Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

De små fisk har taget over

PRISVINDER - Netmediet videnskab.dk har netop kåret Årets Danske Forskningsprojekt – vinderen dokumenterer, at der i hvert fald var noget, der var mere og større for bare 50 år siden

Videnskab.dk har succes med at formidle kompliceret forskning. Om det så drejer sig om en hastighedsrekord i lyslederkabler, adopterede børns problemer med at håndtere deres dobbelte oprindelse eller konsekvenser af hormonforstyrrelser i modermælk.

Resultaterne af disse forskningsprojekter er blevet rålæst på videnskab.dk, og var derfor blandt de nominerede til Årets Danske Forskningsprojekt, som tirsdag den 1. december blev uddelt på Hovedbiblioteket i Krystalgade.

Men det var en helt anden overskrift, der tog prisen med sig hjem. Med artiklen ”Vi har spist livet i havet” blev miljøhistoriker Bo Poulsen fra RUC læsernes favorit, og fik dermed ære, champagne og blomster for at have gravet chokerende oplysninger ud af gamle logbøger, havneprotokoller, turistfotos og nyere tids komercielle fangstrapporter.

Vi har spist for godt

»Menneskelig overudnyttelse har gjort, at halvfems procent af de bestande vi har jaget er blevet fanget og spist på tusind år. Desuden bliver fiskene mindre og mindre,« siger miljøhistoriker Bo Poulsen fra RUC, da han efter klapsalver får ordet til at forklare, hvad det internationale projekt ”Census of Marine Life” efter ti års forskning kan dokumentere.

Så selv om det som regel anses for pladderromantisk og også lidt patetisk at være af den holdning, at alting var bedre i gamle dage, så kan der i dette tilfælde være noget om snakken.

En forklaring på at vore dages fisk er mindre kan ifølge Bo Poulsen være, at vi har spist alle de store fisk, eller også bliver fiskene mindre fordi det er nemmere at undgå nettet og marinaden, hvis man er en lille fisk. Det giver Darwins begreb survival of the fittest en helt ny dimension. Budskabet er, at hvis du absolut skal spise fisk, så spis for miljøets skyld kun dem, der er fanget lokalt.

Bo Poulsen forklarer, at han helt fra projektets start tænkte på, hvordan man kunne formidle resultaterne videre, og at ambitionen var at blive udgivet i andet end videnskabelige tidsskrifter.

Massedød og DNA-kasser

Der var tre af de ti nominerede projekter, der stemmemæssigt skilte sig ud. Andenpladsen gik til forskere fra Statens Serum Institut, der har kunnet konstatere, at en fejlslagen vaccinepolitik hos WHO er skyld i en overset massedød blandt piger i den tredje verden.

Forsker Christine Stabell Benns fortæller ved blomsteroverrækkelsen, at de med hjælp fra videnskab.dk har fået formidlet den ellers svært komplicerede historie ud på en læsevenlig måde. Resultatet har været, at Danida nu går ind og presser WHO, der ellers ikke viste interesse for undersøgelserne før.

Tredjepladsen går til forskere på Aarhus Universitet og handler om DNA-orgami til medicintransport. Det er ingen fra projektet til stede til at forklare hvad det nærmere går ud på, men hvis man stoler på videnskab.dk’s læsere skulle det være interessant stof. Alle artiklerne bag de ti nominerede projekter kan stadig findes frem på videnskab.dk og nydes for dem, der ikke lader sig skrive af med glam, gossip og meningsmålinger.

uni-avis@adm.ku.dk

Annonce

Seneste