Vend sparekniven den anden vej

Jeg har med glæde læst Tom Fenchels Professor opfordrer ledelse på Biologisk Institut til at gå af og Claus Emmeches Offensiv universitets- og institutledelse savnes indlæg i debatten om nedskæringer, hvor blandt andet Biologis ledelse bliver opfordret til at gå, som en del af et opråb over de horrible vilkår Biologi stilles i udsigt.

Jeg glæder mig ikke så meget, fordi Biologi, sammen med en perlerække af andre fag, skal spare, men mere fordi, det er nødvendigt, at vi stiller ledelsen til ansvar, når vi oplever nedskæringer.

Fra de studerendes side har vi gjort og gør fortsat meget for at undgå disse nedskæringer, der rammer os år på år. Hvert år bekymres vi endnu mere over den økonomiske situation og hvert år står vi i december og ser på budgetter, der kun siger nedskæringer. Nu, når vi står i en nedskæringssituation, burde vi tage drastiske tiltag, som det Tom Fenchel forslår. Såvel vip’er som ledere burde udvise mod og vise omverdenen, hvor grelt det står til.

Umiddelbart kunne man se på muligheden i, at vi laver en runde à la DR. Bekvemt kunne vi degradere samtlige vicedirektører i fællesadministrationen til afdelingsledere, med den dertil hørende lønnedgang. Først og fremmest gør det ingen arbejdsmæssig forskel, og hvorfor har vi egentlig så mange mellemledere i fællesadministrationen? Hvorfor har vi en kommunikationschef, der er vicedirektør, som er ansvarlig for 25 medarbejdere, hvor fire er studentermedhjælpere? Jeg føler mig foranlediget til at tro, det kun handler om prestige og hvis disse vicedirektører ikke kan tåle en lønnedgang, som mange andre må døje med, kan de for min skyld bare gå, eftersom mange af dem ikke vil blive savnet af os – tværtimod.

Ledelseslaget svulmer

Dernæst kunne man spørge sig selv hvorfor vi har så mange prodekaner? Er der ikke kun en dekan og derfor kun brug for en prodekan? Igen virker det som om at titlen og den tilhørende løn er garant for, at vældet af prodekaner pludselig løser mange flere opgaver. Jeg har min stærke tro på, at en fuldmægtig uden en prodekan-titel vil kunne udføre præcis det samme arbejde, bare billigere og sikkert mere effektivt.

Gud ved også hvor mange fakultetsdirektører og chefer, der sidder rundt omkring – vokset frem i et kafkask mylder uden, at nogen kan forklare, hvilke forunderlige effekter disse har frembragt. Ingen aner, hvorfor de er ansat og hvilke funktioner lige netop de kan udføre, som en almindelig ansat ikke kan. Jeg tænker umiddelbart igen, at dette væld af ledere nemt kunne skæres ned, endda til fordel for administrationens effektivitet. Det kunne være, at vi for en gangs skyld skulle fjerne nogle af de små fyrstedømmer i administrationen, som bruger mere tid på at bekrige hinanden end at udføre nyttige funktioner.

En sidste ting, der har undret mig ved min berøringsflade med administrationen, er: Hvorfor skal AC’ere udfylde alle slags funktioner i administrationen, undtaget de mest fundamentale såsom rengøring? Jeg har svært ved at forstå, hvad der gør, at en AC’er, med den dertilhørende højere løn, er bedre kvalificeret end en veluddannet HK’er? Hvad er det springende punkt i en administration, der gør, at man ikke bruger flere HK’er? Spørgsmålet bør rejses nu, primært fordi vi måske kunne redde nogle af Biologis fag ved se på denne mulighed, og for mig er det langt at foretrække.

Ordener hænger man på mellemledere

For at vende tilbage til udgangspunktet, så anser jeg, at der en hel del åbne muligheder for at spare penge i administrationen, som kan gå til de trængte studier, der skal fyre undervisere og skære på undervisningen. Det virker som om grunden til, at dette ikke sker, er at universitetet er så opsat på at geare administrationen til at underlægge sig unilovens ledelsesstruktur. Men bliver universitetet bedre af, at der er mange ledere?

”Ordener hænger man paa Idioter,” siger et digt fra 1790. Gælder det stadig? Den kritik, der fremkommer her under sparerunden er affødt af, at vi, som studerende, oplever en administration der lader noget tilbage at ønske: nogle ledere, der alligevel hverken dur til at lede eller skabe økonomisk stabilitet. Der er grunde nok til at savne ledere, som har mod til at fortælle omverdenen, hvordan situationen er på universitetet. Derudover kunne jeg virkelig godt tænke mig, at se om det bare er akademisk snobberi eller reelle kompetencer, man henter fra vores vildtvoksende AC stab.

Jeg vil dog ikke stikke folk blår i øjnene, da jeg udmærket ved, at nedskæringerne er tvunget på os udefra, men dette betyder jo ikke, at ledelsen ikke også kan slankes. Det ville i hvert fald give mig en bedre smag i munden, når jeg taler med studerende på Biologi, Geologi, Farma og Life, der for alvor skal spare denne gang. Universitetets kerneydelse er forskning og undervisning, dermed er det også de dele, der skal skånes mest under nedskæringer.

Emil Saggau er medlem af Akademisk Råd på Det Teologiske Fakultet

LÆS REPLIK TIL DETTE INDLÆG: HK´er kan ikke erstatte akademikere.