De aktives studenterdemokrati

Hvad ved du egentlig om studenterpolitik? Chancerne er gode for at det ikke er særlig meget, ud over at du måske indsender din stemmeseddel hvert år når der er valg til Københavns Universitets forskellige tillidsposter.

Men KU har faktisk en stor og energisk skare af aktive studenterpolitikere, og de fleste af dem er samlet i FSR, Forenede Studenterråd.

Her på denne varme sensommeraften den 22. september er der imidlertid mere på spil end sædvanligt i FSR, hvilket man også kan se på fremmødet og de mange cykler der holder parkeret uden for studenterrådets lokaler i Fiolstræde.

Da KU’s styrelse gik fra at være et valgt konsistorium til en professionel bestyrelse, blev reglerne for at sidde i bestyrelsen også ændret. Hvor det før var ulønnet, bliver en plads i bestyrelsen nu honoreret med 70.000 kroner.

FSR har derfor indkaldt til ekstraordinær generalforsamling for at afgøre om disse penge skal gå til den fælles pulje i FSR, eller om de to studerende der bliver valgt til bestyrelsen, selv skal have lov til at beholde pengene og dermed bryde med et gammelt princip om at studenterpolitik skal være ulønnet.

Herudover skal man også finde ud af hvem der skal afløse stud. scient.soc. Katrine Møller og stud.mag. Rie Kjær Poulsen der har repræsenteret de studerende i bestyrelsen i den forgangne periode.

Afslappet stemning
Hvis man havde forventet en anspændt stemning før denne vigtige generalforsamling, bliver man fælt skuffet.

Folk sidder henslængt i lænestole og sofaer i det hyggelige fællesrum på første sal hvis vægge er prydet med FSRs valgplakater fra gamle dage.

Snakken går lystigt, der bliver lavet kaffe og te og snittet frugtstykker, og nogen har endda taget deres baby med der går på nussetur rundt i lokalet.

I mødepauserne udveksles der erfaringer fra diverse bestyrelser og udvalg, og historier om »dengang jeg var formand for FSR« flyver rundt i lokalet.

I det hele taget er der denne her særegne stemning der opstår i fællesskaber hvor folk arbejder frivilligt sammen, et fællesskab skabt af mange, sene aftener med studenterpolitik i FSRs lokaler.

»Kulturen herinde er og har altid været sådan at man kan være rygende uenige, og bagefter hygger man og drikker øl sammen. Uenighed skaber ikke dårlig stemning i FSR – nærmest tværtimod«, siger Anders Ehlers der er medlem af FSRs præsidium og på valg til en af de to bestyrelsesposter.

Og når mødet går i gang, er dette da også det første man lægger mærke til. Der bliver talt meget lige ud posen og ikke lagt fingre imellem hvis man har noget at kritisere hinanden for.

Men samtidig skorter det heller ikke på støtte- og sympatierklæringer hvis nogen har oplevet uretfærdigheder eller problemer i de enkelte fagråd.

Politrådet protesterer
Vi går ned i mødelokalet, finder ekstra stole frem og starter generalforsamlingen. Hvert fagråd bliver hørt om hvorvidt de synes at studenterrepræsentanterne skal beholde lønnen på 70.000 kroner, og her viser det sig meget hurtigt at det er et forslag det bliver svært at finde opbakning til.

Faktisk er det kun Fagrådet for Tværkulturelle og Regionale Studier der synes det er en god ide. Bestyrelsesarbejde kræver meget tid, og man har ikke mulighed for et andet studenterjob ved siden af, lyder argumentet.

Men de er også de eneste. Hele vejen rundt om bordet er der enighed om at man ikke bør tjene penge på studenterpolitik, og at de der sidder i de almindelige fagråd, jo heller ikke tjener penge på det.

En bestyrelsespost er toppen af kransekagen, man får en fed ting at skrive på sit cv, plus de sjove, officielle oplevelser, og det må være nok, mener man.

Det eneste tilnærmelsesvist dramatiske der sker, er da Politrådet truer med at melde sig ud af FSR såfremt forslaget bliver vedtaget. Man får ekstra SU-klip for at lave studenterpolitik, og kan man ikke klare sig for det, bør man ikke lave yderligere arbejde.

»Der er en anden grund til at man går på universitetet«, som Politrådets repræsentant tørt konstaterer.

Dette bombastiske ultimatum bliver mødt med overbærende smil fra resten af de tilstedeværende og forslaget forkastes uden afstemning.

Bestyrelsesgagen skal fortsat gå til organisationen. Denne beslutning skærer kandidatfeltet til bestyrelsen ned fra syv personer til fire. Men vi har stadigvæk et kampvalg.

Kampvalg
Stemmeproceduren er indviklet, med både personlige stemmer og fagrådsstemmer. Alle studerende på KU kan i princippet møde op og stemme på den kandidat de synes er bedst, men derudover har de enkelte fagråd også et antal stemmer baseret på hvor mange studerende de repræsenterer.

Juristerne har fx 17, Historie ni og Carsten Niebuhr Instituttet fire.
De tre kandidater er Anders Ehlers fra Jura, Andreas Kamstrup der læser biofysik, og Thomas “Anton” Antonsen fra Datalogi.

I en kort tale præsenterer de enkelte kandidater sig selv, og det er nogle ganske imponerende studenterpolitiske karrierer der her bliver remset op med mange forskellige udvalgsposter og tillidshverv.

Stemmesedlerne bliver delt ud, og repræsentanterne for de forskellige fagråd går sammen for at summe om hvem man skal støtte. I virkeligheden har de fleste dog allerede besluttet det på forhånd hjemme i fagrådene, men proceduren skal køres igennem på den rigtige, bureaukratiske måde.

Resultatet bliver at Anders Ehlers og Thomas ‘Anton’ Antonsen vælges til bestyrelsen. Eller rettere: som spidskandidater til bestyrelsen. Det officielle valg til bestyrelsen bliver nemlig først udskrevet til oktober, og strengt taget er det jo ikke sikkert at FSR vinder begge studenterpladserne.

Men eftersom FSR har haft alle studenterpladserne i bestyrelsen siden 1996, er det de facto de kommende bestyrelsesmedlemmer vi vælger her i aften.

»Meget skal gå galt hvis det ikke bliver sådan«, som en rutineret FSR’er ved mødet siger.

Langt møde
Med det vigtigste punkt på dagsorden vel overstået skrider man fremad i det almindelige Fællesrådsmødes dagsorden.

Der bliver talt om besparelser, et emne der vist nok gør sig gældende over hele linjen, FSRs velkomstarrangement for de nye russer, finansloven 2006, fremtidens finansiering af universiteterne og et projekt vedrørende København som studieby.

Diskussionerne bølger engageret frem og tilbage, og alle folk lytter intenst til indlæggene. Med mindre der selvfølgelig bliver sendt friske forsyninger af slik og chokolade rundt hvorved mødedeltagernes fokus et øjeblik forsvinder et andet sted hen.

Man er meget grundige, men efterhånden som klokken nærmer sig halv tolv tynder det markant ud i de tilstedeværende.

»Jeg skal hjem. Jeg skal på arbejde i morgen tidlig inden den står på studenterpolitik igen,« siger en ung kvinde fra Forenende Jurister.

Hun bliver dog alligevel siddende fordi hun lige vil have de sidste punkter med. Der bliver dog ikke set skævt til dem der må kapitulere før tid.

»Man må gerne gå. Der er ingen grund til at man sidder og koger når man ikke kan mere«, som Andreas Kamstrup der også fungerer som aftenens referent, siger.

Aftenens sidste punkter er evaluering af generalforsamlingen og at finde ud af hvem der skal lave mad til det næste møde.

Alle er enige om at det har været et godt møde, men også lidt for langt. Dog er dette her ingenting i sammenligning med den legendariske generalforsamling i 1999 der først sluttede halv seks om morgenen.

Og med det in mente kan vi hæve mødet og vandre hjemad, mens kirkeklokkerne i indre by fortæller os at klokken er blevet et.

I morgen venter studierne igen og for de aktive studerende i FSR endnu en dag med udfordrende og spændende universitetspolitik.

Kristoffer Holm Pedersen studerer dansk på KUA.