De tjener mest på KU

Rektor Ralf Hemmingsen er stadig førerhunden, når det kommer til at få den højeste løn på Københavns Universitet (KU), men en række internationale topforskere ånder ham i nakken, viser en liste, som Uniavisen har fået aktindsigt i.

Ralf Hemmingsen modtager 147.933 kroner om måneden og den højestlønnede forsker Charles Marcus får 138.806 kroner.

Men man kan snart ende i en situation, hvor de bedst lønnede topforskere overhaler rektor og resten af den administrative ledelse.

KU’s bestyrelsen har derfor nedsat en ny komité, der skal godkende ansættelsen af en ny forsker, hvis den samlede bruttoløn inklusiv pension overskrider rektors.

Læs mere:

Nu skal du godkendes til at tjene mere end rektor

Københavns Universitets højest lønnede (17 mænd og 3 kvinder)

(Beløbene er fast månedsløn inklusiv pension. Klik på navnene for en kort præsentation af hver enkelt).

Forskere
1. Charles Masamed Marcus, professor på SCIENCE, 138.806 kroner

2. Tor Henrik Semb, professor på SUND, 128.736 kroner

3. Rudolf Gerardus J Westendorp, professor på SUND, 125.862 kroner

4. Ian David Hickson, professor på SUND, 112.997 kroner

5. Jiri Lukas, professor på SUND, 111.954 kroner

6. Guillermo Montoya Blanco, professor på SUND, 110.405 kroner

7. Michael Jonathan Davies, professor på SUND, 110.304 kroner

8. Hans Petter Hougen, professor på SUND, 103.706 kroner

9. Stephen Michael Cohen, professor på SUND, 102.589 kroner

10. Jytte Banner, professor på SUND, 101.882 kroner

Ledere
1. Ralf Peter Arnfred Hemmingsen, rektor og professor, 147.933 kroner

2. Lykke Friis, prorektor, 131.339 kroner

3. Jesper Olesen, universitetsdirektør, 128.836 kroner

4. Thomas Bjørnholm, prorektor og professor, 126.103 kroner

5. Kristian Helin, direktør for BRIC og professor, 122.125 kroner

6. Ulla Margrethe Wewer, dekan på SUND og professor, 118.782 kroner

7. John Renner Hansen, dekan på SCIENCE og professor, 118.782 kroner

8. Ulf Riber Hedetoft, dekan på HUM, 118.229 kroner

9. Troels Østergaard Sørensen, dekan på SAMF, 110.932 kroner

10. Erik Bisgaard Madsen, prodekan på SCIENCE, 103.591 kroner

Toppen afhængige af de menige

Topforskernes og ledernes lønninger møder kritik internt på KU.

Leif Søndergaard, AC-fællestillidsrepræsentant og lektor på Biologi, mener, at man burde gå tilbage til det tidligere system, hvor dekaner fik en professorløn plus et funktionstillæg, som kunne være 100.000 kroner om året, samt mulighed for at vende tilbage til deres professorat, når de går af som ledere.

Leif Søndergaard mener også, at hans højtlønnede forskerkolleger tjener for meget.

LINK: Se hvad kollegaerne tjener i lønstatistikken for KU 2016 (udvalgte jobtyper).

»Man må huske på, at top-forskernes meritter er afhængige af ’almindelige’ VIP’er og TAP’er, og at de kun er nået langt, fordi medarbejderne har været dygtige. Derfor virker det disproportionalt, at det skal være så svært for de folk, på hvis ryg topforskerne står, at få en ordentlig løn,« siger Leif Søndergaard.

Han tilføjer, at gennemsnitslektorlønnen på Biologisk Institut er 49.200 kroner om måneden inklusiv pension.

Løngab for stort

Allan Randrup Thomsen, HSU-medlem, professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi og tillidsrepræsentant for Universitetsansatte Lægers Forening, mener, at lønforskellene mellem professorerne er blevet for store.

»Det skaber et A- og et B-hold, hvor de rige bliver rigere, og alle de andre sakker bagud. Man kunne håbe, at topforskerne ville trække resten med op lønmæssigt, men det er desværre ikke det, vi ser, ude på institutterne. Det er kun en lille elite, der får den høje løn,« siger Allan Randrup Thomsen.

Han siger, at et vist løngab er nødvendigt, men han mener ikke det burde være på mere end 20 procent over eller under gennemsnitslønnen.

»Det bidrager til en generel fornemmelse blandt de øvrige ansatte af, at de ikke tæller i ledelsens øjne. De føler, at de trækker det tunge læs, nemlig undervisningen, som er en væsentlig indtægt for universitetet, men at det bliver overset,« siger Allan Randrup Thomsen.

Løn ikke afgørende

Ifølge Thomas Bjørnholm, prorektor for forskning, er det nødvendigt at kunne tilbyde en konkurrencedygtig løn, hvis man vil tiltrække de dygtigste internationale forskere.

Lønnen er for de flestes vedkommende dog at finde et godt stykke nede på listen over faktorer, der kan få en international profil til at rykke til København, siger prorektor.

Læs mere:

Prorektor: Lønnen er ikke afgørende for topforskere

At være en del af et stimulerende vidensmiljø med dygtige kolleger og studerende, tværfaglighed, adgang til moderne forskningsfaciliteter, København som by og gode og trygge rammer for familien vægter i de fleste tilfælde højere.

Thomas Bjørnholm tilføjer, at topforskerne trækker store forskningsbevillinger til fra fonde og virksomheder, og så har de ikke som udlændinge den samme glæde som andre af de danske velfærdsgoder, som gratis uddannelse og pension.

Derfor er der brug for, at de så at sige kan veksle velfærdsydelser til kontanter.

Lederne halter efter det private

Når det gælder lederlønningerne på KU, er »der ikke noget, som springer i øjnene« på Lene Hallenberg, forhandlingschef i Djøf.

Hun siger, at det er svært at sammenligne KU med andre institutioner:

»Det er en særlig opgave at lede Danmarks største forsknings- og uddannelsesinstitution. Det er en kompleks opgave, som kræver en kompetent og fremsynet ledelse, og det skal afspejle sig i lønnen,« siger Lene Hallenberg.

Hvis man kigger på private virksomheder med en tilsvarende omsætning og antal ansatte er KU-cheflønningerne i den absolut lave ende, vurderer hun.

Djøfs statistik viser, at administrerende direktører med en kandidatgrad, der leder private virksomheder med over 500 ansatte, i gennemsnit tjener 330.000 kroner om måneden inklusiv pension.

clba@adm.ku.dk