Den europæiske ret er sat

I 1991 blev en journalist fra TV STOP anholdt for at have lavet et indslag om nogle aktivister der demonstrerede mod Øresundsforbindelsen ved at grave Svend Aukens have op.

I 1994 blev journalisten frikendt, men sådan var det næppe gået hvis sagen havde fundet sted nogle år tidligere.

»Europæisk retspraksis har haft en stor indflydelse på mediernes frihed. Før Jersild-sagen kunne journalister få bødestraf for fx at stille op på Egon Weidekamps kontor eller hos A.P. Møller,« fortæller Jens Elo Rytter der er lektor i forfatningsret på Jura og en af forskerne i KU’s nye satsningsområde ‘Europa i forandring’.

Jens Olaf Jersild havde i 1985 interviewet nogle grønjakker i TV AVISEN, og i den forbindelse havde grønjakkerne fremsat stærkt fremmedfjendske udtalelser.

Jersild blev dømt ved samtlige danske retsinstanser for medvirken til racediskrimination, men frikendt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Her blev den danske stat dømt for at have krænket ytringsfriheden idet journalister der bare videreformidler andres synspunkter, som udgangspunkt må være straffri fordi de varetager en demokratisk funktion.

Sagen er bare et af mange eksempler på den europæiske indflydelse på de danske domstole.

»Domstolene har fået mere magt og er blevet mere aktive medspillere i at samfundet skal fungere for alle og ikke kun for flertallet,« mener Jens Elo Rytter.

Dommervælde?
Den danske retstradition er positivistisk. Det vil sige at det er meget vigtigt hvad der står i loven og i forarbejderne til loven.

Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg og EF-domstolen i Luxemborg føler sig derimod mindre bundet af lovens ordlyd. I Luxemborg og Strasbourg går dommerne mere efter at sikre bestemte formål. Via afsmitning fra domstolene i Luxembourg og Strasbourg har domstolene herhjemme derfor fået styrket deres rolle.

»Der er blevet mere rum for det man kalder dommerskabt ret. Denne form for domstolsaktivisme er et af de aspekter hvor europæisk ret udfordrer danske retstraditioner.

De sidste 100 år har Folketinget nærmest fremstået som suverænt. Der skulle ekstremt meget til før domstolene gik ind og satte Folketinget på plads.

Den demokratiopfattelse er blevet modificeret af den europæiske indflydelse. Især sagerne ved Menneskerettighedsdomstolen understreger at nogle grundlæggende værdier skal respekteres uanset om det er den røde eller sorte fløj der sidder på magten.

Vi har dermed fået et mere konstitutionelt demokrati hvor den løbende formulering af regler foregår i Folketinget, men EF-domstolen og Menneskerettighedsdomstolen sætter nogle grænser som skal respekteres også af dem der laver reglerne.

Og det er nyt at også de danske domstole i stigende grad bruger muligheden for at sætte grænser for lovgivningen aktivt,« siger Jens Elo Rytter.

Udemokratisk?
Indbygget i den dommerskabte ret ligger faren for at underminere demokratiet. De folkevalgte kan vi afsætte efter næste valg – anderledes forholder det sig med dommerstanden.

Derfor anser mange domstolsaktivismen for udemokratisk, men for Jens Elo Rytter afhænger det af hvad man forstår ved demokrati. Domstolenes øgede magt har nemlig stor betydning for mere udsatte gruppers liv.

»Da et flertal i Folketinget ville give myndighederne lov til at udvise udlændinge der havde begået narkokriminalitet eller vold, gik Højesteret ind og sagde at her ville Danmark i mange tilfælde overtræde sine menneskerettighedsforpligtelser.

Højesteret holdt på den måde hånden over udlændinge som i mange tilfælde er en gruppe der er meget lidt politisk vilje til at beskytte. Så på det område synes jeg det er godt at domstolene har fået styrket deres rolle som vogter for enkeltindividers og mindretals rettigheder.

Men vi skal selvfølgelig være opmærksomme på at det ikke går for vidt så domstolene går ind og tager politiske beslutninger,« siger Jens Elo Rytter.

Politik på kanten
Ifølge Rytter er der blevet mere brug for at domstolene holder politikerne lidt i ave.

»Politikere er blevet mere villige til at teste grænserne for hvad man kan tillade sig end for 20 år siden. På nogle områder accepterer regering og folketingsflertal kun lige med nød og næppe de internationale forpligtelser.

Af og til vil man fra politisk hold gå så langt som det overhovedet er muligt for at komme visse problemer til livs. Det gælder foruden udlændingelovgivningen også antiterror- og rockerlovgivningen hvor man tillader anonyme vidner og mindre åbenhed omkring visse retssager.

Og det er klart at jo tættere politikerne kommer på sådanne grænser, jo større er behovet for domstolskontrol,« siger Jens Elo Rytter.

Forskelle som styrke
Mindretalsrettigheder og pressefrihed kan de fleste blive enige om at forsvare, men der er også områder hvor det europæiske samarbejde griber for meget ind i nationale eller lokale beslutninger, understreger Jens Elo Rytter.

Men det er ifølge juralektoren prisen for at Danmark har fået indflydelse på hvordan der skal dømmes i polske, russiske eller tyrkiske sager.

»Det er forhåbentlig med til at forbedre retssystemet i Polen og forholdene for de fanger der bliver tortureret i Tyrkiet.

Og jeg mener det er umuligt at være en del af det europæiske samarbejde hvis vi kun vil være med så længe vi tjener på landbrugsstøtten eller afgørelserne falder i vores smag,« siger Jens Elo Rytter.

Hvert land har en dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. De cirka 45 dommere kommer fra alle hjørner af Europa hvilket gør domstolen til en sand smeltedigel af forskellige retstraditioner

»Den europæiske menneskerettighedsdomstol har på en måde sejret ad helvede til. Succesen virker kvælende fordi dommerne får alt for mange sager som de ikke kan nå at tage stilling til, men det har været et politisk valg at man også har inkluderet andre lande end de vesteuropæiske fordi man på den måde kan få indflydelse på mange af de mindre demokratiske lande i Europas periferi.

Men man kan måske også hævde at et ethvert organ har en tendens til at udvide sine egne kompetencer, sin egen magt. Det har også gjort sig gældende for de europæiske domstole,« mener Jens Elo Rytter.

Dommene fra især Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afspejler i hvor høj grad Europa består af forskellige retskulturer.

»En polsk dommer tænker ikke på samme måde som en italiensk dommer eller en dansk, og det betyder at der kan være meget stor uenighed om selv helt fundamentale rettigheder.

Det har især været tydeligt i spørgsmålet om beskyttelsen af familielivet. Det kan være svært at acceptere for en dommer med katolsk baggrund at også homoseksuelle par kan danne en familie,« siger Jens Elo Rytter.

Alle konflikterne og forskellighederne mellem de europæiske folk til trods, så er debat om forskelle og ligheder udgangspunktet for et bedre samarbejde imellem landene.

»Selve debatten om hvad det er for nogle værdier vi bygger vores demokrati og retssamfund på, er jo med til at vi nærmer os en europæiske identitet. Og det er netop den proces satsningsområdet ‘Europa i forandring’ skal bidrage til: Hvor bevæger Europa sig hen? Er hele projektet bare udstukket i politikernes hoveder, eller har vi rent faktisk noget til fælles?« spørger Jens Elo Rytter.