Dekan med store visioner

Der er fart over feltet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Aldrig så snart var den 53-årige internationalt anerkendte kræftforsker, professor dr. med. Ulla Wewer tiltrådt som dekan den 1. maj, før hun havde præsenteret sine visioner og fokusområder for de kommende fem år på åbne møder
for henholdsvis studerende, ansatte og samarbejdspartnere.

Budskabet var ikke til at tage fejl af. Som det formuleres i den glittede folder der under overskriften ‘Samspil og Samarbejde’ er sendt ud til fakultetets mange samarbejdspartnere i ministerier, hospitalsvæsen og medicinalindustri:

»Sund står nu med en ny ledelse der de næste fem år har i opdrag at styrke profilen for vore kerneopgaver – forskning og undervisning. Vi glæder os til opgaven. Det er vores opfattelse at de kommende investeringer i forskning, uddannelse, infrastruktur og kommercialisering på afgørende vis vil muliggøre et akademisk opsving netop hos os. Dermed vil Sund yde sit til at katapultere Danmark ind på den globale scene.«

Med sine cirka 1800 ansatte og 4000 studerende og med ‘bopæl’ på Panum og omegn, det vil sige hele Sjælland, er Sund som skabt til at være det naturlige og dynamiske universitetscentrum for sundhedsvidenskaberne i hele Østdanmark, mener Ulla Wewer og hendes fire prodekaner.

De har sågar formuleret en vision om at »Udvalgte områder af Sund’s forskningsområder kan blive blandt de førende inden for sundhedsvidenskaberne i Europa og gerne globalt«.

Opgaven skal indfries samtidig med at Sund er ved at forbløde i nedskæringer og humper rundt på en 78. plads i den internationale ranking. 28 millioner sparet sidste år, 35 stillinger nedlagt, heraf nogle gennem tvungne afskedigelser på Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Hvordan hænger det nu sammen med visioner om at være med i den internationale superliga?

Lys forude

»Vi må arbejde inden for de rammer vi har. Og når budgetterne og ressourcerne ændrer sig, så bliver det jo en prioriteringsopgave for det samlede fakultet hvordan det skal løse de problemer,« siger Ulla Wewer.

Du lyder meget optimistisk i dine meldinger?

»Jamen, det er jeg da også. Jeg ser lys i horisonten, ellers havde jeg ikke søgt stillingen. Det er bestemt ikke jobbet som nedgangsdekan der trækker, men derimod de positive muligheder der er stillet os i udsigt nu hvor forskning og uddannelse har regeringens absolutte bevågenhed,« siger Ulla Wewer med henvisning til den ekstra milliard kroner til forskning og udvikling som regeringen har bebudet at ville investere allerede fra næste år – og med løfte om yderligere milliarder i de kommende år.

»Så selv om de ordinære midler synes for nedadgående, skal Sund nok komme i positiv vækst takket være fortsat øgning i de eksterne forskningsmidler«, siger hun og understreger at fakultetet er vant til at der skal eksterne midler til at skæppe i kassen for at få hjulene til at køre rundt.

Således er Sund’s årlige budget på cirka en milliard kroner, hvoraf cirka 650 millioner kroner er fra ordinær virksomhed, mens de resterende 350 millioner kroner kommer fra eksterne midler. Altså er Sund’s økonomi allerede i dag i høj grad afhængig af eksterne midler.

Men ifølge jeres egne prognoser skal SUND skære 19 mio. kroner i 2007 og 32 mio. i 2008?

»Ja, sådan er prognoserne, og nu er vi så i gang med at undersøge om STÅ-prognoserne er valide. Besparelserne bygger især på en forventet nedgang i STÅ-produktion som følge af at medicinstudiet er blevet forkortet fra seks og et halvt år til seks år.

Desuden har vi igangsat flere nye uddannelser, og det varer et stykke tid inden de rigtig tæller. Endelig har vi også måttet investere ekstra midler til ansættelse af flere kliniske lektorer på sygehusene for at gøre studerende i den gamle studieordning færdige. Det har selvfølgelig også kostet.

Når det beløb falder væk – og de studerende er igennem den gamle studieordning – så kommer der et nyt leje i 2008,« siger Ulla Wewer og håber at fakultetet vil kunne genbesætte nogle af de stillinger som står ubesatte hen på grund af besparelserne.

»Fakultetets forskere er meget konkurrencedygtige når det gælder om at tiltrække eksterne forskningsmidler, så jeg håber på at der bliver ansat rigtig mange folk på eksterne forskningsmidler,« siger hun og pointerer at forskningsprofessorer også deltager i den forskningsbaserede undervisning og dermed er en utrolig berigelse for fakultetet også i undervisningsmæssig sammenhæng.

»Det er selvfølgelig meget magtpåliggende for os i den sammenhæng at skabe en god ledelsesmæssig backup og service til de grupper der i hård konkurrence skaffer eksterne midler til deres forskning.

Jeg har selv prøvet hvordan det er at skulle aflægge regnskab og rapportere til EU – og det trækker tænder ud, kan jeg love dig«, siger Ulla Wewer og hilser med tilfredshed at rektoratet er i færd med at analysere hvad det er for hjælp forskerne har mest brug for, og hvad man kan få for pengene.

Tæt samarbejde med industrien

Hun ser i det hele taget ikke de helt store problemer i at have sponsorerede aktiviteter på universiteterne.

»Vi er fx på vej til at besætte et meget spændende professorat i forskningsmetodologi som er finansieret af Novo Nordisk Fonden med ti millioner kroner. Det er fuldstændig op til dekanatet sammen med en søgekomité at formulere opslag og arbejdsopgaver og finde ud af hvem der skal have stillingen og eventuelt selv spæde penge til hvis det skal være fokusområde.

Så vores oplevelse er at pengene bliver lagt i fakultetets kasse uden indblanding i processerne. Vi kan hente folk ind fra udlandet uden at sponsoren blander sig i det,« siger Ulla Wewer der er overbevist om at de fleste medarbejdere på fakultetet føler at deres samarbejde med erhvervslivet er en naturlig win-win situation.

Dekanatet lægger da også op til at Sund skal deltage i samfundets værdiskabelse ved at omsætte en større andel af grundforskningen til ‘forretning’ i form af samarbejdsaftaler med erhvervslivet, patenter, licenser og spin-off virksomheder.

»Fremadrettet forventes det at vi proaktivt sætter mere turbo også på netop dette felt«, som det udtrykkes i den udsendte pjece til medarbejderne.

På andre fakulteter på KU kan der stadig høres et par pip eller tre mod et alt for snævert samarbejde med erhvervslivet. Har I slet ingen forbehold på Sund?

»Jeg tror at man skal have et meget nuanceret forhold til interaktionen med erhvervslivet. Jeg ser det ikke som noget problem i sig selv med mindre man selv gør det til et problem fordi man ikke selv er i stand til at styre det.
Så det kræver at KU har nogle helt klare meninger og opstillede regler for hvordan vi skal agere på dette område.«

Dandysagen på Aarhus Universitet viste at forskere let kommer i klemme og fx forhindres i at offentliggøre deres forskningsresultater fordi de ikke passer i firmaets kram.

»Det viser at man er nødt til at have nogle gode aftaler inden man går i gang. Så man har klausuler på at resultaterne kan offentliggøres fx tre måneder efter undersøgelsen er færdig. Hvis man ikke har nogen gode aftaler, så er det problemerne kan komme.«

Du ser ikke en risiko for at universitetet bliver alt for indfedtet i erhvervslivets interesser?

»Den risiko ligger der da altid. Man kan jo aldrig opfinde systemer hvor tingene ikke kan gå galt, og hvor man ikke kan komme op at skændes. Det ser vi jo hver dag, og det foregår da også grundforskerne imellem at de er uenige om fortolkning af resultater. Det er vel bare sådan al forskning og udvikling er,« siger Ulla Wewer.

Et attraktivt uddannelsessted

De studerendes forhold ligger tydeligvis den nye dekan meget på sinde.

»Vi skal have et glad og energisk Sund, og vi skal bruge det kreative engagement til sammen at opnå et styrket og positivt image og brand således at flere studerende fra nær og fjern ønsker at komme netop til Sund for at dygtiggøre sig,« hedder det således i en folder til de studerende under overskriften ‘Et attraktivt uddannelsessted’.

Og at det ikke er tomme ord, fremgår af de planer Ulla Wewer har udklækket for hvordan studiemiljøet kan forbedres.

»Jeg forestiller mig at der skal oprettes et helt nyt studentercenter på Panumområdet hvor der i dag ligger en pavillon. Her skal den studerende kunne ordne alle praktiske ting omkring studiet, købe bøger, drikke cafe latte, få børnene passet i børnehaven og så videre. Det skal plantes til og gøres attraktivt – og lige ved siden af i de gamle gæsteboliger skal der oprettes et studenterhus som kan være rammen om det studenterfaglige og sociale fællesskab.

Og på Panumarealet, der hvor Bogladen i dag ligger, skal der så laves studenterservice med ‘one-stop shopping’. Her skal man kunne melde sig til eksamen, få vejledning og besvaret spørgsmål af studievejledere, eller snakke med psykolog eller studenterpræsten,« fortæller Ulla Wewer.

Samtidig skal de studerende have flere og bedre møde- og studiepladser, moderne øvelseslokaler med ajourført teknologi og gratis trådløs netadgang.

Endelig bør kantinen moderniseres og gøres mere rar til glæde for både de studerende og de ansatte.

Efter Ulla Wewers opfattelse er det helt afgørende at der sættes fokus på studiemiljøet.

»For hvad er det KU kan tilbyde på det globale uddannelsesmarked som de ikke kan få bedre på Harvard og andre eliteuniversiteter? Man kan jo se deres curricula og vel snart følge forelæsninger på nettet? Det vi skal kunne tilbyde her er nogle attraktive studieforhold og et rart studiemiljø,« svarer Ulla Wewer på sit eget retoriske spørgsmål.

Men vi kommer vel aldrig til at kunne konkurrere med Harvard?

»Nej, men vi kan jo opnå at de mennesker der er her, har det godt og er lige så glade som hvis de gik på Harvard. Når jeg bruger ordet virkelyst, så dækker det over de mange aktiviteter der er i menneskets hverdag: De unge vil gerne både have mulighed for at arbejde effektivt, sidde på cafe og i varierende grad interagere med andre mennesker. Og på den måde skal der være optimale tilbud – også faglige – til så mange som muligt. Det tror jeg er en af de ting vi måske kan byde stærkt ind på med KU.«

Internationalisering

Internationalisering er højt prioriteret område for det nye dekanat. Er intentionen at kunne udbyde hele lægeuddannelsen på engelsk?

»Ja, det er jo i alt fald et mål. Vi har lavet en strategi hvor vi i begyndelsen kun udbyder enkelte moduler og kurser i medicineruddannelsen på engelsk.

Senere udbygges det til hele semestre for til sidst at ende med at der er et spor hvor man kan tage hele sin uddannelse på engelsk. Hvor lang tid det tager inden vi når så langt, afhænger selvfølgelig af ressourcer og hvordan markedet udvikler sig«.

Så Københavns Universitet skal satse på at uddanne kandidater til et globalt marked og ikke til et nationalt sundhedsvæsen?

»Vi skal naturligvis uddanne læger til det danske samfund, men man kan da sagtens forestille sig at danske studerende også kigger på det internationale spor. Det tror jeg der vil være en del der vil have interesse for.

Vi anvender allerede nogle af de større engelske lærebøger. Så jeg forestiller mig ikke at det internationale spor skal oprettes udelukkende af hensyn til udenlandske betalingsstuderende, men også fordi der er danskere der finder det interessant at komme ind på et internationalt spor.«

Men det afhjælper vel ikke lægemanglen og problemet med at en stor del af pladserne på medicinstudiet er optaget af studerende fra Sverige og Norge som rejser hjem efter endt uddannelse?

»Min mening er at det jo nok vil være klogt at øge optaget af læger – det er der mange gode grunde til. Jeg er måske lidt bekymret over at kvotienten for at komme ind på lægestudiet og andre studier tager himmelflugten,« siger Ulla Wewer der frygter at netop det forhold skævvrider hvem der kommer ind på studierne.

»Det er ikke nødvendigvis til samfundets fordel. Desuden står man sig ved at have et bredt spektrum af både kvinder og mænd og have en balanceret kønsfordeling i disse uddannelser. I dag er op mod 70 procent af lægestuderende kvinder,« pointerer hun.

Er det et problem?

»Overvægten af kvinder er ikke et problem i sig selv. Kvindelige læger er såmænd lige så dygtige som de mandlige læger. Men det er mere udtryk for at en række dygtige unge mænd ikke rigtig får mulighed for at komme ind i faget selv om de brænder for at blive læge, bare fordi de har 9,4 i stedet for 9,8 i snit. Det er lidt ærgerligt at Sundhedsvæsenet går glip af de kompetencer som en række dygtige unge mænd besidder,« siger Ulla Wewer og opfordrer politikerne til at ændre på adgangskravene til lægestudiet.

Er det en opfordring til at genindføre kvote 2 systemet?

»Jeg kunne da godt tænke mig en lidt tungere diskussion med ministeriet herom. Man kunne også lave en forsøgsordning med frit optag efterfulgt af en stopprøve efter et år. Så kunne man jo se hvordan det påvirkede billedet. Man kunne også tildele kvote 2-pladser efter et generelt flittighedsbaromenter kombineret med et motivations- og interessebarometer for naturvidenskab. Det drejer sig jo om at få studerende med relevante kompetencer for studiet,« siger Ulla Wewer.

Modellen på Syddansk Universitet, SDU, hvor de studerende skal til samtale for at blive optaget, kan Ulla Wewer godt lide, men den er ikke så let at overføre til KU hvor ansøgertallet er meget højere.

»Det vil være for tidskrævende,« siger dekanen der dog godt kunne forestille sig at en andel af ansøgerne blev optaget via interview.

»Der er mange modeller. Det kræver at man gør sig sine mål klart og ser på hvilke midler der så passer til det,« siger hun.

Hvis ellers politikerne forstod den!