Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
KVALITETSDYK - Uddannelseskvaliteten på KU udvikler sig i den gale retning. Ind er kommet en hær af studerende uden den grundæggende viden og faglighed, det kræver at gennemføre en akademisk uddannelse, siger lektor Steen Laugesen Hansen, der anklager ledelsen for ikke at tage truslen fra ’generation dum’ alvorligt.
Når lektor i biofysik Steen Laugesen Hansen forelæser på grundfagene i fødevarevidenskab og veterinærmedicin, ynder han ofte at bruge et mobil-system for at teste de studerendes viden om dagens pensum.
Modellen er simpel. Steen Laugesen Hansen stiller et spørgsmål med for eksempel tre svarmuligheder – A, B og C – som de studerende så svarer på via deres mobiltelefon, hvorefter fordelingen af holdets svar kommer til syne på auditoriets storskærm.
Det forekommer smart og pædagogisk. Men for KU-underviseren er det desværre også alt for ofte en svært nedslående oplevelse.
»Flertallet svarer simpelthen forkert!« siger Steen Laugesen Hansen. »Og det altså helt grundlæggende spørgsmål, hvor man vil kende svaret, hvis man har læst hjemme. Derfor ved jeg også, at forberedelsesniveauet er meget, meget lavt.«
Det var gentagne oplevelser af denne type, der i maj 2013 fik lektoren til at skrive den første af en række kronikker, der beskriver hans oplevelse af et regulært kvalitetsskred på det universitet, hvor han har undervist i 25 år. Det universitet, der i dag optager så stort volumen, at mange studerende på de naturvidenskabelige uddannelser ikke længere behersker grundlæggende matematikkundskaber som at dividere to brøker.
Steen Laugesen Hansens – for mange provokerende – konklusion lød, at en tredjedel af KU’s studerende slet ikke har de nødvendige faglige forudsætninger til at gå på universitetet.
Allerede efter få minutter i hans selskab står det klart, at Steen Laugesen Hansen er en svært engageret akademiker.
Taletempoet er racerbilhøjt, og hænder og arme understreger energisk de mange pointer, der gjalder ud i lektorens kontor, som hører til universitetets mest spartanske: Fire hvide vægge, et mødebord med stole og et stort skrivebord, hvis eneste prydgenstand er den bærbare computer. Steen Laugesen Hansen droppede for år tilbage mapper og bøger – han havde alligevel tingene online. Eneste minus er rummets akustik, mener han.
Det er netop hans store, faglige engagement og fokus, der har fået Steen Laugesen Hansen til at fare til tasterne.
»Hvis man kigger på Fødevarevidenskab og dyrlægestudiet, hvor jeg har undervist i biofysik igennem mange år, så er de studerendes grundfaglige niveau styrtdykket. Folk tror, det var en overdrivelse og en provokation, da jeg skrev, at det er en tredjedel, der ikke har det tilstrækkelige niveau. Reelt er det langt flere. Og det går ud over kvaliteten af uddannelserne.«
Problemet er nemlig ikke kun at universiteterne optager for mange studerende. Uddannelserne lader også for mange komme igennem.
På de uddannelser, hvor han har sin daglige gang, havde en række grundfag eksempelvis flere år i træk meget høje dumpeprocenter. Efterfølgende har Steen Laugesen Hansen iagttaget, hvordan disse fag er blevet gjort mindre og lettere:
»På Veterinærmedicin er faget biofysik halveret i størrelse i forhold til tidligere, og man skal ikke længere til en egentlig eksamen, men i stedet aflevere nogle hjemmeopgaver.«
»Samme udvikling ser man i kemi for dyrlæger: Her har man fjernet de dele af pensum, der handler om den dybere forståelse af kemiske processer, så det nu mest drejer sig om at beskrive og navngive.«
Hvad tror du motivet bag disse fravalg er?
»Det er mit indtryk, at det er for at for sænke dumpeprocenten.«
Så forklaringen skal dybest set findes i taxameterordningen? At uddannelserne sætter økonomi over hensynet til kvalitet?
»I forbindelse med en debat om blandt andet taxameterordningen hørte jeg for nylig den tidligere overvismand Niels Kærgård fortælle en anekdote om en sømfabrik i Sovjet. Når den blev honoreret for, hvor mange kilo søm den producerede, så lavede fabrikken meget store søm. Når den blev honoreret for antallet af søm, så blev der produceret meget små søm. Så selvfølgelig indretter man sig efter det system, man er underlagt.«
De yngste KU-generationers problemer rækker imidlertid langt ud over universitetet og diskussionerne om taxameter og STÅ-point, mener Steen Laugesen Hansen, der peger på tre årsager til uddannelseskvalitetens krise.
»For det første har forældrene udstyret deres børn med selvtillid til overflod på bekostning af arbejdsmoral og selvkritik. De føler ikke, at det er nødvendigt for dem at forberede sig, og når de så dumper eller får en dårlig karakter, tager de det ikke til efterretning, men føler sig uretfærdigt behandlet.«
Den anden årsag skal ifølge Steen Laugesen Hansen lokaliseres i den danske folkeskole, som i udpræget grad har afskaffet traditionelle dyder som terperi og udenadslære, som han finder nødvendige for at mestre eksempelvis brøk- og procentregning.
Denne »foragt for reel viden«, som Steen Laugesen Hansen har kaldt det i en kronik på Den Korte Avis, hænger tæt sammen med sidste punkt i hans forklaringsmodel:
»Jeg er bange for at lyde som de gamle, sure mænd fra Muppet Show,« griner han:
»Men jeg mener, at internettet betyder, at de unge spilder deres tid på at indhente overfladisk information og bruger deres tid på ligegyldigheder i stedet for at tilegne sig viden. Det er præcis den bekymring, som den amerikanske forsker Mark Bauerlein beskriver i sin bog The Dumbest Generation.«
Steen Laugesen Hansen får i løbet af interviewet nævnt, at han som barn savede batterier over. Det var ikke nok for ham at vide, hvordan man brugte dem. Han ville også vide hvordan de virkede.
Men behøver de studerende på Veterinærmedicin virkelig på samme måde at brænde for den slags ekspertviden inden for eksempelvis biofysik og kemi for at blive gode dyrlæger?
»Jeg siger ikke, at der ikke længere uddannes gode dyrlæger, eller at der ikke længere er gode studerende på uddannelserne,« svarer Steen Laugesen Hansen.
»Min pointe er, at udviklingen overordnet set går i den gale retning. Og fortsætter det sådan at færre og færre interesserer sig for fagenes allermest grundlæggende elementer, så vil det langsomt forringe kvaliteten af den talentmasse, som fremtidens forskere og undervisere skal findes i. Og det vil på sigt ramme kvaliteten af dyrlægerne.«
Men kan man ikke kritisere dig – som formanden for Syddanske Studerende, Peter Lykkegaard Hansen, har gjort det – for at sidde fast i en gammeldags forståelse af universitetet og dets studerende som en selvkørende elite? Er det ikke dig som underviser, der må indstille dig på en ny måde at undervise på?
»Jo, jeg er helt enig,« lyder det det prompte svar.
»De studerende er skruet helt anderledes sammen end mig og de fleste universitetsansatte i min generation, og det er en udfordring i undervisningen, som betyder, at vi må komme op med nye undervisningsmetoder. Vi bliver nødt til at undervise de studerende, hvor de er.«
Men her finder man (igen) et misforhold på universitetet, mener Steen Laugesen Hansen. For man vil gerne være et masseuniversitet, når det kommer til optaget af studerende. Men måden hvorpå det videnskabelige personale honoreres, hører hjemme i en tid, hvor undervisningsbehovet var et ganske andet:
»Undervisningen bliver ganske enkelt ikke taget alvorligt,« siger Steen Laugesen Hansen. »Man bedømmer stadig os ansatte ud fra vores forskning. Sammenlignet med tillæggene for god forskning er tillæggene for god undervisning minimale.«
Godt nok er Københavns Universitet efterhånden en magtfuld institution. Men trods alt har det nok ikke kapaciteten til at rette op på hverken danskernes børneopdragelse, folkeskolen og eller brugen af det dér internet. Men hvad mener Steen Laugesen Hansen, at KU ’lokalt’ kan gøre for at vende kvalitetskurven?
»Helt konkret synes jeg man skal indføre introkurser forud for optaget på universitetet, der skal undervise de studerende i de grundlæggende fagområder, som er en forudsætning for at gå på universitetet.«
Dem skulle de studerende så efterfølgende testes i ved en optagelsesprøve. Dumper man, kan man ikke starte på studiet.
»Det ville sende en vigtig besked til studerende,« siger Steen Laugesen Hansen.
Han mener dog også, at universitetets øverste ledelse trænger til en øjenåbner.
»En af grundene til, at jeg har skrevet de her kronikker, er, at ledelsen slet ikke anerkender, at der er et problem, og at de ikke reagerer, når eksempelvis DR2-dokumentaren Akademikere på dumpegrænsen påviser, hvor vidtrækkende problemer der er med den faglige kvalitet.«
»KU’s ledelse burde forholde sig til de her ting og iværksætte en undersøgelse af problemerne. Jeg tror, det ville kunne få dem til at sætte hælene i for kravene om flere og flere studerende. Som det er nu, kender ledelsen slet ikke virkeligheden ude på uddannelserne,« siger lektoren og slår en sidste, men stadig energisk, gang ud med armene.
uni-avis@adm.ku.dk