Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Den særlige æresrelaterede lovgivning er overflødig, konkluderer ph.d.

Den særlige æresrelaterede lovgivning i straffeloven er overflødig og sjusket, konkluderer jurist Sabba Mirza i sin ph.d. De generelle forbud i dansk lovgivning imod tvang, lemlæstelse og vold dækker i forvejen området.

Æresrelaterede forbrydelser som omskæring af kvinder, tvangsægteskaber og at påtvinge andre ’ansigtsdækkende beklædning’ bekæmpes ikke effektivt med den æresrelaterede lovgivning, som et flertal af folketingets politiske partier har indført løbende direkte i straffeloven siden 2003.

Jeg foreslår, at politikerne reviderer lovgivningen i forhold til de internationale anbefalinger fra FN’s institutioner og Europarådet og lovgivning

Sabba Mirza

Det konkluderer Sabba Mirza i sin ph.d. på 302 sider med titlen Æresrelaterede forbrydelser – Strafferetlige perspektiver ved Københavns Universitet (KU), hvor hun i dag er ansat som ekstern lektor.

»Groft sagt viser min afhandling, at den æresrelaterede lovgivning i straffeloven er overflødig og har flere utilsigtede virkninger,« siger Sabba Mirza, der også karakteriserer det som følelsesbaseret lovgivning formuleret i kølvandet på et massivt mediefokus.

Generelle forbud dækker

Hun mener, at dansk lovgivning allerede har de nødvendige generelle forbud imod lemlæstelse, vold og tvang til at håndtere problemer med æresrelaterede forbrydelser.

Hendes konklusion er begyndt at tiltrække sig opmærksomhed. Advokatfuldmægtig Leif Donbæk har for eksempel beskrevet indholdet i Sabba Mirzas ph.d. i sit grundige indlæg ’Når æren skader’ i Berlingske. Han skriver blandt andet:

»Når man som jurist har læst 300 sider (302 i Sabba Mirzas ph.d., red.) med eksempler på dårlig lovteknik, så er det svært ikke at være enig med Mirza, der foreslår, at man burde droppe særreguleringen og i stedet skrive æresretlige motiver ind som en almen strafskærpende omstændighed i straffelovens paragraf 81.«

højrelevant ph.d.

Juraprofessor Hanne Petersen, KU, var leder af bedømmelsesudvalget for Sabba Mirzas ph.d., og i en artikel på Det Juridiske Fakultets hjemmeside siger professoren:

»Afhandlingen behandler et væsentligt, aktuelt samfundsmæssigt og strafferetligt problemområde. Den grundige analytiske tilgang til de tre paragraffer inddrager hele processen med folketingshøringer, mediedækning og så videre, som er gået forud for lovvedtagelserne. Det er højrelevant, for ret og politik kan ikke fuldstændigt adskilles. Det kræver videnskabeligt mod at give sig i kast med et så politisk sensitivt emne som æresrelaterede forbrydelser.«

Lovrevision er vejen frem

Selv tror Sabba Mirza ikke, at det er muligt fjerne særreguleringen, så hun foreslår en anden vej frem.

»Det ville være for stort et nederlag for lovgiverne at rulle lovgivningen tilbage, så i praksis kommer det ikke til at ske. Jeg foreslår, at politikerne reviderer lovgivningen i forhold til de internationale anbefalinger fra FN’s institutioner og Europarådet og lovgivning, som allerede er blevet indført i vores nabolande,« siger hun.

Hendes analyser viser for eksempel, at der i lovgivningen er et behov for at inddrage spørgsmålet om psykisk pression i forbindelse med spørgsmålene om tvangsægteskaber og ansigtstildækning.

Særregler virker skævt

Som et eksempel på negative virkninger på lovgivningen nævner hun området med kvindelig omskæring.

»Jeg fandt frem til i min ph.d., at der er kun sket to domfældelser på området siden 2003. Til gengæld har politiet i flere tilfælde fået udført gynækologiske undersøgelser på mindreårige piger – på baggrund af anmeldelser fra kommuner – og har mistænkt deres forældre for overgreb, selv om det senere har vist sig, at pigerne overhovedet ikke var omskåret,« siger Sabba Mirza.

I lignende sager i Norge og Sverige er institutioner og kommuner blevet dømt for diskrimination i forbindelse med behandling af sager om kvindelig omskæring, fandt Sabba Mirza ud af under arbejdet med sin ph.d.

Jeg fandt frem til i min ph.d., at der er kun sket to domfældelser på området siden 2003.
Sabba Mirza

Sabba Mirza foreslår derfor, at straffelovens paragraf 81 skal indeholde en bestemmelse, som behandler et strafbart forhold, der er begået med et æresretligt motiv som en strafskærpende omstændighed ved straffens fastsættelse i almindelighed.

Ønsker at forske videre

Sabba Mirza fortæller, at hendes ph.d.-afhandling er den første på området. Det har været spændende, men det har givet hende nogle udfordringer hvad angår det, hun ønsker at beskæftige sig med fremover.

»Da jeg lavede min master på kandidaten, handlede den om strafferet og om tvangsægteskaber, og det var i den forbindelse, på et møde med Børne- og Socialministeriet og med Rigspolitiet, at jeg oplevede en bekymring fra de myndigheder om, at der mangler forskning på området. Derfra fik jeg idéen til at skrive en ph.d. om det. Jeg kunne se, at der var et behov,« siger Sabba Mirza.

Hun formulerede selv sin projektbeskrivelse, som blev antaget af Det Juridiske Fakultet, men nu håber hun på at finde andre, der også har interesse i emnet.

»Fordi ingen har forsket i emnet før, ville det være givende for mig at kunne arbejde sammen med andre, som også har det æresrelaterede område som et forskningsområde,« siger Sabba Mirza.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste