De dybe søers klub

»K

øbenhavns Universitets Marinarkæologiske Gruppe genopstod i en brandert. I april 2022 sad Emilie Bruun til en fredagsbar med sine kollegaer fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde, hvor hun er studentermedhjælper, og det var efter par øl, hun begyndte at brokke sig, som hun så ofte gør.

Hun var frustreret over, at underviserne på Arkæologi ikke har den store viden om marinarkæologi, selv om branchen virkelig mangler arbejdskraft, og at den eneste marinarkæologiske uddannelse i Danmark blev lukket i 2017 på grund af årlige besparelser på Syddansk Universitet.

Uddannelsen var en af meget få kandidatuddannelser i faget i verden, da den lukkede. Siden har man som dansker været nødt til at studere i udlandet eller bruge sin egen opsparing på et erhvervsdykkerkursus i Norge, som inkluderer ubrugelige ting for en arkæolog som at svejse under vand, hvis man ønsker at arbejde som marinarkæolog.

Da var det, en kollega foreslog, at hun kunne genstarte den gamle studenterforening KUMAG, som havde ligget brak i mere end 20 år.

Safran og bronzestatuer

Marinarkæologi er en meget vigtig niche i Danmark. Det står klart en råkold og regnvåd vinterdag, hvor fire arkæologistuderende passioneret fortæller om det danske orlogsskib Gribshunden, der gik i brand på Østersøen i 1495 og først blev arkæologisk undersøgt i 2001.

»Så vidt jeg husker, fandt man endda safran ombord, fordi skibet var så velbevaret. Og der var en virkelig sej galionsfigur,« siger Emilie Bruun, der til daglig studerer forhistorisk arkæologi.

Rosa Wernblad, der læser klassisk arkæologi, fortæller om to knap to meter høje bronzestatuer, døbt Riace-bronzerne, som blev opdaget af en ung gut med snorkel nær Reggio di Calabria i Italien i 1972.

Oliver Munch, en anden studerende på forhistorisk arkæologi, tilføjer, at Danmark i Mesolitkum havde enorme havstigninger på grund af isens tilbagetrækning. Og at folk dengang udnyttede de marine ressourcer langs kysterne og har efterladt både flintaffald, fiskenet, roser, harpuner og både dyre- og menneskeknogler. Han tilføjer, at marinarkæologiske undersøgelser af sydskandinaviske bopladser har givet vigtig viden om stenalderens kompleksitet.

Og senere beklager Cora Annamaiya Norling fra nærorientalsk arkæologi sig en smule over, at der simpelthen ikke er »nok fugt« på hendes institut, og at hun derfor tager på udveksling til San Diego i Californien for at få flere marinarkæologiske fag.

Tilsammen udgør de fire arkæologistuderende en form for tovholdergruppe for det genopståede KUMAG, der forener både nærorientalsk, forhistorisk og klassisk arkæologi.

»Når marinarkæologi er så lille og snævert et fag, bør vi gøre noget ud af interessen på tværs af linjer, mens vi stadig er på studiet,« siger Oliver Munch.

Deres officielle formål er at være et netværk og et mødested for arkæologistuderende med særlig interesse for undervandsarkæologi og samtidig formidle viden på tværs af studierne. Men i fremtiden vil foreningen også gerne med ud på prammen, når museerne foretager marinarkæologiske undersøgelser, fortæller de.

»Det gamle KUMAG var et knudepunkt, der forbandt museer og studerende med en marinarkæologisk interesse. De viftede med flaget og sagde: ’Her er vi. Brug os’. Det vil vi også gerne være,« siger Rosa Wernblad.

»Dengang var der en underviser, som var uddannet marinarkæolog. Det gjorde, at KUMAG kunne komme med på udgravninger. Vi vil dog ikke give hinanden flere lektier eller opgaver, fordi vi har nok at se til i forvejen. Primært vil vi bare gerne samle folk om noget helt vildt fedt,« siger Emilie Bruun.

Vikingeskibe og dykkercertifikat

Til et konstitueringsmøde i slutningen af april 2022 mødte omkring 30 studerende op til lakridspiber og en snak om gruppens mulige fremtid. I månederne, der fulgte, mødtes de ugentligt for at diskutere nye fund og mulige veje til at blive marinarkæologer. I efteråret arrangerede de en udflugt for førsteårsstuderende til Vikingeskibsmuseet, og de rakte ud til både danske og udenlandske marinarkæologer for at få praktikere ud og fortælle om deres forskning. De har dog alle måttet udskyde på grund af travlhed.

»Det er lidt pinligt, at vi ikke har fået mere op at stå endnu. Men det er nu ikke fordi, vi ikke har forsøgt,« siger Emilie Bruun.

I år har KUMAG planer om at arrangere forskningsaftner. Og så har de taget kontakt til en dykkerklub, hvor det er drømmen, at foreningens medlemmer kan tage et grundlæggende dykkercertifikat til sommer.

»Vi har en hel masse planer. Jeg er overbevist om, at mange af dem, vi har kontaktet, har tid til os her i foråret,« siger Rosa Wernblad.

Der er brug for marinarkæologer

Det er måske meget godt, at en ny generation fører den marinarkæologiske interesse videre, selv om der ikke længere er en uddannelse i Danmark. Cora Annamaiya Norling kan tydeligt huske et oplæg med Slots- og Kulturstyrelsen, hvor oplægsholderne fortalte, at der virkelig er mangel på marinarkæologer. Det samme kan marinarkæologer fortælle.

I august 2020 sagde museumsinspektør og teamleder for de marinarkæologiske undersøgelser på Vikingeskibsmuseet Morten Johansen, at branchen oplever et flaskehalsproblem.

»Hvis jeg havde været tømrermester, ville jeg sige, find en anden, eller kom igen om tre-fire år,« sagde han til Weekendavisen.

Det skyldes, at Danmark i disse år har enormt mange anlægsbyggerier i de danske farvande. Energiøer, Lynetteholmen, Femernforbindelse, vindmølleparker og så videre. De byggeprojekter kræver ofte marinarkæologiske undersøgelser, fordi man også under vandet skal sikre sig, at der ikke findes dansk kulturarv. Byggerierne kan blive forsinket, hvis der bliver fundet skibsvrag eller andre fortidsminder.

»Næsten alle de store anlægsprojekter kræver et arkæologisk og marinarkæologisk forarbejde, som kan forsinke byggerierne, hvis de ikke prioriteres. Mange af projekterne handler også om grøn omstilling, så der er et enormt behov for marinarkæologer, hvis vi fx skal opfylde vores klimamål til tiden,« siger Rosa Wernblad.

Her vil KUMAG gerne være bindeled mellem museer og interesserede studerende, fortæller de. Og det er ikke helt utænkeligt, at det kunne ske. Så snart de studerende har bestået faget udgravningsteknik, har de lov til at være med på udgravninger og blive betalt for deres arbejde.

I sommer var Rosa Wernblad med på en udgravning af en maritim villa i Napolibugten, mens Oliver Munch brugte sommeren på en udgravning i Nordsjælland. Cora Annamaiya Norling var i Israel, og Emilie Bruun har arbejdet som dykkerassistent og lineholder for marinarkæologer på Vikingeskibsmuseet.

»I forbindelse med den marinarkæologiske forundersøgelse til Lynetteholmen handler det meget om at tolke jordlag for at se, om der er noget af arkæologisk værdi. Det er et reelt arbejde, og vi kunne udføre det. Derudover skal alle fund kategoriseres og deponeres, hvilket vi også kan hjælpe med,« siger Emilie Bruun, hvorefter Cora Annamaiya Norling følger op:

»På det punkt må museerne trække på os!«

De fire arkæologistuderende havde alle taget kandidatuddannelsen i Esbjerg, hvis de havde haft muligheden. I stedet må de og andre med samme interesse forsøge at finde en anden vej, der går over fx Norge, England eller USA. Men uanset ruten håber de, at KUMAG kan samle folk om marinarkæologi i studietiden og give et rygstød til dem, der gerne vil samme vej.