Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Udland
FUSK - Førende socialpsykolog og dekan ved Tilburg Universitet i Holland er blevet afsløret i videnskabeligt bedrageri og forfalskning i en sag, som bringer mindelser om Penkowasagen på Københavns Universitet.
Fabrikerede datasæt, forfalskede forsøg og imaginære forskningsassistenter. Alt dette er ingredienser i en ny videnskabelig skandale på Tilburg Universitetet i Holland, der har mange fællestræk med sagen mod den skandaleombruste hjerneforsker fra Københavns Universitet Milena Penkowa.
Sagen handler om den internationalt anerkendte socialpsykolog og forhenværende dekan på Tilburg Universitet, Diederik Stapel, der ifølge det hollandske universitets egen hastigt udførte rapport om sagen har trukket flere uvidende forskere og ph.d. -studerende med sig ned i uføret.
Den nu afskedigede dekan på Tilburg Universitets Højskole for de Sociale og Adfærdsrelaterede Videnskaber, Diederik Stapel, begejstrede verden med nye og overraskende resultater igennem de sidste mange år. Han var både populær i medierne og i den socialpsykologiske forskningsverden.
Nu viser det sig, at han som forsker misbrugte denne tillidsposition i over seks år. Det har fået historierne om ham til at gå igen på nettet og i den internationale presse, nu blot under overskriften »Den lyvende hollænder.«
Tilburg Universitets egen officielle rapport konstaterer, at bedrageriet har foregået siden 2004. Rapporten konkluderer også, at mindst 30 ud af de 150 artikler, som Stapel har udgivet, er baseret på fiktive data.
I en kommentar til rapporten, som citeres i universitetets pressemeddelelse, undskylder Stapel sine handlinger og understreger, at »fejl, som jeg har begået, ikke var motiveret af egeninteresse«.
Bedrageriet krævede næsten ligeså megen forberedelse som legitim forskning. Ifølge rapporten brugte Stapel måneder på at forberede falske eksperimenter, isolere opdigtede data og charmere sine studerende.
Ved en lejlighed, beskrevet i en onlineartikel fra Dutch News, brugte Stapel måneder på at forberede spørgeskemaer til en folkeskole, hvor han angiveligt havde gode kontakter. Han købte endda en pose blandet lakrids som tak til de deltagende elever. Men nu viser det sig, at Stapel aldrig lavede undersøgelsen og beholdt lakridsen for sig selv.
I månedsvis involverede Stapel alle i sine forberedelser til forsøgene, men når det blev tid til selve dataindsamlingen, var det kun Stapel selv, der måtte indsamle og se resultaterne.
Stapel var også den eneste, som havde adgang til sin computer. Ellers ville andre bare installere en virus på den, forklarede han. Desuden havde Stapel også eneret til at tage kontakt til skolerne, hvor hans formodede forskning tog sted. Dette begrundede han med, at han havde personlige kontakter på stedet, som ville blive skadet, hvis andre benyttede sig af dem. Selv hans ph.d.-studerende, som ville være med til dataindsamlingen, fik et blankt nej til at kontakte skolerne.
Stapel var en charmerende manipulator. Ifølge rapporten, inviterede han sine ph.d.-studerende til middagsselskaber i sit eget hjem og tog dem med i biografen. Ved at gøre sine studerende og kollegaer til personlige venner, gjorde Stapel det meget svært for nogen at være mistænksom.
Ved flere lejligheder præsenterede Stapel matchende data for en forsker, som lige havde delt sit projekt med ham, skriver rapporten. Pudsigt nok passede de data, som Stapel præsenterede, altid så godt til kollegaens projekt, at Stapel blev medforfatter i det publicerede artikel.
Der blev fundet fiktive data i 14 ud af 21 ph.d.-afhandlinger, som Stapel var vejleder på. Tilburg Universitet er netop nu i gang med at kigge nærmere på disse afhandlinger fra Stapels tidligere ph.d.-studerende og artikler, hvor han er medforfatter. Stapels egen ph.d. afhandling bliver nu grundigt undersøgt af Amsterdam Universitetet.
Det er hele det videnskabelige samfund, der er offer for Stapels uredelighed, konkluderer Tilburg Universitets rapport. Selv om det burde være almindelig videnskabelig praksis, var der kun få forskere, der søgte at verificere eller falsificere Stapels resultater.
Imidlertid var der mindst to gange tidligere blevet sået tvivl om Stapels arbejde af hans studerende, fortæller rapporten.
I begge tilfælde havde Stapel dog været i stand til at feje tvivlen til side. Dette skyldes til dels en tendens blandt hans kolleger til at bebrejde sig selv, at de ikke var i stand til at gentage den berømte professor Stapels opsigtsvækkende resultater.
Sagen opstod i august 2011. Tre studerende valgte at træde frem og fortælle studielederen på det samfundsvidenskabelige fakultet på Tillburg Universitet, at de havde mistanke om datasjusk.
Til forskel fra Milena Penkowa, hovedpersonen i den store videnskabelige uredelighedssag på Københavns Universitet, indrømmede Diederik Stapel med det samme at have begået videnskabelig forfalskning.
I starten samarbejdede han endda med rapportens undersøgelseshold ved at hjælpe dem med at identificere falske data i hans forskning. I dag ser det dog anderledes ud. Ifølge flere medier, er Diederik Stapel i svære psykologiske problemer. Han bor ikke længere sammen med sin familie og er alvorligt syg.
»Han har en neurotisk personlighed, og hans tvangstanker er en byrde for ham,« siger en retsmedicinsk psykolog i et interview om Stapel på online nyhedssitet ‘Dutch News’.
I en officiel udtalelse siger Stapel, at han ikke var i stand til at klare presset fra det videnskabelige fællesskab om hele tiden at publicere artikler. Han erkender også, at han prøvede at »få verden til at se lidt bedre ud, end den var« med sine falske data.
Tilburg Universitet har, ligesom Københavns Universitet, introduceret etikkurser for ph.d.-studerende som et af initiativerne for at forhindre fremtidige Stapel-sager. Tilburg Universitet vil også fremover afsætte to vejledere på alle ph.d.-projekter og kræve, at de studerende selv indsamler data til deres afhandling.
I mellemtiden gør forskere fra hollandske universiteter deres bedste for at understrege, at Stapelsagen er enestående. Elisabeth Bik, en hollandsk forsker, udtrykker det med følgende kommentar under en artikel om sagen i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science:
»Som hollandsk forsker føler jeg nu, at jeg skal forsvare min uddannelse over for mine samarbejdspartnere i andre lande.«
Polina.chebotareva@adm.ku.dk
Oversat fra Universitypost.dk