Debat: Kære Morten Østergaard

Kære Morten Østergaard

Vi undrer os over dit forslag til en ny SU-reform. Krav om »hurtigere fremdrift« i uddannelserne synes at være altafgørende. Som undervisere ved vi, at dygtige kandidater ikke er det samme som hurtige kandidater.

Kvalitet udspringer af mulighederne for fordybelse, faglig støtte og relevante faglige krav.
Dit udspil tager ikke højde for, at universiteterne i dag skal omstille sig fra at være eliteuniversitet til masseuniversitet og samtidig holde verdenselitefanen højt. Universiteterne kæmper med at tilpasse sig det nye rekrutteringsgrundlag, fordi de gymnasiale uddannelser har gennemgået en massiv forandring fra at være adgangseksamen til universitetet til at være almen ungdomsuddannelse.

Du vil skære i SUen for dem, der ikke går i gang med en videregående uddannelse inden for to år, efter at de er færdige med deres adgangsgivende eksamen.

Netop tiden efter den adgangsgivende eksamen bruges ofte til at tilegne sig andre typer erfaringer, afklare sin uddannelsesmæssige retning, bidrage til samfundet ved ufaglært arbejde, spare penge op og gennemføre de nødvendige suppleringskurser. Som universitetslærere oplever vi en tendens til, at de nye studerende kommer med mere varierende modenhed og studieparathed, end vi tidligere har oplevet. Det er et forventeligt resultat af, at stadig flere skal igennem de gymnasiale uddannelser og af ambitionen om, at 25 procent af en årgang skal have en universitetsuddannelse. Der er også en klar tendens til, at de mindst studieparate findes blandt de helt unge, der nyder godt af at vente nogle år, før de påbegynder en videregående uddannelse.

Ensidigt fokus på ’eksamener til tiden’

Vi stiller fra universiteterne og samfundet krav til de studerende om, at de skal på udlandsophold, gennemføre praktikforløb og have studierelevant arbejde. Det kvalificerer dem i uddannelsesforløbet og på arbejdsmarkedet.

Men det kræver typisk mere tid, end hvis de »blot« bliver hjemme på studiet. Mange vil nu ikke have råd til at forlænge studiet med praktik, arbejde og udlandsophold. Så står de ringere på arbejdsmarkedet, når de er færdige med deres uddannelse.

Du vil stoppe SU-udbetaling efter seks måneders forsinkelse og gøre det obligatorisk og automatisk for alle studerende at tilmelde sig et fuldt studieårsfag og eksamener. Samtidig vil du justere bevillingsmodellen og derigennem forpligte universiteterne til at reducere studietiden og straffe de universiteter, der ikke kan.

Heri ligger klare signaler til de studerende og undervisere om, at der nu skal fokuseres ensidigt på eksamener til tiden. De studerende kommer med ganske varierende forudsætninger fra deres gymnasiale uddannelser og med forskellige talenter og sociokulturel baggrund. En regel om, at studerende højst må være et halvt år forsinkede, vil enten føre til øget frafald, eller til at institutionerne tvinges til en unødvendig niveausænkning. Det vil sætte den enkelte universitetslærer under pres til at sænke niveauet og medføre ringere kandidater.

Kravet om tvungen eksamen kan også blive dyr, da mange studerende vil melde sig syge, hvis de ikke er klar. Således vil der blive brugt midler på eksamener, hvor elever ikke møder op og derefter omeksamen.

Det er almindeligt, at studerende må forlænge deres studietid for at få den fornødne tid til at nå det ønskede niveau. Hvis vi skal fastholde uddannelser på et højt niveau, er det nødvendigt, at SU-systemet kan rumme, at studerende har brug for tid til at blive klar til universitetet og til at komme igennem det.

Regeringens forslag om SU-forringelser vil medføre en niveausænkning af uddannelserne og er en hyldest til middelmådighed. I sidste ende vil det presse talentfulde studerende ud af uddannelserne, og dermed vil en stor del af talentmassen gå tabt.

Uni-avis@adm.ku.dk