Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

De privilegerede

KOLLEGIELIV - Omkring Pisserenden i Indre By ligger landets fire ældste kollegier. Her bor 162 studerende til en misundelsesværdig husleje og nyder højtflyvende traditioner, højtidelige fester og faglige netværk, der åbner døre. Vi har mødt dem.

Hvad siger du til at bo lige midt i det historiske København til en minimal husleje? Og få smidt en masse privilegier oveni, som gør, at du kan koncentrere dig om studierne, kollegielivet og faglige netværk, der åbner døre for dig?

Sådan er virkeligheden for de 162 alumner, der bor på de fire gamle kollegier i København. Der er rift om pladserne, men slipper du igennem nåleøjet, er du i fornemt historisk selskab.

Holberg boede på Borchs Kollegium, Johannes Ewald brægede fuld omkring foran Valkendorfs, og første udkast til Grundloven blev nedskriblet på Regensen af ivrige studerende netop hjemvendt fra Paris.

For Anna Lidell, der bor på Regensen, er det dog ikke historiens vingesus, som er det største privilegium ved hendes boligsituation. Det er det overskud, der følger med:

»Det er virkelig fedt, at man kan bruge så meget tid på sit studie og sine andre interesser,« siger hun.

Bo bedre – billigere

Da Valkendorfs Kollegium som det første af de gamle kollegier slog dørene op for 16 alumner i 1589, sejlede området i pis, sygdom og trængsel. I dag er området et af byens dyreste per kvadratmeter.

De gamle kollegiers faciliteter tæller bibliotek og læsesal, festsal, have – Valkendorf har indre bys største private have –, musiklokale, slyngelstue, hjemmebiograf, fægtestue, sauna og fri vask og internet. Prisen for at bo der? 1600 bops om måneden.

Til gengæld skal der arbejdes for føden. Alumnerne ordner alt fra tilstoppede kloakker over fundraising til renovering af de fredede kulturklenodier, de bebor.

Alle alumner har et såkaldt embede: Inspector Horti står for haven, Inspector Vision for strategiarbejdet og Inspector Collegii, den mest prestigefyldte post, holder styr på de andre inspektorer.

Nogle embeder er små og lette, andre løber op i deltidsjob-kategorien, men alle medvirker de til den lave husleje. Og bidrager til et helt særligt fællesskab, fortæller Ninna Kruse, der har boet på Valkendorf i fem år.

Som beboer kan du selv være med til at optage nye alumner. »Vi går efter folk med tid og overskud,« siger Ninna Kruse.

»Dem, der skal bo her, skal have energi til at bidrage til kollegiets vel og virke og til traditionerne, så kollegiet kan få 425 år mere på bagen,« siger hun.

Da Christoffer Maribo søgte ind på Elers for to år siden, var det heller ikke faciliteterne alene, der trak:

»Jeg kunne godt tænke mig bo på et af de små kollegier, for de er meget sammentømrede, og der hersker et stærkt socialt fælleskab,« siger han.

Kollegiernes kulørte blanding af traditioner forbinder de studerende på tværs af interessefelter og fag. Flere af dem har mange år på bagen, og nogle er temmelig excentriske.

Få 100 nye (bedste) venner

»Hvert år har vi en kroketturnering ude i haven, hvor vi har egen bane,« siger Caroline Fussing Clausen, der bor på Elers.

Engang var det en stolt atletisk konkurrence, hvor man trænede hele sommeren op til turneringen. I dag handler det dog mest om at drikke sig stiv på en gøglet måde, fortæller hun.

En anden tradition er kollegiernes interne rivalisering. De tre små kollegier driller det store Regensen, som driller tilbage i bedste amerikanske fraternity-stil. Men der findes også mere seriøse traditioner, Regensen har fx studenterforeninger, der kan sammenlignes med politiske partier.

»Det handler om magt,« fortæller Anna Lidell:

»Man kan have interesse i at melde sig ind i en af de større foreninger for at få mere indflydelse til generalforsamlingerne – eller i de mindre, som er mere interessespecifikke. Det en fed måde at lære folk at kende på.«

Anna selv er medlem af foreningen Uglen, der snart kan fejre 105 års fødselsdag. Man mødes som regel hver mandag i sin forening og så ellers til fester. Altså hvis man bliver inviteret. Vil man ind i en forening, skal man nemlig flirte med sine kommende ’partifæller’ for at blive inviteret til events. Nytilkomne sender gaver eller laver numre for at vinde en forenings gunst. Anna modtog for eksempel for nylig en udstoppet ugle fra et kådt, potentielt medlem.

»Takket være traditionerne kommer man til at kende alle, der bor her, forholdsvis hurtigt og ret godt,« siger Anna.

Det selvkørende samfund

Mange traditioner har et højt fagligt niveau. De fleste kollegier har debat- og foredragsaftener, hvor især tidligere alumner kommer og holder akademiske, politiske eller kulturelle arrangementer.

»På Regensen har vi en gammel tradition for debatter. Vi er meget diskussionslystne,« siger Andreas Pinstrup Jørgensen, som bor her på tredje år.

Kollgiet holder ’slåbrok-aftener’, hvor kåbeklædte regensianere lytter til oplæg eller ophedede debatter, som da Marie Krarup og Henrik Marstal tørnede sammen på Regensen efter lang tids duel i Politiken.

Der er tit så mange tilbud på kollegiet, at det kan være svært at komme uden for ’slottet’, siger Anna Lidell:

»Herinde sker så mange ting i forvejen. Vi havde fx besøg af Copenhagen Opera Festival, som opførte Romeo og Julie i Lindegården. Og udover debataftener og foredrag, foregår der så meget mellem de studerende, at vi kan blive et helt selvkørende samfund,« siger hun.

En plads blandt de døde

De studerende bor på de gamle kollegier i snit tre et halvt år. Men selv om man flytter i andelsbolig på Vesterbro, så stopper kollegielivet ikke.

Som ekskollegianer bliver man en del af alumnesamfundet – eller De Dødes Samfund, som det hedder på Regensen.

Kollegierne arrangerer en-to årlige begivenheder for tidligere alumner, som kommer med mad og vin og deler både kollegieliv og karriereudsigter.

Carsten fortæller, at det kan være lidt af en taktikøvelse at lave bordplan til alumnefesten:

»Vi tænker meget over, hvem man skal placere hvor. Nogle gange kan en tidligere alumne trække én til side, hvis der fx er et ledigt studiejob.«

De usynlige fællesskaber

På tværs findes også en anden type fællesskaber, hvor man hjælper hinanden videre med at finde arbejde, søge udlandsophold eller starte virksomhed.

»Netværket er helt vildt fedt, fordi alle studerer noget forskelligt. Man kan sidde i sit køkken med en idé, og så kommer der måske en sociolog, der ved alt om mikro- og makrostrukturer og en statskundskaber, der kender loven, og så sparrer man med hinanden,« siger Anna Lidell:

»Det er en enorm drivkraft og inspiration at være omgivet af passionerede mennesker her, og det smitter helt klart af. Det var for eksempel en anden regensianer, der hjalp mig med at tage springet og starte egen virksomhed, og jeg har også hjulpet en anden efterfølgende.«

På Valkendorf har Ninna Kruse samme oplevelse:

»Der hersker en mentalitet, hvor alt kan lade sig gøre. Folk er meget engagerede og passionerede omkring alle aspekter af deres liv.«

Billet til det bedre borgerskab

Fælles for kollegierne er, at de alle fire opstod for at give studerende frihed til at fordybe sig i studierne. Den grundtanke eksisterer fortsat, og alumnerne skal fx ikke slås med boligpriser, der er gået grassat:

»Når huslejen er så lav, så behøver man ikke arbejde for at tjene penge. Hvis man har job ved siden af, er det studie-relevant. Det er virkelig fedt, at man kan bruge så meget tid på sit studie og andre interesser,« siger Anna.

Bofællen Andreas giver hende ret:

»Der kan virkelig opstå noget smukt, når man sætter ambitiøse, passionerede mennesker sammen og giver dem alle muligheder og de bedste rammer for at udvikle sig og blomstre.«

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste