Den gode smag i den syge sags tjeneste

»Nu slapper du af«, svarer KU-studinen næsvist, da jeg lufter min utilfredshed med den tamme væske, hun har stillet foran mig, skønt jeg udtrykkeligt har bedt om en øl med smag.

»Der er alkohol i, og we like it«, fortsætter hun, og der er ingen grund til at tage kampen op. Hun og størstedelen af hendes generation er fortabt, og det kan ikke undre, når den er opvokset under Det carlsbergske corstog i en verden, hvor Vores Øl nødvendigvis må være en Væmmelig Øl.

Inkluderende for medløberne

Den danske alkoholkultur er utvivlsomt skræmmende, hovedrystende og godt gammeldags syg, og de store bryggerigiganter elsker den og gør alt for at pleje den med målrettede kampagner, der skal gøre danskerne så alkoholiserede som overhovedet muligt.

Danske unge drikker i forvejen mere og hyppigere end unge i hele resten af Europa. En fjerdedel af voksne danskere drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og en stor del af befolkningen bruger alkohol som en fast og bekvem ledsager i selskabet med andre mennesker.

Alkoholkulturen er på alle måder inkluderende for de hjernedøde medløbere og ekskluderende for dem, der kan tænke selv, sætter pris på et godt helbred og ikke nødvendigvis ønsker at tage del i det lalleglade, virkelighedsfornægtende drukfællesskab.

Den velsmagende gift

Når dette nu engang er præmissen, hvor sørgeligt det end måtte være, kan vi dog lige så godt tage det syge med det søde. Når vi under alle omstændigheder har en vanvittig alkoholkultur, vi næppe slipper af med foreløbig, kan vi i det mindste sørge for, at den gift, vi indtager i store og skadelige mængder, trods alt er velsmagende og kan drikkes i andre tempi end det ligegyldige bælleøl.

Heldigvis er der fredagsbarer på KU, der håndterer den syge alkoholkultur med stil. Steder, hvor de studerende kan købe øl med smag til rimelige priser og slippe for det huserende helvede af smagsløse safter, der dominerer størstedelen af drukkulturens øltrug. Her følger tre gode eksempler, der burde være normsættende for alle fredagsbarer på KU.

En mening om øllet

Et af de steder, der gør noget for at udbrede det gode øl, er ‘M-bar’ tilknyttet Molekylær Biomedicin. Her blev de ansvarlige for øludvalget efterhånden så trætte af det tarvelige sprøjt, som deres hidtidige ølpusher drak dem af med, at de på eget initiativ kontaktede et lokalt bryghus og fik en aftale om at sælge en række af deres øl i fredagsbaren.

Suppleret af et udvalg af internationale specialøl kan de studerende derfor mæske sig med blandt andet humlet amerikansk ale, sødlig framboise og belgisk bier abdij, og det er herligt, at bartenderne har en klar mening om det øl, de sælger, og at de i det mindste forsøger at udvide ølhorisonten hos barens gæster. På trods af det interessante øludvalg har Carlsbergismen desværre fortsat et alt for godt tag i de studerende på M-bar, der primært drikker det billigste og mest smagsløse øl fra baren.

Studerende i trygge hænder

På ‘Cafeen?’ Tilknyttet Fysik har man til gengæld taget et lille ølevolutionært skridt i den rigtige retning. Her får gæsterne serveret en guldøl, når de beder om en almindelig øl, og skal man endelig have det tyndeste sprøjt med en alkoholprocent på 4,7, skal man bede om ‘en light’.

På ‘Cafeen?’ har de studerende dog også taget flere interessante øl til sig, hvis flasker står stolt placeret i de mørke lokaler, der desuden byder velkommen med en duft, der umiskendelig minder om den herlige og for det danske marked nyopdagede new zealandske humle Nelson Sauvin.

Det vil sige duften af kattepis, mango, varm sved og andre aromaer, man aldrig bliver træt af at inhalere. Her kan man få alt fra god amerikansk IPA over irsk red ale til tysk bockøl, belgisk trippel og dansk brown ale. Og når de flinke bartendere tilmed drikker Limfjordsportere, kan man være sikker på, at man er i trygge hænder.

Drukkultur med klasse

På ‘Aciavej’ tilknyttet Life gør man ligeledes en indsats for at øldanne de studerende, blandt andet med et stort fadølssortiment og et bredt flaskeudvalg, der dækker ølstile for enhver smag. Og selv om de studerende opfører sig lige så vanvittigt som alle andre, der praktiserer den syge danske alkoholkultur, er det i kraft af øludvalget med en vis klasse.

En ølpraksis, der potentielt giver andet og mere end blot den umiddelbare rus, den kortsigtede symptombehandling af den kulturelle socialfobi og den vage undskyldning for at skabe og opretholde overfladiske bekendtskaber med mennesker, man i virkeligheden frygter og foragter. Skål for den gode smag og dens disciple!