Dekanens dårlige dag

Det er en af de gnistrende vinterdage hvor det er let at ønske at man var ryger så man kunne stå og hænge uden døre. Foran H.C. Ørsted Instituttet er der afpillede træer at kigge på samt en stor bunke opgravet jord. Men vejret er så fint at det ser helt nydeligt ud. Med andre ord: Man skulle ikke tro at stemningen indenfor var så ond som tilfældet er.

Rektor har indbudt Institut for Biologi til et orienteringsmøde om baggrunden for de massefyringer som har skabt en krigslignende stemning blandt instituttets ansatte.

I virkeligheden er der ikke tale om en orientering, men om at parterne får klaret luften. Rektor og dekan er trukket i lynafleder-tøjet, og ordstyrer kommunikationschef Jasper Steen Winkel indbyder de fremmødte til at stille deres kritiske spørgsmål. Det skal vise sig at det er den eneste slags spørgsmål på programmet i dag.

De fleste af auditoriets 300 orangefarvede sæder er besat. Nærmest talerstolen sidder en kerne af professorer og lektorer med en alder, status og selvfølelse der gør dem relativt immune over for såkaldt moderne ledelse. De er initiativtagere til kritikken af fakultetets ledelse og rektor som nu har resulteret i dagens møde.

Holdningen på Biologisk Institut er klar: Man forstår ikke hvorfor økonomien er blevet så dårlig på Naturvidenskab, man forstår ikke hvorfor ingen fandt ud af det noget før, og man kan ikke se hvorfor udvalgte institutter – herunder Biologi – er tvunget til at fyre så voldsomt mange ansatte. Uvisheden og skuffelsen udmønter sig i en voldsom kritik hvis primære mål er dekan Nils O. Andersen.

Ingen klapsalver til rektor og dekan
Ingen klapper da rektor Ralf Hemmingsen tager ordet. Der lyder en hosten.
»Vi er indstillet på at tage spørgsmål af enhver art, men udgangspunktet for det er at der er et budget der ikke når sammen, og derfor skal der ske budgettilpasning eller en reduktion i rammen. Eller hvordan man nu vil betegne det,« begynder rektor.

KU’s budget er i disse år præget af en ‘kort tidskonstant’. Det er selvsagt ubehageligt.

Men rektor fastholder, som en forklaring til de mange som føler sig overrumplede over nedskæringerne, at det giver bedst mening at vente med at melde ud om økonomien til man har en rimelig forventning om hvordan det ender med at se ud.

»Fakultetssekretariatet på Naturvidenskab er ikke større end de øvrige fakulteters, snarere tværtimod,« siger Nils O. Andersen. Han er iført blød, langærmet polo. Det er ikke de grå jakkesæt der er mødt frem for at forsvare en upopulær strategi.

Ifølge dekanen er biologi nøglefaget på det nye Nørre Campus. Han udtrykker tillid til at den nyansatte institutleder, Karsten Kristiansen, kan sikre at Institut for Biologi fortsat vil være Danmarks stærkeste og største forsknings- og uddannelsesmiljø inden for feltet.

Dekanen opregner årsager til krisen, herunder faldende STÅ-indtægter, stigende huslejeomkostninger, statens indkøbsordning og en omstillingspulje på 6,5 millioner kroner. 12,8 millioner af 120 millioner kroner skal der spares på Biologisk Instituts basisramme. Det svarer i procent til nedskæringerne på de andre institutter på fakultetet.

Bifald til institutleder
Den nyansatte institutleder, Karsten Kristiansen, anbringer sig ved mikrofonen. Institutlederens gennemgang af budgettet for Biologi afdækker yderligere poster der belaster instituttets økonomi. Konklusionen er at det samlede underskud er på lidt over 30 millioner kroner. Resultatet er så skidt at man bliver nødt til at nedlægge 24 VIP-stillinger. 13 stillinger bliver derudover nedlagt eller reduceret.

»Vi kan ikke skære dybere end vi gør nu,« siger Karsten Kristiansen som forudser at instituttet kan hente penge ved at skære ned på kurser med få deltagere og ved at få de studerende til at aflevere deres specialer hurtigere så de kan skæppe i kassen.

Karsten Kristiansen gennemgår desuden en fremtidig budgetmodel som han håber kan give Biologisk Institut bedre overblik over økonomien. Han runder af med et Carl Nielsen-citat om at man som dirigent skal lære ikke at forstyrre musikerne, når de sidder og spiller pænt.

»Det gælder også for forskningen,« tilføjer han. »Og jeg kunne ønske at mange flere politikere var lidt mere musikalske.«

Institutlederen høster dagens første bifald fra salen.

Øredøvende klapsalver til professor
»Dette møde kom i stand fordi vi skrev til rektor at vi havde mistet tilliden til dekanen,« indleder professor Berthe M. Willumsen på vegne af de ansatte. Det bliver en tale der former sig som ét langt anklageskrift rettet mod dekan Nils O. Andersen.

Berthe Willumsen taler om hvordan ledelse i gamle dage var et spørgsmål om korridoraftaler, om at styre ved hjælp af del og hersk-princippet. Ingen, siger hun, ønsker sig tilbage. Men dekanen har ikke, ifølge de ansatte på Biologi, indfriet forventningerne til en mere gennemsigtig og professionel ledelse.

Mødet handler pludselig om andet og mere end årets budget og de planlagte fyringer.

Berthe M. Willumsen og de ansatte har undersøgt hvor der bliver brugt penge på Naturvidenskab, og pilen peger på dekanatets administration hvor budgettet siden 2004 er vokset med 35 millioner kroner. For Biologi ville det svare til et meroptag på 160 studerende årligt. En advarsel fra august måned om at Biologis budget for 2009 ville være »meget anstrengt« kan ikke betegnes som et forvarsel om massefyringer et halvt år senere, mener Berthe M. Willumsen.

»Det er ikke tillidsvækkende at ledelsen anser information om en anstrengt økonomi som adækvat advarsel.« Informationsniveauet giver anledning til konspirationsteorier – er ledelsen ved at flytte den biologiske forskning ud på Life? Og dekanen har hidtil besvaret klare spørgsmål med »røgslør og øregas«.

Berthe M. Willumsen kritiserer at fakultetet har ansat 37 personer flere end i 2005 til en gennemsnitsløn på over 400.000 kroner. »Vi tror at embedsmændene kører med dig. Vi spørger fordi vi ikke tror du ved hvad du gør. Vi spørger fordi vi tror du holder noget skjult for os.«

STÅ-produktionen mellem 2008 og 2009 faldt med seks procent på fakultetet. På Biologi faldt den med en procent. »Én procent på Biologi,« siger Berthe M. Willumsen. »Og så er det os der skal fyres. Nils, det duer ikke. Vi bliver nødt til at se, høre og mærke at du er vores dekan.«

Salen klapper øredøvende.

Toneleje tilgivet
»Jeg skal tilgive dig tonelejet, for jeg kender situationen,« svarer en synligt berørt Nils O. Andersen hvorefter han lover at gennemgå de ansattes dokument og imødegå misforståelser.

»Tættere på mikrofonen!« brøler en deltager fra salen. Det er ikke nogen god dekan-dag.

»Embedsmændene kører ikke rundt med mig, de kører med mig,« fortsætter Nils O. Andersen. »De arbejder røven ud af bukserne, på mig, for jer.«

Ordstyrer Jasper Steen Winkel beder dekanen forholde sig til den mere eller mindre uudtalte anklage om at Biologi skal til at være i andet geled til den forskning der foregår på Life. »Er du ved at sælge biologerne til Life?« spørger han.

»Det vil jeg gerne kraftigt dokumentere … det vil jeg gerne kraftigt afvise,« fortaler dekanen sig til salens skadefro latter. »For mig er Biologi hovedfaget på Nørre Campus fordi det er fladen til de andre fag. Ikke mit eget fag.«

Rektor Ralf Hemmingsen taler stemningen ned. »Det er klart at når der er krisesituation, så bliver ledere projektionsfigurer på næsten alle ulykker, både dem de er praktisk ansvarlige for, og dem der bare er der.«

»KU’s styresystemer har ikke været optimale,« siger rektor. »Der er stadig for lidt predictability.« Han roser institutleder Karsten Kristiansen for at lægge tallene ud face-up. Rektor pointerer også at udgifterne til administration under ét er faldet i forhold til kerneydelsen på KU.

Kritisk spørgetid
Den resterende del af mødet går med udveksling af spørgsmål fra salen og svar fra ledelsesrepræsentanterne.

Professor Tom Fenchel beskriver styringen af universitetet som et system uden checks and balances. Kan ledelsen fungere hvis der er mistillid til den? spørger han.

Rektor mener at mødet i dag vil genoprette tilliden. »Hvis ledelsen snyder på vægten er den færdig, men hvis den efter bedste evne tackler beslutningerne og informerer om dem, kan tilliden genoprettes.«

Lektor Michael Sørensen mener at det er vigtigt for de ansattes billede af Karsten Kristiansen som institutleder at han svarer på om han blev »ansat til at fyre en masse mennesker eller til at hyre folk?«

»Jeg tror nok jeg havde tænkt mig lidt om hvis jeg havde vidst hvordan det så ud,« svarer Karsten Kristiansen. »Min samtale fokuserede meget på mulighederne for Biologisk Institut hvor man blandt andet havde slået ti stillinger op.«

Rektor supplerer med en bemærkning om at ingen vidste for blot få måneder siden at der skulle fyres folk.

Dekan ser lys forude
Professor Kaj Frank Jensen vil vide hvad pengene går til når nu STÅ-produktionen ikke er faldet ret meget. Dekanen henviser til beregninger fra Universitetsavisen der viser et fortsat fald i STÅ-indtægterne.

Professor Søren Rosendahl spørger hvordan man forestiller sig at den nylige fusion af Biologi og Molekylærbiologi skal fungere når man lægger ud med at fyre centrale folk.

Dekan Nils O. Andersen fortæller om hvordan han selv blev udnævnt til institutleder på Niels Bohr Institutet kort efter at en tredjedel af de ansatte var blevet afskediget i en lignende administrativ massakre. Det havde været hårdt, men det var gået godt alligevel. Han forventer at Biologisk Institut også går en lys fremtid i møde.

Professor Roger Garrett mener, konspiration eller ej, at der sker en forskelsbehandling af Life og Biologisk Institut. Ordstyrer Jasper Steen Winkel beder ham uddybe, hvad han mener med det. »At det kun er vores institut der bliver slagtet,« siger professoren.

Rektor får lov at redegøre for hvorfor han ikke vil bede bestyrelsen bruge penge fra KU’s egenkapital til at redde Biologisk Institut fra at skulle fyre så mange. Han mener at de nuværende overtræk »har skubbet den til grænsen.« Ligeledes er der heller ikke udsigt til at man vil indstille bygge- eller it-projekter til fordel for forskerstillingerne. »Vi kører i forvejen mod en forældelse,« forklarer rektor.

Uld i munden
Diskussionen om adgangskrav giver anledning til eftermiddagens sidste verbale skærmydsler i salen. Problemet for Biologi er at nye adgangskrav har afholdt studenter fra at søge faget. Vil dekanen arbejde for at ændre kravene, spørger Marianne Ellegaard.

Det her vil være et af de tidspunkter hvor en kommunikationsrådgiver ville have anbefalet dekanen at stikke de tilstedeværende et rent ja eller nej. Men dekanens synspunkt kræver flere nuancer. Salen mumler og syder, spørgsmålet bliver gentaget i et højere toneleje.

»Jeg tror på at man skal tænke sig om,« forsøger dekanen sig igen. »Jeg ser det som en pragmatisk sejr …« Salen overdøver resten.

»Lad lige Nils svare færdig,« henstiller ordstyreren. Men det endelige svar fortoner sig.

Tilhørerne tager selv det sidste ord da de ansatte giver sig selv en hånd for den universelle opbakning til at kæmpe mod fyringerne. Dagens møde har, om ikke andet, været en klar orientering til ledelsen om stemningen på Biologisk Institut.

chz@adm.ku.dk