Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

De fik millioner til fri forskning

FORSKNING – Der faldt færre penge af til KU end sidste år, da Sapere Aude-bevillingerne fra Det Frie Forskningsråd blev offentliggjort 22. juni. Se, hvilke KU-forskere der fik del i puljen på 200 millioner, og hvad midlerne skal bruges til.

Det Frie Forskningsråd har den 22. juni uddelt deres Sapere Aude-bevillinger, som udgør 195,5 millioner kroner og går til »forskning i væsentlige videnskabelige spørgsmål inden for hovedområderne sundhed, natur og teknologi samt humaniora og samfundsvidenskab«.

KU-forskere har i år fået tildelt ni ud af 26 bevillinger, som i alt udgør disse 70,4 millioner kroner, svarende til 36 procent af det samlede beløb. Det er en nedgang fra sidste år, hvor KU’s forskere fik 44 procent af den uddelte sum fordelt på 12 projekter. Dermed overhales KU i årets tildeling af Aarhus Universitet, som modtager knap 77 millioner.

Bevillingerne er uddelt i to kategorier: DFF-Topforsker-bevillinger skal »benyttes til fordybelse i et specifikt forskningsemne i op til fem år«. Her står KU-forskere bag tre ud af de seks projekter, der har fået tildelt midler. DFF-Forskingsleder-bevillinger går til »gennemførelse af et forskningsprojekt i op til fire år«.

Læs herunder, hvilke forskere – og hvilke projekter – der bliver støttet af Det Frie Forskningsråd.

BEVILLINGER FRA DET FRIE FORSKNINGSRÅD. SAPERE AUDE: DFF-TOPFORSKER 2015

Anders Henrik Lund

Institut: Biotech Research and Innovation Centre (BRIC)
Bevilget beløb:11.952.000
Projekttitel: Long non-coding RNAs in cancer

Projektbeskrivelse: Kræftforskningen har i flere årtier fokuseret på den del af vores arvemateriale, der koder for proteiner. Det har nu vist sig at den ikke-proteinkodende del, som udgør >98% af arvematerialet, indeholder vigtige funktioner, som også er involveret i udviklingen af kræftsygdomme.

En del af disse udgøres af lange, ikke-proteinkodende RNA molekyler (lncRNAs). Projektets formål er at identificere og karakterisere lncRNA molekyler med relevans for kræftudvikling. Udgangspunktet er en stor afdækkende undersøgelse, hvor >900 prøver fra 5 større kræftformer samt cellekulturmodeller for kræft er blevet undersøgt for udtrykket >30.000 ikke-kodende RNA molekyler.

I projektet fokuseres på lncRNA i tarmkræft og diffust storcellelymfom, hvor en række lncRNA molekyler viser betydeligt ændret udtryk i forhold til normale væv. Ved hjælp af en række biokemiske og genetiske metoder undersøges molekylernes funktion og betydning for kræftudviklingen. Endvidere gennemføres en række undersøgelser af molekylernes mulige relevans for kræftbehandling i forskellige sygdomsmodeller i mus.

LÆS MERE: Portræt af Anders Henrik Lund på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside

Oscar Salemink

Institut: Institut for Antropologi
Bevilget beløb: 11.925.436
Projekttitel: Global Europe: Constituting Europe from the outside in through artefacts

Projektbeskrivelse: Europa udefra ind: Hvordan en verdensdel konstitueres igennem kulturgenstande. Idéen om Europa – som kontinent, civilization, social forestilling, og transnational territorial institution – er blevet studeret fra mange forskellige videnskabelige vinkler, men næsten altid med udgangspunkt i Europa selv.

Historisk set er idéen om Europa opstået igennem indsamling, udveksling, klassifikation og museumsudstilling af genstande stammende fra områder udenfor Europa – Afrika, Asien, og Amerika – i den periode af tidlig modernitet, hvor Europa opnåede verdensdominans, og hvor genstande fra andre dele af verden blev udstillet som kuriositeter.

Formålet med dette projekt er at udforske idéen om Europa set udefra ind. Igennem sammenligning med den tidlige moderne periode belyses, hvordan indsamling, udveksling, klassifikation og museumsudstilling af kulturgenstande definerer Europa i dag, hvor verdensdelen er ved at miste sin globalt dominerende position, ikke mindst i forhold til Japan og de fire ikke-europæiske BRICS lande (Brasilien, Kina, Indien, Sydafrika). Forskningen vil blive udført i museer i disse fem lande såvel som i Europa og vil gøre brug af antropologiske, historiske og museologiske metoder.

LÆS MERE: Portræt af Oscar Salemink på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside

Peter Norman Sørensen

Institut: Økonomisk Institut
Bevilget beløb: 5.759.402
Projekttitel Taxation of Transactions in Imperfect Financial Markets

Projektbeskrivelse:Forskningsprojektet kaster nyt lys over spørgsmålet, om en mindre skat på finansielle transaktioner er til større gavn end ulempe. Dette gøres ved at drage en ny parallel til andre adfærds-påvirkende skatter, såsom grønne afgifter.

Økonomisk teori støtter almindeligvis det synspunkt, at den slags afgifter er gavnlige, når økonomiens markeder ikke er perfekt i stand til at allokere ressourcer til produktion og forbrug. Det nye er at anvende denne tankegang på markeder med henvisning til en gængs form for imperfektion i markedet.

I finansielle markeder er det udbredt, at forskellige handlende besidder forskellig information. Denne asymmetri i informationen kan begrænse de enkelte handlere – hvem ønsker at købe en aktie af en sælger, der ved noget dårligt om aktiens værdi? En transaktionsskat kan under visse omstændigheder reducere handelen således, at der bliver en lavere grad af asymmetrisk information, og dermed en lavere risiko for at begå en dårlig handel. Anvendes skattens provenu fornuftigt, kan dette samlet forbedre samfundets velfærd. Argumentet beror på detaljer om markedets funktion, og projektet skal først og fremmest udrede disse detaljers rolle.

LÆS MERE: Portræt af Peter Normann Sørensen på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside

BEVILLINGER FRA DET FRIE FORSKNINGSRÅD. SAPERE AUDE: DFF-FORSKNINGSLEDER 2015

Jesper Andersen

Institut: Biotech Research & Innovation Center (BRIC)
Bevilget beløb: 7.043.040
Projekttitel: Deconstructing molecular heterogeneity of hepatobiliary cancer for targeted therapy

Projektbeskrivelse: Kræft i lever og galdeveje er nogle af de kræftformer som i verden er i størst vækst. I Europa er antallet af disse patienter mere end fordoblet det seneste årti, og sygdommene berører på verdensplan mere end 1 million patienter. Leverkræft er den hyppigste dødsårsag efter lungekræft. Galdevejskræft udgør 10% af tilfældene og er en af de kræftformer, der er sværest at behandle. Da sygdommen i de tidlige stadier ofte er uden symptomer diagnosticeres mange patienter først sent i sygdomsforløbet. Operation er den eneste mulighed for at helbrede patienterne, men kun 30% kan opereres. Disse patienter har en meget dårlig prognose, og efter 5 år er kun 5% trods behandling i live.

Det Europæiske Medicin Agentur har for denne sygdom ingen godkendelse af specifik onkologisk behandling, såvel brug af biomarkører til diagnose eller patientselektion. Tumor heterogenitet er en væsentlig grund til, at mange patienter ikke reagere på behandlingen. Her undersøger vi ændringer i arvemassen som led i forståelsen af tumor heterogenitet. Ved at anvende metoder til at præcisere disse ændringer i tumoren vil vi fremme vores forståelse af denne sygdom, hvorfor den er opstået, og dermed opnå det første skridt til at forudsige resistens til kemoterapi, tilbagefald og skræddersy behandling mere præcist.

En bedre udvælgelse af patienter til den rette behandling vil betyde en større effekt af behandlingen og hermed succesrate. Samtidigt skåner vi patienter for behandlinger med betydelige bivirkninger.

LÆS MERE: Portræt af Jesper Andersen på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside

Kasper Dyrberg Rand

Institut: Institut for Farmaci
Bevilget beløb: 6.974.145
Projekttitel: Microscale analytical technology for a better understanding of drug function

Projektbeskrivelse: En menneskecelle kan anses som en mikroskopisk biokemisk fabrik hvor proteiner udgør cellefabrikkens molekylære maskiner. En forståelse for disse proteiners strukturelle opbygning og vekselvirkninger er derfor i centrum for en dybere forståelse for kroppens biologi samt udvikling af medicin og behandling af sygdomme.

Langt størstedelen af medicin ordineret i dag er målrettet mod proteiner, mens protein-baserede lægemidler er blandt den hurtigst voksende type lægemidler der udvikles i dag i den farmaceutiske industri. Strukturen af mange proteiner med farmaceutisk relevans er imidlertid besværlige eller umulige at undersøge med nuværende målemetoder. Vi vil udvikle ny analyseteknologi der muliggør hurtig strukturanalyse af proteiner. Dette vil vi gøre ved at integrere en række analytiske enheder på en miniaturiseret microchip. Disse chips er baseret på en unik polymer kemi, hvilket giver mulighed for en hidtil uset grad af fleksibilitet og nem fabrikation. Ved at koble denne microchip til et massespektrometer, der kan måle biomolekylers masse, vil det være muligt at opnå detaljeret information om proteiners strukturelle opbygning og vekselvirkninger og derved skabe den nødvendige basis for ny og bedre medicin.

LÆS MERE: Portræt af Kasper Dyrberg Rand på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside

Michael Pittelkow

Institut: Kemisk Institut
Bevilget beløb: 7.055.582
Projekttitel: From dynamic combinatorial libraries to applications in bioorganic chemistry

Projektbeskrivelse: Dynamisk kombinatorisk kemi lader kemien udvælge den bedste receptor ved hjælp af et ’survival of the fittest’ princip! En blanding af molekyler genereres ved reaktion mellem byggesten, der er forbundet via reversible bindinger. Sammensætningen af det fremkomne dynamisk kombinatoriske bibliotek kan påvirkes ved eksterne stimuli; denne eksterne stimuli kan f.eks. være tilsætning af noget man vil genkende, en templat. I tilfælde af molekylær genkendelse vil sammensætningen af biblioteket forskydes imod den komponent, der genkender templaten og denne vil dermed ophobes i blandingen. Denne komponent kan herefter isoleres, og det fremkomne gæst-vært kompleks kan studeres. Denne kemiske evolutionære tilgang til gæst-vært kemi kombinerer de attraktive egenskaber ved traditionel kombinatorisk kemi, molekylær genkendelse og identifikation af et ’hit’ i en proces.

Dette projekt søger at udforske en række forskellig typer kemi, der kan optræde som den dynamiske binding i forbindelse med dynamisk kombinatorisk kemi. Hensigten med projektet er at bruge, og udvikle, dynamisk kombinatorisk kemi som et værktøj til at opnå indsigt i hvilke fundamentale faktorer, der gør sig gældende i forbindelse med molekylær genkendelse. I projektet vil fokus være på at udnytte den dynamiske komponent til at opnå avancerede anvendelser i bioorganisk kemi, fx til katalyse!

LÆS MERE: Portræt af Michael Pittelkow på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside

Poul Martin Bendix

Institut: Niels Bohr Institutet
Bevilget beløb: 7.053.922
Projekttitel: Coupling Cellular Shapes with Protein Localization and Function

Projektbeskrivelse: Cellens form spiller en afgørende rolle for mange af dens biologiske funktioner. Flere livsvigtige samt sygdomsfremkaldende processer afhænger af enten cellens geometri på molekyle skala eller af cellens overordnede form på mikrometer skala.

Både celle migration, kommunikation samt spredning af virus mellem celler involver dannelsen af små nanoskala strukturer med høje krummninger. Proteiner med en særlig evne til at fremme krummning samt til at ophobe sig i områder med høj krummning virker med selvforstærkende effekt og er med til at danne disse høje krummninger. Spredning af virus som HIV, influenza og Ebola mellem celler sker muligvis ved hjælp af denne mekanisme. Et virus er et nanokapsel som frigives fra en inficeret celle som starter med en udposning fra celle membranen med meget høj krummning. Denne krummning tiltrækker særlige virus proteiner som også fremmer frigørelsen af nanokapslet fra cellens plasma membran.

I dette project vil denne mekanisme som ligger til grund for smitte af virus blive studeret nøje i samarbejde med forskere fra Stockholm Universitet som er eksperter i virus proteiner. Derudover vil vi i samarbejde med forskere fra Finsen laboratoriet studere hvordan metastatiske celler anvender lignende mekanismer til danne invaderende og destruktive tuber med høje krummninger som vokser ind i omgivende væv. projektet vil blive udført med avanceret mikroskopi og optiske manipulations værktøjer som ikke er tilgængelige andre steder i verden.

LÆS MERE: Portræt af Poul Martin Bendix på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside

Randi Starrfelt

Institut: Institut for Psykologi
Bevilget beløb: 5.653.429
Projekttitel: The Back of the Brain project (BoB): A new approach to cerebral localisation of perceptual functions

Projektbeskrivelse: Kan læring påvirke hjernens opbygning således, at der dannes specielle hjerneområder for en indlært færdighed? Det er det centrale spørgsmål i dette projekt, der omhandler hvordan det at lære at læse påvirker visuelle genkendelsesprocesser i hjernen.

Der findes patienter, som efter hjerneskade får afgrænsede læsevanskeligheder. Dette har man forklaret med, at der må findes et hjerneområde for visuel ordgenkendelse. Problemet er, at man primært har undersøgt patienter, der har en kendt læseforstyrrelse. Derfor ved vi strengt taget ikke, om der findes patienter med skader i dette ”læseområde”, der stadig kan læse.

For at undersøge dette, vil vi rekruttere en stor gruppe patienter med skader i de hjerneområder, der bidrager til visuel genkendelse. Vi vil teste deres læsning og genkendelse af objekter og ansigter, og analysere hvordan dette forholder sig til skader i specifikke hjerneområder. Vi vil også undersøge, om der i normalbefolkningen er sammenhæng mellem hvor god man er til at læse, og hvor god man er til at genkende ting, hvis genkendelse følger med udvikling snarere end indlæring (fx ansigter). På denne måde vil vi finde ud af, om læseindlæring ”stjæler” kapacitet fra andre opgaver, eller om det snarere er sådan, at det at lære at læse også gør os bedre til at genkende andre ting end ord. Projektet vil give ny viden om hvordan læring kan påvirke syns- og genkendelsesprocesser, hvorledes disse processer kan forstås teoretisk, og hvordan de er organiseret i hjernen.

LÆS MERE: Portræt af Randi Starrfelt på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside

Riikka Tiivi Mariisa Rinnan

Institut: Biologisk Institut og Center for Permafrost
Bevilget beløb: 7.002.031
Projekttitel: Bidirectional exchange of reactive hydrocarbons between arctic ecosystems and the atmosphere

Projektbeskrivelse: Biogene flygtige organiske forbindelser (BVOC, f.eks. isopren og monoterpener) er vigtige for jordens klima, da de både har en opvarmende og afkølende effekt via komplekse reaktioner i atmosfæren. Under fremtidige klimaforandringer ventes dannelsen af BVOC, at øges betragteligt i Arktis.

Projektet vil bruge innovative eksperimentelle metoder for at undersøge frigivelse og optagelse af en lang række BVOC i arktiske økosystemer. Mekanismerne bag nettoemissionen og påvirkninger af miljømæssige faktorer vil blive målt i laboratorie- og feltforsøg med sofistikerede on line-metoder. Endelig kommer projektet til at bidrage til en forbedring af lokale og globale BVOC emissionsmodeller. Projektet forventes kraftigt at øge vores forståelse af udvekslingen af BVOC mellem arktiske økosystemer og atmosfæren under alvorlige klimaforandringer.

LÆS MERE: Portræt af Riikka Tiivi Mariisa Rinnan på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside

dennis.christiansen@adm.ku.dk

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste