Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

De glemte kandidatstuderende

STUDIEMILJØ - KU prioriterer studiemiljøet i disse år, og det er godt. Men næsten alle tiltag er rettet mod de bachelorstuderende.

Lad mig slå det fast med det samme: Københavns Universitet skal være garant for fremragende forskning og excellent undervisning. Og vi er godt på vej. KU har på flere områder de fremmeste forskere i Europa og Verden. Undervisningen er af højeste akademiske standard, men vi kan gøre det endnu bedre. Hér må vi så fokusere på studiemiljøet.

KU har i det seneste år sat fokus på studiemiljøet. Der er nedsat et studiemiljøudvalg under KUUR (selv om de fleste nok ikke ved det), og desuden uddeles der hvert år flere puljer til studiemiljømæssige tiltag på alle universitetets fakulteter. Og det sidste nye er, at prorektor Lykke Friis nu har sat studiemiljøet på dagsordenen. Hun vil skabe en strategi. Derfor besøger hun i øjeblikket de forskellige fakultetsråd, for at samle ideer og grelle eksempler.

Det lyder jo godt, og det er det absolut også. Uden et velfungerende studiemiljø er man ikke et rigtigt universitet. Man bliver derimod en fabrik, hvor alt kun går op i pensa, kurser, eksaminer og karakterer. Dermed ikke sagt, at man ikke skal fokusere på disse ting, men kun at fokusere herpå skaber stress og afmagt for mange.

Der er altså gjort mange tiltag på den studiemiljømæssige front de seneste år, men et gennemgående træk ved alle disse tiltag er, at de næsten alle er rettet mod de bachelorstuderende. Der afholdes udvidede studiestartsprogrammer for bachelorer, studieteknikkurser kun for nye studerende osv. Og man har derfor overset en gruppe.

De fleste af KUs kandidatstuderende har en bachelorgrad fra KU. De er derfor vant til at studere på KU, og måske lige netop derfor mener flere at de sagtens kan klare sig selv. Det er der helt sikkert også mange der kan og vil, men der er også mange der rammes af stress og ensomhed.

De bliver måske optaget på et andet institut eller fakultet, eller kommer fra et helt andet universitet, og er derfor ligeså nye som de helt nye bachelorstuderende. Og derfor kan jeg kun undres over, at der ikke arrangeres kandidatstudiestart, lig bachelorstudiestart, på alle uddannelser. Ligesom der heller ikke er mentorordninger, specialeseminarer og programsatte sociale arrangementer der faciliteres af institutionen.

Hvorfor har vi glemt de kandidatstuderende?

Jeg tror godt at jeg kan svare på det. Der er, efter min mening, to grunde:

1. Som beskrevet i det foregående. Institutterne og fakulteterne tror at de kun optager egne bachelorstuderende, og derfor har de allerede et godt, socialt miljø. Dette er dog ikke altid tilfældet.

2. De fleste studenterpolitikere har et ekstremt stort fokus på studiemiljøet, hvilket mine kolleger naturligvis skal roses for, men de fleste er bachelorstuderende selv, og kender derfor ikke helt til de vanskeligheder der er for de kandidatstuderende.

Jeg begik selv samme “fejl” da jeg selv var bachelorstuderende. Som studenterpolitiker var jeg mest optaget af den hverdag jeg selv kendte, for jeg kendte jo egentlig ikke andet.

Nu er jeg så kandidatstuderende, og da jeg stadig er studenterpolitiker, håber jeg at jeg med dette kan få sat fokus på at forbedre studiemiljøet for alle KUs kandidatstuderende.

For at være mere konkret har jeg hér ti punkter, som kan fungere som gode ideer til et forbedret KA-studiemiljø:

1. Fast tilrettelagt studiestartsprogram
Alle kandidatstuderende skal tilbydes at kunne deltage i et veltilrettelagt studiestartsprogram. For bachelorstuderende sker der allerede en masse, og dette skal være en pendant til det. Faglige og sociale arrangementer skal skabe et socialt fællesskab blandt de nyoptagne kandidatstuderende. KU kan med fordel sætte en minimumsstandard for dette.

2. Velinformerende studiestartsmateriale
Flere steder modtager man blot en bekræftelse på optagelse, samt et kort og formelt brev om kurser, undervisningstilmelding og eksamen. Der skal udarbejdes materiale der skal tage udgangspunkt i, at alle er nye. Så er informationen ikke kun for de studerende der allerede har en BA fra KU. KU skal sætte en minimumsstandard for dette.

3. Etablering af Study Corners/Meeting points
Mange kandidatstuderende mangler et sted, hvor de kan dele viden i et fagligt fællesskab. Ved at etablere disse mødesteder skabes et fagligt studiemiljø, der kan bruges til hvad som helst. Hovedaktiviteten i disse skal være tutorials (se næste).

4. Tutorials
Tutorials kan være alt mellem himmel og jord. Fx studie- og karrierevejledning, opgave- og skrivevejledning, praktikvejledning, vejledning om udlandsophold, oplæg fra studerende og undervisere, erfaringsudveksling blandt studerende eller personer udefra, kursusinformation, kandidatseminarer der har et fagligt snit fx i forbindelse med kandidatkurser og specialevejledning, både før og undervejs i skriveprocessen.

5. Specialeseminarer/vejledning
At skrive et speciale er ikke noget man bare gør. Mange er i tvivl om det nu er godt nok og om de er på rette spor. Ud over den faglige vejleder skal alle kandidatstuderende tilbydes at deltage i seminarer der tager hånd om de mange forskellige spørgsmål undervejs i skriveprocessen. Sammen med andre studerende skal de gennem den faglige udvikling via præsentationer, diskussioner osv.

6. Ekskursioner
At kunne se sit fag i praksis giver altid en større faglig bevidsthed. Jeg er sikker på, at ekskursioner også kan give et bedre socialt miljø blandt de studerende. Derfor kan ekskursioner slå to fluer med et smæk. Faglighed og studiemiljø.

7. Mentor-/tutorordninger
Til disse punkter er der flere aspekter. For det første skal universitetet være bedre til at facilitere studentermentorer. Disse kan hjælpe medstuderende, der måske ikke er helt så meget inde i stoffet som dem selv.

Derudover burde alle nye kandidatstuderende blive tilbudt at være tilknyttet en undervisermentor i det første år. Disse skal hjælpe med introduktionen til uddannelsen, kursusvalg osv.

Indtil nu har Alumneforeningen Kubulus i flere år tilbudt mentorforløb til studerende. Det er et yderst godt initiativ, der desværre ikke rammer bredt nok. Alumneforeningen skal i samarbejde med alle fakulteter, og deres respektive aftagerpanel arrangere fakultetsrettede mentorprogrammer. På den måde vil det ikke kun være rettet mod statskundskab, jura og økonomi.

8. Studiestartssider
På de fleste fakulteters hjemmesider er der velfungerende velkomstsider til nye kandidatstuderende. Dette skal udbredes til alle seks fakulteter. KU skal sætte en minimumsstandard for dette.

9. Karriere- og talentprogrammer
Et moderne universitet, med en klassisk faglig opdeling, må simpelthen have udviklet et særligt karriere- og talentprogram. Alle studerende på KU er naturligvis talenter, og med en opprioriteret karrierevejledning, skal de alle lære hvordan de gør brug af disse talenter i deres uddannelsesforløb, samt i den senere jobsøgning.

Alle studerende skal allerede fra første uddannelsesdag lære, at karriere er noget der allerede begynder hér. Det er simpelthen for sent at tænke karriere og planer herfor, når specialet er afleveret. Derfor skal universitetet have et større fokus herpå.

I mange år har KU haft et massivt fokus på alle nye bachelorstuderende og særligt de frafaldstruede. Jeg er fuldstændig enig i, at dette fokus skal fastholdes. Men KU glemmer, at der også findes studerende i den anden ende. Altså studerende der absolut ikke er frafaldstruede, snarere tværtimod. De mangler dog akademiske udfordringer, og keder sig fordi studiet for dem måske er alt for ligetil. Disse studerende skal vi absolut også gøre noget for. De skal gennem forskellige tilbud og programmer møde et universitet, der også tager høj akademisk viden seriøst, selvom de måske kun er nye studerende.
Derfor skal KU opfordre til, at der udarbejdes fakultære talentprogrammer.

Nogle vil måske mene, at dette bare tager penge fra alle studerende, og så kanaliserer dem videre til en lille gruppe studerende. Altså en omvendt Robin Hood, men det kan nu også være godt for alle studerende.

I disse talentprogrammer skal de optagne, der udelukkende skal optages på motiverede ansøgninger, foruden tilbydes deltagelse i forskerfølordninger, publiceringsvejledning osv., også forpligtes på at stå for lektiecafeer, være instruktorer, mentorer osv. På den måde kan disse studerende også hjælpe og vejlede de studerende der måske ikke lige egner sig til et talentprogram.

På den måde er jeg overbevist om, at man kan få højnet hele det fagligt akademiske niveau. Og på den måde er det ikke kun for de få, men for alle.

10. Fokusgrupper
Alle fakulteter og institutter skal via fokusgrupper, eller lignende, lave jævnlige undersøgelser af det faglige studiemiljø. KU udformer allerede UMV’en, som efter sigende også skal udføres hvert år. Men som et fagligt rettet supplement hertil, skal uddannelserne undersøge nærmere. Og man kan kun undersøge nærmere ved at spørge de studerende, gerne ansigt til ansigt.

Jeg er udmærket klar over, at der findes steder på KU, hvor ovenstående ti punkter allerede er opfyldt, men det gælder desværre ikke for hele KU. Jeg vil et bedre KU, hvor ingen – heller ikke kandidatstuderende, er overladt til sig selv. Det tror jeg nu heller ikke nogle er imod.

LÆS: Svar fra prorektor for uddannelse Lykke Friis her.

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste