Den kritiske tanke blev æresgæsten

Den tredje fredag i november fejrer Københavns Universitet sin indvielse. Sådan har det været siden 1479, og fredag oprandt atter dagen for den højtidelige begivenhed.

Med trompetfanfarer i ryggen fremhævede rektor Ralf Hemmingsen i sin tale det frie, ucensurerede universitetets betydning for demokratiet.

Med kryptisk mine lagde han ud med at tale om en ny bog, han har læst: ’1913’. Bogen trækker paralleller mellem fremkomsten af de totalitære regimer i kølvandet på verdenskrigene og nutiden. Med henvisning til den økonomiske afmatning spurgte Hemmingsen:

»Står vi også nu – apatiske og indolente – på tærsklen til en katastrofe af samme omfang som en verdenskrig?«

Åndsfriheden redder os

Nej, mente han selvsagt ikke. Hemmingsen forudser, at det bliver åndsfriheden og individets kritiske tankegang sammen med den frie forskning, der skal sikre en lys fremtid med fred og fremgang:

»Netop når de studerende er selvstændigt tænkende individer, myndiggjort af deres egen fornuft, er de mindre tilbøjelige til at marchere i takt og blive opslugt af massen, som i de skæbnesvangre år, jeg nævnte før.«

Rektor satte herefter nutidens høje optag, så ofte kritiseret, ind i denne demokratiske kontekst. Men den studerende skal i centrum, og han lover flere undervisningstimer »hvor det kniber,« en sikring af niveauet og et pædagogisk løft på hele universitetet.

Fremdriftsreform

På historiens stylter skrævede Hemmingsen således elegant over den heftigt omdiskuterede fremdriftsreform, som han henviste til i en sidebemærkning. Derimod tøvede den afgående formand for studenterrådet, Gwen Gruner-Widding, ikke med at gå i kødet på regeringens reformer:

»Once and for all, let me settle that I do not oppose the idea that the travel from freshman to master takes the time, that it is planned to take. But I truly do oppose quick fixes, with the purpose of pumping low quality graduates into the labor market, especially in a time of sky-high youth unemployment. Dear Minister, you are whipping us through our education, like a cowboy whips his cattle to the slaughterhouse.«

Talen, der I sin essens var et engelsksproget forsvar for de særligt danske traditioner og den enkelte elevs tid til fordybelse, udløste flere gange varm latter fra salens tilskuere – fra ventende medaljemodtagere såvel som hvidhårede professorer. Den afgående formand modtog et rungende bifald, da hun forlod talerstolen, og salen viste således sin sympati for denne stemme, der repræsenterer mange frustrerede studerende.

FOTOS: Lars Juul Hauschildts billeder fra årsfesten.

Fest for fremskridtet

Lige så traditionsrigt som rektors tale, studenterrådets kritiske indlæg og den levende musik er uddelingen af priser og medaljer. Her kulminerer festdagens første del.

I år tildeltes undervisningsprisen Jan Halborg Jensen fra kemisk institut for inspirerende undervisning og brug af Youtube, hvor hans undervisningsvideoer er blevet set over 50.000 gange.

Studiemiljøprisen gik til Studenterhuset, og professor Barbara Ann Halkier blev tildelt innovationsprisen for at have udviklet en metode, der kan fjerne giften fra rapsplantens blade, således at de kan genanvendes til foder og dermed styrke håbet om et fremtidigt biobaseret samfund.

Dernæst proklameredes udnævnelsen af årets æresdoktorer og doktorer, og der blev givet guld- og sølvmedaljer til fremtidens forskere: de dygtige studerende, hvis besvarelser var blevet kåret til de bedste blandt årets medaljeopgaver.

Vi har endnu til gode at se, hvordan det kommer til at gå med fremdriftsreformen og rektors løfter. Men med traditionerne i ryggen og dens inspirerede – såvel som kritiske – taler og prisuddelinger fejres ikke blot universitets historie, men også fremtidshåbet.

Det håb personificeres i de mennesker, der har udrettet det exceptionelle. For studenterdemokratiet, for videnskaben, og for samfundet. Der er nok at fejre, og med denne sidste fanfare ønsker Uniavisen tillykke.

uni-avis@adm.ku.dk