De glemte sprog tager revanche

Antallet af unge, der gerne vil læse tysk på Københavns Universitet (KU), er steget med 30 procent sammenlignet med 2009, mens hele 60 procent flere end sidste år har søgt om optagelse på faget Fransk.

Jens Erik Mogensen, der er institutleder på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, er glædeligt overrasket over, at stigningen i antallet af ansøgere også har ramt sprogfagene, og at så mange har fået lyst til at læse tysk og fransk oven på de seneste års krise for de to sprog.

Et øget fokus gav bonus

Jens Erik Mogensen forklarer blandt andet den stigende søgning til Tysk med den opmærksomhed, der har været på faget det sidste år.

»Erhvervslivet har lagt vægt på, at tysk er meget vigtigt, og at det faldende ansøgertal til tyskfaget derfor er katastrofalt. Tidligere prorektor på KU Lykke Friis var også meget aktiv for at fremme tilgangen til tysk. Og vi holdt en stor tysk-konference i oktober måned 2009 her på KU,« siger han.

Til gengæld er det sværere at komme med en entydig forklaring på den markante stigning i antallet af ansøgere til Fransk.

»Der har ikke været det samme fokus på fransk, og derfor er det endnu mere overraskende, at ansøgertallet til Fransk er steget. Men det er måske en besindelse på, at det er vigtigt at kunne de store europæiske fremmedsprog i dag – også andre end engelsk,« siger Jens Erik Mogensen, og fortsætter:

»Måske er der også tendens til, at man i krisetider tænker lidt over sine egne rødder og vender blikket tilbage i tiden. Der har vores tyske nabo selvfølgelig haft en stor indflydelse, men også fransk har spillet en utrolig stor rolle for dansk kulturhistorie.«

Derudover peger Jens Erik Mogensen på, at sprogfagene har en ret lav arbejdsløshed. »Tysk og fransk fører til en række velkendte og rimeligt sikre jobfunktioner, for eksempel som gymnasielærer eller i oversætterbranchen,« siger han.

Nu gælder det om at holde fast

Der er tradition for et stort frafald på sprogfagene, og derfor er Jens Erik Mogensen midt i glædesrusen også opmærksom på, at det nu gælder om at holde på de nye studerende.

»Vi skal gå i dialog med dem og finde ud af, hvad de forventer af et universitetsstudium i sprog i dag. Det er vigtigt, at vi finder ud af, hvad er det for nogle mennesker, og hvorfor de er startet på studiet. Og så skal vi fortsætte arbejdet med at skabe et godt studiemiljø og tydeliggøre, hvad en uddannelse i sprog kan bruges til, også ved siden af de mere gængse muligheder,« siger han.

Portugisisk hitter også

De unges generelle lyst til at læse på universitetet smitter af på alle sprogfagene i år, og det lille sprogfag Portugisisk byder uden tvivl på den største overraskelse.

Faget har tiltrukket 40 ansøgere til de kun tre pladser, måske godt hjulpet på vej af en vis fremadstormende og fodboldglad nation.

»Brasilien er ved at være en lille stormagt, og hovedsproget i landet er portugisisk, så det kan godt være begrundelsen for den kolossale stigning i antallet af ansøgere,« siger Jens Erik Mogensen, som lægger op til, at den pludselige interesse for Portugisisk fremover kan betyde omstruktureringer af det lille fag på landsplan.

khkr@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.