Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Unipolitik er (også) politisk

Studenterpolitik — Hvis universitetspolitik ikke handlede om holdninger, kunne vi skrotte universitetsvalgene. Så var der kun administration tilbage. Men arbejdet i fx studienævn er politisk, siger Frit Forum-medlem med adresse til Studenterrådet.

Det vi laver i studienævnet, som jeg er valgt ind i, er ofte meget fagspecifikt og nørdet. Der er møder om muligheden for flere stikkontakter og bedre udluftning i klasselokalerne, og der er møder om, hvordan de skriftlige eksaminer skal fordeles på forskellige kurser.

Men der er også mere, for der er nemlig politik.

Til universitetsvalget stillede jeg op for foreningen Frit Forum, som klart melder ud, at vi er en studenterpolitisk forening, og at vores opstilling er politisk motiveret, da vores eksistens er forankret i socialdemokratismens værdier.

Når vi i studienævnet  for eksempel diskuterer fremmødepligt, udspringer diskussionen af en holdning til, hvilken slags uddannelsesinstitution universitetet skal være

Ud over os stiller blandt andet Studenterrådet op i form af underråd på de forskellige fakulteter. Under universitetsvalgkampen er der stor fokus fra Studenterrådets side på at skyde Frit Forum i skoene, at universitetspolitik ikke decideret handler om politik, men i højere grad om de studerendes fælles ønsker og interesser, og at vores opstilling som politisk forening ikke er berettiget.

Det forholder sig bare sådan, at de ikke kan favne alle 40.000 studerendes holdninger og interesser – naturligt nok.

For når vi i studienævnet  for eksempel diskuterer fremmødepligt, udspringer diskussionen af en holdning til, hvilken slags uddannelsesinstitution universitetet skal være, og hvilket ansvar universitet har i et samfundsmæssigt perspektiv. Også når en underviser argumenterer for fremmødepligt for at motivere eleverne til at møde op, og at man ikke gider undervise for et halvtomt lokale, er det et signal om, hvad universitets opgaver er, og hvad det skal kunne. Diskussionen er ikke kun med et fagspecifikt fokus, men politisk forankret i, hvilken samfundsrolle universitetet skal udfylde.

Og når vi diskuterer fremtiden for instituttets helt små fag, der har en meget lav grad af dimittendarbejdsløshed, men er omkostningstunge at drive, er det med et fokus på dimensioneringen generelt institutfagene imellem. Den diskussion kan, som jeg ser det, slet ikke tages, uden at man til en vis grad afslører et politisk ståsted.

KU har lavet en ny strategi for universitetet frem mod 2023, som er tydeligt politisk i mange af sine elementer

KU har lavet en ny strategi for universitetet frem mod 2023, som er tydeligt politisk i mange af sine elementer, og når vi så skal diskutere samme strategi i studienævn og institutråd med henblik på implementering, er det jo klart, at vores diskussion også bliver politisk tilkendegivende. Og der har jeg allerede fra start – gennem min opstilling for Frit Forum – meldt ud, hvor jeg står.

Hvis universitetspolitikken  ikke handlede om holdninger, ville der ikke være nogen grund til at afholde universitetsvalg, for i så fald ville opgaverne være rent administrative. Opgaver som KU’s ansatte ville kunne varetage, uden de studerende behøvede en stemme. I så fald ville det handle om, at tingene blev gjort rigtigt. Men fordi det er politisk, handler det om at gøre de rigtige ting – dem, man finder rigtige. Og når det handler om holdninger, så er det politisk.

Læs Studenterrådets forperson Amanda Bücherts svar her.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste