sige hvad der er specifikt dansk. Og det vil jeg gerne blive ved med at knytte til sproget.

Sproget befordrer jo bestemte væsensformer: Bestemte former for melankoli, bestemte former for humor, bestemte former for ømhed.
Danskheden ligger på så elementært et sted, og dansk sidder så dybt i os at det er umuligt at afskaffe.«

Kristoffer Holm Pedersen er danskstuderende og freelance journalist.

Blå bog

Erik A. Nielsen er født den 5. maj 1941 på Frederiksberg. Han blev student fra Gl. Hellerup Gymnasium i 1959 og cand.mag. i dansk og tysk 1969 efter et studieophold ved Uppsala Universitet fra 1964-65.

Ansat ved KU siden 1969 som amanuensis, lektor og siden professor. Dr.phil. 1984 på en afhandling om Holbergs komik. Erik A. Nielsen har været involveret i mange forskellige projekter også uden for universitetsregi.

Fra 1972 var han medlem af Kirkeministeriets Liturgiske Kommission, dramaturg på Grønnegårds Teatret 1990-96 og redaktør af KRITIK 1970-76. Han har gennem mange år været formand for Holberg-Samfundet og var i 1986 ansat som gæsteprofessor ved Roms Universitet.

Erik A. Nielsen har udgivet en lang række værker om litteraturforskningen og dens nabovidenskaber. De faglige hovedtemaer er tekstanalyse, modernisme, tekst- og lyrikhistorie, Johannes Ewald og dansk salmedigtning.

I øjeblikket er han i gang med et
omfattende arbejde med kristendommens retorik og ikonografi. Derudover har Erik A. Nielsen også beskæftiget sig med teologi, kunsthistorie og musik, og han har skrevet danske oversættelser af librettoen til Tryllefløjten og et par af Goethes værker.

Han har modtaget en hel del priser, bl.a. Danmarks Bibliotekers Hæderspris 1988, Holberg-Medaillen 1993 og Carlsbergfondets Arbejdslegat fra 1998-2001.

Privat er han gift med præsten og Europaparlamentarikeren Margrethe Auken og har tre børn.

Seneste