Dem, der gemmer sig nede i dybet

Uden for Zoologisk Museum i Universitetsparken står store fiskeskeletter udstillet i vinduerne. Biolog, lystfisker og nu også redaktør af det nye store fiskeatlas over danske ferskvandsfisk, Henrik Carl, går hen ad gangen, hvor morgensolen gennemlyser kadaverne.

Han fortæller, at skeletterne er hentet frem fra magasinerne i anledning af den kommende reception for det nye atlas. Hans kontor er fyldt op med papkasser af den over 700 sider store rigt illustrerede bog, der er et resultat af seks års arbejde med at kortlægge udbredelsen af de danske ferskvandsfisk.

For enden af kontorgangen drejer Henrik Carl til venstre og åbner døren til ét af de mange store opbevaringsrum med fisk. Værelset har højt til loftet og væggene er beklædt med lange hylder, som man kender det fra overvældende biblioteker. Små og store glas med alverdens fisk. En indsamling der har stået på igennem mange hundrede år. Og stadig nye fiskearter opdages. Op til 400 årligt, konstaterer Henrik Carl.

Liste over truede fiskearter

Der er titusindvis af fiskearter i verden, mennesket ikke kender endnu. Og da Henrik Carl og hans forskningsgruppe gik i gang med at kortlægge ferskvandsfisken i Danmark, opdagede de, at der også er en masse arter her til lands, som de ikke havde kendskab til i forvejen.

»Vi tænkte, at herhjemme ved vi alt om fisk i danske farvande. Men det var der ingen af os, der gjorde,« siger Henrik Carl og fortæller, at der blandt andet er lavet en ny rødliste i forbindelse med projektet.

En rødliste er en liste over truede fiskearter.

»Tag Regnløjen for eksempel. Den troede man var truet herhjemme, men det viste sig at være fordi, den ligner en yngel fra nogle af de andre karpefisk. I virkeligheden var den over det hele, der var bare ikke nogen, der kunne kende den. Derfor er kortlægningen også vigtig for at kunne lave en ordentlig forvaltning af fiskebestanden herhjemme. For ved man ikke, hvor de forskellige arter befinder sig, så kan man heller ikke lave en forvaltningsplan«.

Den menneskelige påvirkning af fiskebestanden

Vi mennesker har en tendens til at påvirke dyrene omkring os. Også fiskene har menneskene indvirket på, enten det er via forurening, fiskeri eller ved at sætte nye fiskearter ud.

»De ændringer, der sker nu, er i høj grad et resultat af menneskelig påvirkning. Det kan man også se på vores fiskebestand i det hele taget. Fx er rigtig mange af de arter, vi finder i søerne, sat ud af mennesker. Guldfisken er et tydelig eksempel på dette. Den finder man rigtig mange steder i de danske ferskvandssøer.«

Henrik Carl viser et kort over alle de steder, guldfisken er observeret i Danmark. Der er mange røde prikker på det grønne atlas. Guldfisken (sølvkarusse, red.) er dog en af de arter, der klarer sig godt ude i de danske søer. Får den det rigtige føde, kan den vokse sig op til en størrelse på tre kilo.

Kortlægning kræver stort netværk

»For at vi skal kunne forvalte vores natur ordentlig herhjemme, er vi nødt til at vide, hvad det er, vi har. Med denne bog har vi skabt et overblik over, hvordan det ser ud med ferskvandsbesætningen i Danmark, og hvilke fisk som findes i landet. Så kan man ud fra det tage stilling til, hvorledes man vil håndtere situationen. Nogle arter er truede, andre er måske uønskede, fordi de er fremmede arter. Med bogen har vi fået et helhedsbillede at handle efter,« siger Henrik Carl.

I forbindelse med indsamling af data til forskningsprojektet, har Henrik Carl og hans kollegaer været i kontakt med en række lystfiskere i Danmark, som hellere end gerne deler deres fund med forskerne. Han viser et brev frem, han har modtaget samme dag fra en fiskeinteresseret, der har taget en kopi af en gammel folder med snabelundersøgelser fra Sønderjylland i starten af firserne.

»Når jeg modtager den slags oplysninger, skriver jeg det altid ind i vores store database. Der ligger et danmarkskort, hvor man kan zoome helt tæt på, sætte røde kryds på kortet og skrive ind, hvilke oplysninger vi har fra det præcise område«.

Dybdegående opslagsværk

Idéen bag bogprojektet har også været at gå længere end selve kortlægningen og lave en bog, der kan bruges til mange forskellige ting. Hver fiskeart har fået op til 20 siders beskrivelse i bogen, hvor der gennemgås biologi, systematik, kendetegn og udbredelse. Det er aldrig blevet gjort før i Danmark, så fiskeatlasset er det første af sin slags.

»Denne bog bliver et opslagsværk for fremtidig forskning, der vil vide noget om, hvordan fiskebestanden i Danmark så ud anno 2012. En helt overordnet udredning på linje med dette, eksisterer ikke om tilstanden for fx 100 år siden. Der er masser af forskning på området, men man har savnet en grundigere kortlægning. Den har vi nu,« siger Henrik Carl.

Hans forskningsgruppe og det store netværk af både andre biologer og frivillige medhjælpere, der har bidraget med at sende materiale ind til dem, kan nu sænke skuldrene en anelse, efter at det sidste punktum er sat og bogen bundet ind. Men kortlægningen stopper selvfølgelig ikke her, understreger Henrik Carl.

»Det er et kontinuerligt pågående arbejde.«

I mellemtiden kan interesserede nu få bredere indsigt i de forskellige arter, der gemmer sig i vandet, via det tykke og billedrige fiskeatlas. Det egner sig ikke til at have med på fisketuren, men det kan være nyttigt at have liggende på skrivebordet.

Eller ved lænestolen, som Henrik Carl foreslår. For så kan man virkelig fordybe sig i dem, der lever under overfladen.

Line.hjorth@adm.ku.dk