Dekan bliver på posten

»Det er en forbandet situation,« siger dekan Nils O. Andersen, sætter sig ved mødebordet og skænker en kop kaffe. Han er alt for godt klar over at alt ikke er som det burde være på Det Naturvidenskabelige Fakultet (Nat).

Fakultetet skal skære 70 stillinger væk på grund af et minus på omkring 45 millioner kroner på budgettet for 2009. Biologi skal sige farvel til det største antal medarbejdere hvilket fik 135 ansatte ved instituttet til i et åbent brev til rektor »at udtrykke deres største mistillid og utilfredshed« med ledelsen på fakultet.

Nils O. Andersen har sagt ja til at svare på de ansattes kritik. Han understreger med det samme at den manglende tillid ikke får ham til at overveje at overlade rorpinden til en anden selvom han erkender at det ikke altid er »for sarte sjæle« at være leder på Københavns Universitet (KU).

»Jeg sover udmærket om natten fordi jeg ved at vi har håndteret situationen professionelt, ansvarligt og med maksimal menneskelig hensyntagen. Kun hvis nogen kan påvise alvorlige fodfejl fra min side, vil jeg overveje min stilling,« siger han.

Støvet lægger sig
Nils O. Andersen er klar over at det bliver en langstrakt og vanskelig proces at genskabe de tilbageværende medarbejderes tillid til fakultetsledelsen. Han holder møde hver fjortende dag med institutlederne hvor forholdet til medarbejderne er et fast punkt på dagsordenen. Når »støvet har lagt sig«, vil han også tage på en besøgsrunde til samtlige berørte institutter for selv at snakke med medarbejderne og fornemme stemningen.

»Jeg har fået flere tilkendegivelser af at jeg ikke skal tage kritikken personligt. Folk udviser en adfærd de normalt ikke ville når de er truet på brødet, og det har jeg fuld forståelse for,« siger dekanen.

Han minder om at der er tale om en mindre nedskæring set i forhold til Nats samlede omsætning på lidt over 1,2 milliarder kroner årligt, men han mener at det vil være en fejl at undervurdere konsekvenserne.

Erfaringerne viser nemlig at medarbejderne bliver demoraliserede, kede af det og skræmte når de skal sige farvel til gode kolleger, og det påvirker arbejdsindsatsen. Således faldt antallet af videnskabelige publikationer til det halve året efter fakultetet var igennem en voldsom afskedigelsesrunde i 1999.

Flere forklaringer
Utilfredsheden med dekanen kulminerede i et stort krisemøde den 16. januar hvor rektor også var til stede.

Professor Berthe M. Willumsen krævede på de ansattes vegne blandet andet en forklaring på hvordan cirka 230 færre optagne studerende kan føre til et underskud på 45 millioner kroner som dekanen var citeret for at sige i medierne. Hun havde regnet sig frem til at det lavere optag i forhold til sidste år »kun« kan føre til et minus på 15 millioner kroner.

Har du ikke et troværdighedsproblem over for dine medarbejdere når dine forklaringer viser sig ikke at holde?

»Jeg vil på det kraftigste afvise at jeg har sagt at de faldende STÅ-indtægter er den eneste forklaring. Pressen har måske udlagt det sådan, men det er ikke mit ansvar. Det er korrekt at prognosen for STÅ-produktionen er slem, og at naturvidenskab får den klart største lussing. Det skyldes dels et fald på 250 studerende i optaget i september, dels at vores gamle studerende tager færre eksamener end ventet. Tilsammen vil det betyde 17,5 millioner kroner færre i STÅ-indtægter,« siger Nils O. Andersen.

Derudover peger han på en række andre forklaringer.

Husleje- og energiudgifterne stiger, flere midler er øremærkede til specifikke formål, feltstationer er overflyttet til Nat, fakulteterne skal bidrage med 22 millioner kroner til KU’s fællesudgifter blandt andet på grund af indførelsen af det studieadministrative it-system STADS, staten har skåret to procent af bevillingerne, man har fået færre globaliseringsmidler end forventet, og flere opgaver er overflyttet fra Fællesadministrationen og institutterne til fakultetssekretariatet. Det har derfor været nødvendigt med flere medarbejdere til at tage sig af blandt andet studienævnsområdet og akkreditering af uddannelser, ligesom kommunikationsafdelingen og forskerservice også er blevet opprioriteret.

Umuligt system
Nils O. Andersen mener at han har truffet de rigtige økonomiske beslutninger ud fra de præmisser det var til stede. Problemet er at bevillingssystemet som det er skruet sammen af politikerne, gør det meget vanskeligt at planlægge flere år frem. Han frikender dermed også sig selv og administrationen for at have haft rod i budgetterne.

»Finansloven for 2009 var først endeligt på plads den 10. november 2008. Det gør det meget vanskeligt at lægge et budget når vi kun har to måneder til at indrette os på drastiske ændringer i bevillingerne. Jeg beder ikke om flere penge, men efterspørger blot mere rimelige arbejdsvilkår,« siger dekanen.

Han foreslår partierne at indgå forlig om universiteternes økonomi for flere år ad gangen som man også har gjort om politiets og forsvarets økonomi.

En anden usikkerhedsfaktor er størrelsen på det såkaldte uddannelsestaxameter. Universiteterne får et fast beløb, et taxametertilskud, for hver studerende der består eksamen. Eksamenerne tælles sammen og opgøres i årsstuderende (STÅ) som danner det endelige grundlag for størrelsen af bevillingen fra staten. Problemet er at ministeriet først udmelder uddannelsesbevillingerne i oktober, altså ti måneder inde i budgetåret. Det betyder at man må lægge budgettet ud fra en prognose ved årets begyndelse, og det gør universiteterne sårbare hvis prognosen viser sig ikke at holde stik.

»Men hvorfor er du ikke gået til dagspressen og har kritiseret de urimelige vilkår, som en af de mange læserbrevsskribenter spørger i det seneste nummer af Universitetsavisen?

»Den kritik er ikke fair,« mener Nils O. Andersen. Han har jævnligt diskuteret med rektor Ralf Hemmingsen hvem der skal tegne KU udadtil, og der er generel enighed om at det er bestyrelsesformandens og rektors ansvar.

»Jeg er ofte bedrøvet over den manglende kvalitet i dialogen mellem universiteterne og det politiske system, men det er naivt at tro at politikerne laver finansloven om fordi jeg, Nils, skriver et læserbrev i en avis. Folk tager fejl hvis de tror jeg ikke forsøger at påvirke beslutningerne gennem de kanaler jeg nu engang har til rådighed,« siger han.

Ulogiske optagelseskrav
Kritikken af dekanens usynlighed gælder også i forhold til hans manglende offentlige kritik af de nye optagelseskrav til naturvidenskab som ofte nævnes som en væsentlig årsag til det drastiske fald i årets ansøgertal.

Med gymnasiereformen blev der indført et fælles krav om matematik på A-niveau, samt kemi og fysik på B-niveau (ABB) for at komme ind på de naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsvidenskabelige uddannelser på universiteterne i Danmark. Det giver derfor paradoksalt nok ikke i sig selv adgang til at læse biologi på universitetet at man har haft faget på A-niveau i gymnasiet.

Nils O. Andersen understreger at det er ministeriet og ikke ham der har bestemt optagelseskravene. Men han har gennem sit formandskab for et udvalg under Undervisningsministeriet arbejdet for at ligestille naturfagene i hele uddannelsessystemet, herunder at det fælles optagelseskrav udvides til at omfatte biologi på B-niveau (ABBB), men det har endnu ikke været muligt at få igennem politisk. Til gengæld har han været med til at få indført det nye fag bioteknologi på STX og HTX som sammen med mat A og fysik B (AAB) også giver adgang til alle Nat-Tek-Sund uddannelser.

Lysere fremtid
Ifølge Nils O. Andersen er interessen for biotek A stor blandt elever som ikke finder en ABB-studieretning attraktiv. Han tilføjer at der også har været en stigning fra fem til cirka 35 procent i antallet af gymnasieelever som tager biologi på B-niveau efter indførelsen af gymnasiereformen.

Nils O. Andersen ser derfor optimistisk på Nat’s fremtid selvom han erkender at der venter et stort arbejde med at genetablere specielt biologiuddannelsens gode ry og rygte blandt de unge efter den megen negative presseomtale. Ellers risikerer man at ende i en negativ spiral med yderligere fald i søgningen til uddannelsen og endnu flere besparelser.

Dekanen er dog 100 procent sikker på at man trods nedskæringerne kan sammensætte en uddannelse af høj kvalitet.

»Vi har heldigvis nogle meget loyale medarbejdere der har lovet at passe deres undervisning indtil de skal fratræde, så det hele bryder ikke sammen. Folk vil gerne herfra på værdig vis, og vi får til gengæld frist frem til efteråret til at planlægge hvordan vi i fremtiden sammensætter undervisningen på institutterne,« siger Nils O. Andersen.

Man arbejder blandt andet på en løsning der betyder at kurser med helt ned til fem studerende fremover måske kun skal udbydes hvert andet år.

»Jeg betragter biologi som nøglefaget på Nørre Campus, men sådan som systemet er skruet sammen, afhænger fremtiden meget af studentertilstrømningen. Vi har været så realistiske som muligt i vores prognoser, men jeg kan kun garantere at der ikke kommer flere besparelser hvis jeg kan spå præcist om optaget til september og resultatet af finanslovsforhandlingerne. Det kan jeg altså ikke,« slutter dekanen.

clba@adm.ku.dk