»Der er behov for statskundskabere i en verden, hvor pointer koges ned til 140 tegn«

Vi begynder med en snak om Donald Trump, den amerikanske præsidentkandidat, der turnerer USA rundt som et omvandrende realityshow i disse uger. Han er løftestangen til en samtale om de krisetendenser og tillidsproblemer, der i disse år kendetegner ikke blot amerikansk, men også dansk politik.

En politisk virkelighed som Mikkel Vedby Rasmussen i årevis har kunnet iagttage som professor på Statskundskab, og som han nu får mulighed for at påvirke som leder af samme institut.

Mikkel Vedby Rasmussen har sat sig ved et bord i det halvtomme chefkontor på Center for Sundhed og Samfund, CSS. For et par måneder siden fik han jobbet som institutleder, og 1. september overtager han formelt stafetten fra Lars Bo Kaspersen og tiltræder som leder af Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

»Studerende skal kunne tage til familiefrokost og fortælle, at de læser statskundskab uden at blive beskyldt for at være en ond djøf’er« – Mikkel Vedby Rasmussen

Han er ked af den mistillid og afmagt, som manden på gaden ifølge mange målinger har til det politiske system, hvad enten det er i USA eller i Danmark.

»Donald Trump er det ultimative eksempel på, at politik ikke nødvendigvis gennemføres på baggrund af kendsgerninger, men i stedet bliver kogt ned til et show, hvor vi stemmer folk ud, hvis ikke vi bryder os om dem. Her på Statskundskab har vi den nøjagtig modsatte tilgang: Her er politik en faglig, videnskabelig diskussion, hvor vi på baggrund af fakta tager stilling til en kompliceret virkelighed. At holde ved dette er fantastisk vigtigt,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Omend Institut for Statskundskab næppe kan siges at bære ansvaret for mistilliden til levebrødspolitikere og djøfisering, mener den nye institutleder alligevel, at instituttet under hans lederskab skal blive bedre til at fortælle, hvor vigtig en rolle cand.scient.pol.er – som er kandidaternes titel – spiller i vores demokrati.

»Vi skal,« siger Mikkel Vedby, »blive bedre til at skabe en ordentlig fortælling om statskundskab.«

Statskundskabere kan se sammenhænge

Mikkel Vedby Rasmussen har, med »lidt god vilje,« som han siger, været en del af Institut for Statskundskab i godt 25 år. Han begyndte som studerende på instituttet i 1991, læste (med afhop til London School of Economics) sin kandidat og ph.d. på stedet, og har, trods stillinger som leder ved Dansk Institut for Militære Studier og kontorchef hos Forsvarsministeriet, været tilknyttet Statskundskab som både forsker og underviser siden ph.d.-graden i 2001.

Han har lært at sætte pris på de egenskaber, som de studerende tilegner sig på Statskundskab.

»Vi, djøf’erne, statskundskaberne, har lidt uretfærdigt fået et image som levende Excelark, og det synes jeg er ærgerligt. Det undervurderes totalt, at vi lever i et ekstremt komplekst samfund, der er i konstant forandring. Her er der brug for folk, der kan anskue verden og se sammenhængen fra samfundets og helhedens perspektiv,« siger Mikkel Vedby.

Og hvorfor skulle statskundskabere være bedre til det? spørger jeg.

»Lad mig give dig et eksempel: Fra i morgen (31. august, red.) kræver det en tilladelse at flyve med droner over København. Derfor skal der tages hensyn til om terrorister kan finde ud af at flyve med dem; om Amazon og pizzabuddet må levere deres produkt i en drone; om det påvirker lufttrafikken and so on. Samtidig med at der skal holdes styr på omkostningerne. Og det er lige nøjagtigt dét vi kan: Vi kan løfte os op og se sammenhængene i en verden i fuld forandring,« siger den nye institutleder.

»Jeg har meget svært ved at bebrejde folk, der interesserer sig for og engagerer sig i politik, at de gerne vil uddanne sig i det« – Mikkel Vedby Rasmussen.

Helhedsbilledet tabes ofte på gulvet i en verden, hvor dem der råber højest – det kan være Donald Trump, en debattør eller en overlæge – sætter egne interesser øverst.

»Jeg kan godt forstå, hvis en overlæge bliver ved med at råbe på flere penge til hospitalet. Men hospitaler er ikke de eneste offentlige udgifter, der er stadigvæk en børnehave og en skole der skal drives samtidig med hospitalet. Den sammenhæng skal vores studerende kunne forstå og formidle,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Man skal kunne bryste sig af at være djøf’er

Dermed er vi tilbage ved historien om Statskundskab. Instituttet er det ottende bedste af sin slags i Europa, dimittendledigheden er lav, og instituttets alumner sidder ofte på magtfulde poster, især i den offentlige sektor. Ikke mindre end 17 procent af Folketingets medlemmer er statskundskabere enten fra KU, AU eller SDU ifølge Magisterbladet.

»Vi er rigtig, rigtig dygtige til det vi gør, og vi skal evne at fortælle, at der er behov for statskundskabere i en verden, hvor pointer koges ned til 140 tegn,« siger Mikkel Vedby.

»Vores studerende skal kunne tage til familiefrokost og fortælle, at de læser statskundskab uden at blive beskyldt for at være en ond djøf’er, som gør alt muligt. Vi vil gerne klæde de studerende på til at sige: ’Vi er ikke onde, vi er gode, for vi er i stand til at se sammenhænge’,« siger han.

På samme måde har snakken om elitestudie og levebrødspolitikere, der har fået den politiske tæft ind med statskundskabsmodermælken, svært ved at vække sympati hos Mikkel Vedby Rasmussen. Hans studerende skal stræbe efter stjernerne – og de må hellere end gerne ende i Folketinget:

»Jeg har meget svært ved at bebrejde folk, der interesserer sig for og engagerer sig i politik, at de gerne vil uddanne sig i det. Ligesom jeg godt kan lide, at min bager er uddannet i at bage brød, kan jeg lide at mine politikere er uddannet i at lave politik,« siger han.

Det gode kan blive endnu bedre

Mikkel Vedby Rasmussen er så småt begyndt at indrette det institutlederkontor, han overtager den 1. september. Bøgerne fra 25 års studier i politik, særligt forsvars- og sikkerhedspolitik, er på plads i reolen, og en ny tid som leder skal begynde.

Der er, udover behovet for en bedre fortælling om statskundskab, også mere jordnære og konkrete tiltag på vej fra den nye institutleder der med sine 43 år i øvrigt er en af de yngre ledere i instituttets historie.

De gode rankings skal fortsætte. Endnu flere dygtige udlændinge skal finde vej forbi instituttet i det gamle kommunehospital. Og så skal man være endnu skarpere på at formidle, hvilken forskel forskning i politilogi kan gøre i virkelighedens verden, mener han.

Vil fortsat blande sig i den offentlige debat

Statskundskab skal under Mikkel Vedby Rasmussens ledelse fortsat spille en markant rolle. Både som leverandør af fremtidens offentlige ledere og politikere, men også som selvstændig institution, der tør sætte sit præg på den offentlige debat.

Det bliver derfor også et institut, hvor lederen ikke er bleg for at sige sin mening i medierne. En arv Mikkel Vedby i øvrigt viderefører fra sin forgænger Lars Bo Kaspersen, der ofte bidrog til debatten.

»I høj grad,« er svaret på spørgsmålet om, hvorvidt han som institutleder vil blande sig i debatten.

»Min rolle har indtil videre været at kommentere på sikkerhedspolitik, mit fagområde. Men som institutleder ligger det lige for at sige sin mening om djøfisering eller embedsværkets rolle, og det vil jeg bestemt gøre.«

Så længe han har ekspertise på området, vil han lade sig høre, lyder det fra Mikkel Vedby. Og det samme gælder for hans medarbejdere, der ofte balancerer på en hårfin linje mellem det politiserende og vurderende.

Læs mere:

Statskundskab fylder 50: Fra underdog til udskældt politikerfabrik

Marlene Wind er nok det bedste eksempel på en ofte brugt ekspert, der tidligere er blevet fanget i mediestorme, og som fra tid til anden har valgt at tage en pause fra den offentlige debat.

Den ny institutleder mener, at det er i samfundsvidenskabens natur, at man kan have forskellige perspektiver – og at de perspektiver kan tolkes politisk.

»Det bliver aldrig et selvstændigt mål at pisse folk af. Men hvis folk bliver pisset af, fordi man siger sandheden, er det deres problem, og så har medarbejderne til enhver tid min støtte,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Den 1. september afløser Mikkel Vedby Rasmussen formelt Lars Bo Kaspersen ved en tiltrædelsesreception i Christian Hansen Auditoriet på Center for Sundhed og Samfund.

uni-avis@adm.ku.dk