Dekan vil forhindre fusionsdepression

Efter nytår var den mest læste historie i Sciences elektroniske nyhedsbrev til ansatte og studerende et tilbud om psykologhjælp. Den oplysning fik en rød pære til at blinke i hovedet på den ene af det nys sammenlagte fakultets to dekaner, Niels Elers Koch.

»Jeg tolker interessen for psykologhjælp som et tegn på, at der er mange, der føler sig usikre og demotiverede i øjeblikket. Og det tager jeg og resten af fakultetsledelsen på Science meget alvorligt,« siger han.

Niels Elers Koch er skovforsker, og han er i høj grad formet af den gamle Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, der siden 2007 har været en stor luns i KU. I studietiden boede han på et kammer, der lå klods op af fakultetets smukke haver, og han betalte sin husleje ved at være parkbetjent – et arbejde han kunne udføre ved at overskue hele området fra sit vindue.

Så på en måde har han fået sit studiejob tilbage, da KU forfremmede ham til dekan, efter at forgængeren Per Holten-Andersen hoppede af til CBS. Som studerende skulle han forhindre gamle damer i at kværke ænder eller stjæle sjældne prydplanter. Nu skal han, sammen med sin meddekan fra det tidligere Naturvidenskabelige Fakultet, forhindre de ansatte i at gå ned med flaget i en turbulent fusionsproces.

Fusioner er komplicerede og dyre

»Personligt og menneskeligt er en fusion alt andet end omkostningsfri,« siger Niels Elers Koch.

»Jeg har tidligere været en del af ledelsen i forbindelse med fem større fusioner og topleder i forbindelse med tre af disse, så jeg kender de mange svære elementer af en fusion ret godt efterhånden. Under en fusion trækker vi store veksler på alle involverede, fordi man udsættes for forandringer, der river tæppet væk under ens arbejdsliv. Eller, sådan føles det i hvert fald i en periode. Så jeg er fuld af forståelse for, at mange har været interesserede i at læse mere om mulighederne for psykologhjælp.«

Niels Elers Koch mener, at der står meget på spil i fusionen, for fakultetet, for KU og for samfundet. For den enkelte ansatte er det vigtigste, at alt besværet virker meningsfuldt.

»Det, der ofte kan være medvirkende til, at folk går ned, er tab af mening med ens arbejdsliv. Hvis man bliver pålagt store forandringer, som man ikke kan se det meningsfulde i, så bliver man frustreret. Hvis man eksempelvis ikke kan se, hvordan en forandring fører til bedre forskning eller uddannelse eller bedre teknisk-administrativ opbakning, så giver det jo ikke mening for den enkelte at lægge kræfter og engagement i det daglige arbejde,« siger han og lover at gøre sig umage for at tydeliggøre, hvorfor hele manøvren er så vigtig, som han selv er overbevist om.

»Erfaringen viser, at en fusion med tiden kan blive accepteret internt og set som en gevinst, hvis fordelene på den lange bane er store nok. Og jeg er personligt helt sikker på, det nok skal lykkes for os, så vores fusion bliver en succes, ikke mindst på grund af det store engagement hos de studerende og de ansatte.«

Det gælder om at genvinde kontrollen over sit arbejde

Et andet forhold, der kan påvirke medarbejdere negativt, er følelsen af ikke at have indflydelse på ens eget arbejde og ens egen situation, mener Niels Elers Koch. Og den slags situationer kan være dominerende i nogle faser af en fusion.

»Hos os er mange vant til at bestemme over store dele af deres arbejdsliv, hvilket er en meget vigtig og privilegeret del af at arbejde på et universitet. Når der så bliver truffet beslutninger om større ændringer af den øverste ledelse, så føles det som et overgreb. For hvordan kan den øverste ledelse vide, hvad der er godt for lige netop det, man selv arbejder med? Hvis man ikke føler, at den viden og indsigt, man har, bliver brugt og anerkendt – så bliver man frustreret,« siger han.

»Jeg synes, at fakultetsledelserne har gjort meget for at lytte til medarbejdernes gode argumenter under høringsrunderne i fusionsprocessen. Men der kan og skal gøres endnu mere, for hvis man ikke føler, at der bliver lyttet kvalificeret til en og fulgt op med handling, så bliver man demotiveret og kan gå ned med flaget.«

Har I medarbejderne bag jer i fusionsprocessen?

»Nej, endnu langtfra så meget som jeg kunne ønske mig. Nogle steder ser kollegaerne mulighederne og arbejder meget konstruktivt med forandringerne. Andre steder ser det anderledes ud. Så mens nogle er kommet over de værste frustrationer, så er andre stadig nede i en bølgedal, og endelig er der en stor gruppe, som er afventende.

»Derfor vil jeg gerne gentage: Vi har alle en stor gensidig forpligtelse til at hjælpes ad med at skabe, gribe og udnytte de mange nye muligheder, der virkelig ligger i de store organisationsforandringer på KU,« siger Niels Elers Koch.

chz@adm.ku.dk