Dekan til kritisk forhør hos studerende

Det er nogle tydeligt frustrerede humaniorastuderende, der sidder klar med spørgsmål til dekan Ulf Hedetoft og prodekan Jens Erik Mogensen.

»Vi skal have skilt snot fra kanel,« lyder det fra Ulf Hedetoft, da han indtager talerstolen, og som den første får ordet.

Det bliver startskuddet til en lang debat, hvor ledelsen forsøger at aflive diverse rygter og redegøre for, hvilken betydning den nye studiefremdriftsreform får for humaniorastuderende. Det er dog langt fra alle, der er tilfredse med de svar, de får.

»Jeg synes, at dekanatet desværre svarede for meget udenom,« lyder det fra Søren Petersen, der har været med til at arrangere debatten, og som er aktiv i Studenterrådet.

»De prøvede at affeje den mistede ret til orlov med, at man stadig kan søge om begrundet orlov – men uden at redegøre for hvad begrundet orlov er.«

Udenomssvar

Både begrundet og ubegrundet orlov kommer ofte i spil i debatten. Det er Københavns Universitets plan at indskrænke ubegrundet orlov til seks måneder på bacheloren og helt at fjerne den fra kandidaten. Ifølge planen skal man altså have begrundet orlov, hvis man vil have orlov på sin kandidat.

Begrundet orlov kan søges på grund af fx barsel, sygdom og dødsfald i nærmeste familie, men ifølge Søren Petersen er det problematisk, at andre relevante begrundelser ikke er inkluderet, og at dekanatet undlader at tage stilling til den side af sagen.

»Dermed kan relevant studiearbejde altså ikke begrunde en orlov, selv om de fik det til at fremstå sådan. Således var der flere emner, som jeg synes, de havde held med at fremstille uklart.«

Bliver ikke smidt ud

En af Københavns Universitets planer er at indføre fællesstudieaktivitetskrav for hele universitetet på 45 ECTS årligt. De studerende udskrives, hvis de ikke lever op til kravet. Da spørgsmålene først begynder at rulle, kommer der flere lettere tragikomiske eksempler på bane.

»Bliver jeg smidt ud, fordi jeg er foran normeret tid og kun mangler at tage 15 ECTS på et semester for at blive færdig med min bachelor?« lyder det fra en indoeuropæiskstuderende, mens en russiskstuderende kvinde, der har fået praktikplads på den danske ambassade i Moskva påpeger, at hun ikke vil være i stand til at deltage i de praktikdage i Danmark, der er påkrævet, for at hun kan tage de nødvendige ECTS-point, og at hun derfor ifølge de nye regler vil blive smidt ud.

Ulf Hedetoft svarer dog med et rungende ’nej!’

»I vil ikke blive smidt ud. I bliver nødt til at forstå, at vi ikke har tænkt os at begynde en rigoristisk udsmidningsproces. Vi begynder ikke at smide folk ud på en rutinemæssig måde.«

Ingen hensyn til studiejobs

Relevant erhvervsarbejde er også et hedt emne i debatten, og selv om Ulf Hedetoft er forstående over for, at studerende har behov for erfaring fra erhvervslivet for at kunne få job, og selv om han også synes, at reformen burde tage hensyn til det, mener han ikke, at der er meget, han kan gøre.

»Relevant erhvervsarbejde er værdiskabende – også i studietiden, derfor giver det i sig selv god mening. Humlen er bare, at hvis denne reform bliver gennemført, hvad den med stor garanti gør, så lægger den ikke op til at det skal kunne lade sig gøre, med mindre man melder sig ud mellem bachelor- og kandidatdelen.«

Selv om indtrykket er, at beslutningerne er ude af dekanatets hænder, mener Søren Petersen dog alligevel, at debatten har påvirket dekanen og prodekanen.

»Det er ikke let at gå upåvirket fra et møde med 170 frustrerede studerende, der åbenlyst bekymrer sig om deres uddannelser. Jeg tror, det kom bag på dekanatet i hvor høj grad, de studerende føler sig svigtet af ledelsen på KU, og jeg tror, det vil give dem grund til at lægge pres på ministeriet ud over deres høringssvar.«

uni-avis@adm.ku.dk