Den strategiske femårsplan

Hele Københavns Universitets bestyrelse og ledelse var samlet og linet op da ansatte og studerende var indbudt til ’Strategidebat med ledelsen’. Formålet var at give interesserede en sidste mulighed for at komme med indsigelser og kommentarer til den strategi for Københavns Universitet som ledelsen har udarbejdet under navnet ’Destination 2012’.

Bestyrelsesformand Bodil Nyboe Andersen bød velkommen og gav ordet videre til Rektor Ralf Hemmingsen der udlagde hoveddrøftelserne bag strategien. Der var specielt fire strategiske udfordringer der havde gjort sig gældende, sagde han: grundforskning over for anvendt forskning; det internationale overfor det nationale; elite overfor bredde; og tørre overfor våde fagområder.

»Udfordringen var at skrive en strategi der forholder sig til alle universitetets mange interessenter uden at den bliver udvandet,« sagde Ralf Hemmingsen der sluttede med at citere den tidligere engelske premierminister og Sonningpris-modtager Winston Churchills berømte formaning om at »however beautiful the strategy, you should occasionally look at the results.« Ordstyreren professor Frans Gregersen skød debatten i gang med en opfordring om at »slukke mobiltelefonerne og tænde for engagementet.«

Bæredygtigt KU
Men det kneb lidt med begge dele. I hvert fald blev de trådløse mikrofoner mere end en gang forstyrret af indgående mobilopkald, og diskussionen bølgede ikke helt så heftigt som man måske kunne have forestillet sig. Der var generel tilfredshed med bestyrelsens strategiudkast, fornemmede man. Alligevel var der trods alt nogle indsigelser.

Den første bestod i hvorfor der intet stod om bæredygtighed i strategien. Virksomheder som Novo Nordisk og topuniversiteter som Yale har netop gjort meget ud af bæredygtighed og positioneret sig stærkt på den baggrund. Hvorfor gør KU ikke tilsvarende, lød kritikken. Det mente Ralf Hemmingsen var en god pointe.

»Københavns universitet har jo et stærkt, grønt fakultet som naturligt kan være centrum for en stærk bæredygtig indsats,« sagde han og lovede at det nok ville blive skrevet ind i den endelige strategi der skal vedtages på bestyrelsesmødet den 21. marts.
En anden ting der også blev efterlyst i strategien var et punkt om de fysiske rammer der skal skabe sunde og sikre arbejdsmiljøer på KU. Her mente Ralf Hemmingsen at det lå implicit i de nye campusplaner. Prorektor Lykke Friis oplyste at man var i gang med at arbejde på forbedrede standarter for ansatte og studerende. »Vi skal have flere studerende på KU, men de skal samtidig have gode faciliteter. Vi kan ikke bare stoppe dem ind i mørke rum på gamle stole,« sagde hun.

Sig det man vil
Kirsten Refsing, dekan for Det Humanistiske Fakultet, spurgte om ikke den sproglov der i øjeblikket søges gennemført af Dansk Folkeparti, sætter en stopper for KU’s sprogpolitik hvor dansk og engelsk ifølge internationaliseringsstrategien skal være ligeværdige parallelsprog.

Hertil svarede Lykke Friis at KU vil bevare sin tosprogspolitik og dermed opprioritere engelsk, men at det stadig er vigtigt at man kan udtrykke sig på korrekt dansk. Man skal kunne gå på to ben, som hun udtrykte det.

Jørn Lund, direktør for Dansk Sprog- og Litteraturselskab og bestyrelsesmedlem i KU, var enig i at man i fremtiden ikke kan klare sig på dansk alene. Han mente at det var afgørende at der blev afsat midler til sproglæring blandt ansatte og studerende. »På fremmedsprog siger man det man kan. På sit modersmål siger man det man vil,« sagde Jørn Lund.

Thomas Antonsen fra Studenterrådet efterlyste dog mere konkrete planer for hvordan man havde tænkt sig at indføre den parallelle sprogpolitik. Hvordan vil man sikre sig at de studerende og ansatte bliver i stand til at leve op til kravet om dobbeltsprogethed, spurgte han og mindede om at der faktisk blev forsket på andet end engelsk.

Ralf Hemmingsen var åben over for ideen om at indføre fagsprog på eksempelvis tysk og fransk i undervisningen i de almindelige studier. Det blev bakket op af Anders Ehlers, den ene af to studenterrepræsentanter i bestyrelsen, der mindede om at sprogegenskaber i andre sprog end engelsk kan gøres til en styrke for KU.
»Alle kan engelsk. Vi kan noget mere,« sagde Anders Ehlers.

Nørregades bedste universitet
Enkelte tilhørere efterlyste en præcisering af KU’s sociale ansvar både nationalt og globalt. Hertil svarede Ralf Hemmingsen at opgaven med at få flere marginaliserede grupper ind på universitetet er det danske samfunds opgave og ikke universitetets. Selektionen blandt socialt svage sker allerede inden universitetet, mente han. Med hensyn til KU’s globale ansvar for fænomener som ’braindrain’ henviste han til universitetets satsning på ulandsforskningen.

Dorthe Rasmussen fra Fællesadministrationen stillede eftermiddagens sidste spørgsmål. Hun mente at strategien tog udgangspunkt i hvordan verden så ud i 2007. Hvorfor tog man ikke udgangspunkt i hvordan den ville se ud i 2017, spurgte hun.

Lykke Friis mente nok det var lidt svært at spå om fremtiden. »Den britiske premierminister Harold Wilson sagde at en uge er lang tid i politik. Det er det også i et rektorat. Alt går stærkt i vore dage. Indtil for nylig var man som kvinde ung indtil man blev 36, fordi det var i den alder Lady Diana og Marilyn Monroe døde. Men nu har jeg læst et sted at man er ung til man er 46«, sagde Lykke Friis.

Det blev der grinet ad indtil Frans Gregersen sluttede med en opfordring til alle om at arbejde alt hvad de kunne for i hvert fald at blive Nørregades bedste universitet.