Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Derfor takkede Københavns Universitet ja til besøg fra Puigdemont

Demokratidebat — Arrestordre eller ej, den eksilerede catalanske leder Carles Puigdemont var velkommen på KU, så de studerende kunne møde politikken i al dens virkelige kompleksitet. Det siger Statskundskabs institutleder Mikkel Vedby Rasmussen.

24. januar kl. 10:40: Artiklen er justeret, bl.a. med tilføjelse af videolink til debatten og reaktioner på Marlene Winds kritiske spørgsmål til Puigdemont.

Den catalanske separatistleder Carles Puigdemont landede i Københavns Lufthavn omkring klokken 8.20 mandag morgen, selv om Spanien krævede ham udleveret fra Danmark.

Da Danmarks Radios journalist forsøgte at få ham til at svare på spørgsmål, ville Puidgemont ikke sige andet end, at det var ’fint’ at være kommet til København.

Klokken 14.00 deltog Puigdemont i et debatmøde på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet for at diskutere den politiske udvikling i Catalonien og de demokratiske udfordringer, der kan være forbundet med at løsrive sig fra Spanien – også i forhold til EU.

Debatmøde er ’business as usual’

Professor Mikkel Vedby Rasmussen, der leder Institut for Statskundskab, så frem til debatmødet, da Uniavisen fangede ham mandag morgen. Selv om Puigdemont som følge af den politiske strid med Spanien af nogle betragtes som en kontroversiel person, opfatter Mikkel Vedby Rasmussen arrangementet med Puigdemont som ‘business as usual’ på Statskundskab.

Debatten har ryddet forsider i Spanien

I døgnene efter konferencen har Marlene Wind ryddet forsider i Spanien for sine kristiske spørgsmål til Puigdemont. Se fx El País her.

Tilhængere af centralregeringen i Madrid fejrer Marlene Wind som en slags heltinde.

Videoen fra debatten på Københavns Universitets facebooksside (link nederst i artiklen) er blevet set 207.000 gange, 8.400 har liket den, og den har trukket 7.938 kommentarer.

»Vi er et institut, der uddanner problemløsere inden for det politiske felt, så vores folk skal kunne engagere sig og forstå og reflektere og måske endda løse politiske problemer. Det betyder jo også, at vi synes, det er vigtigt, at der er nogle mennesker, der er engagerede politisk, og som forstår rigtige, politiske problemer, der kan komme forbi og tale på instituttet,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

»Det er der i forvejen mange, der gør blandt politikere, embedsmænd og forskere, så jeg synes, det er en meget naturlig fortsættelse af den åbne politik, vi har på instituttet. Vi plejer at kombinere gæster med nogle af vores egne folk, og det har vi også gjort i det her tilfælde, hvor det er professor MSO Christian Rostbøll og professor Marlene Wind, der skal diskutere med Puigdemont,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Men alligevel også lidt usædvanligt

Aftalen med Puigdemont kom i stand, efter at Puigdemonts folk kontaktede Institut for Statskundskab for cirka 10 dage siden for at høre, om ikke KU var interesserede i et debatmøde med den eksilerede politiker.

Mikkel Vedby Rasmussen medgiver dog, at arrangementet umiddelbart kan virke lidt anderledes end så mange andre debatmøder på Statskundskab:

»Det er jo ikke hver dag, vi får besøg af folk, der har en arrestordre hængende over hovedet. Det forandrer bare ikke noget ved, at vi gerne vil høre om, hvad der er en kompleks og vanskelig politisk problemstilling, selv om det i dette tilfælde får et ekstra element af drama, fordi manden, der fortæller os om det, ikke har studeret det på afstand, men selv er i midten af det og kan ryge i fængsel for de politiske handlinger, han har foretaget,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

En rent faglig debat

Professor MSO Christian Rostbøll fra Institut på Statskundskab arbejder særligt med idehistorie og politisk teori og har i øjeblikket et forskningsprojekt om politiske kompromiser. Han er, som nævnt, den ene af de to forskere fra KU, der diskuterede med Puigdemont.

Christian Rostbøll sagde mandag til Uniavisen, at han var blevet bedt om at være med til at diskutere de spørgsmål, der opstår ved Cataloniens ønske om uafhængighed, og hvordan man kan forstå det med de demokratibegreber, han arbejder med.

»Jeg håber, at det ikke vil blive et spørgsmål om følelser, men at der kommer en refleksion ind over, hvad Puigdemonts sag betyder for demokratiet, og hvilken type af demokrati, vi gerne vil have i fremtiden i Europa. Skal demokrati fx kun være noget, der skal fungere inden for homogene nationalstater, eller skal vi også have demokratier på tværs af etniske minoriteter?« sagde Christian Rostbøll og fortsatte:

»Jeg stiller ikke op til det her debatmøde for at støtte nogen på den ene side eller den anden side eller for at legitimere Puigdemont, sådan som nogen har været ude at sige. Jeg stiller op for at tale om de grundlæggende principper, som sagen rejser, og hvad vi kan sige om det inden for de ideer, vi har omkring det liberale demokrati.«

Statskundskab skal kunne behandle kompleksitet

Mikkel Vedby Rasmussen delte Christian Rostbølls håb for debatten:

»Det gælder desværre for ret mange politiske debatter for øjeblikket, at de er mere præget af følelser end af fakta-baseret og nøgtern diskussion, og det virker da også som om, at det i høj grad er tilfældet med Puidgemont,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

’Føleriet’ er Statskundskab ligefrem forpligtet til at sætte sig ud over, mener han.

»Selvfølgelig vil der være mennesker, der ikke vil være velkomne på statskundskab, fordi de fx har begået terrorisme, men jeg vil nødigt have en lang liste med folk, der ikke må komme her, for jeg synes, det er vigtigt, at vores studerende kan møde politikken med al dens kompleksitet,« sagde Vedby Rasmussen og tilføjede:

»Og når vi nu siger til vores studerende, at politik er komplekst, politik er svært, og der er mange grå nuancer i politik, så synes jeg, vi skal levere, når der er nogle problemstillinger ’derude’, der virkelig er komplicerede.«

Mikkel Vedby Rasmussen glædede sig til mødet med Puigdemont, som han endnu ikke selv havde mødt eller talt med.

Se videoen fra paneldebatten

Debatten mellem Marlene Wind og Carles Puigdemont fremstår gemytlig. Siden har Marlene Wind, bl.a. til Radio 24Syv sagt, at Puigdemont ikke er vant til at blive gået så hårdt til, og at hendes spørgsmål rystede ham. Hun ville vise de danske medier, der forud for konferencen sagde, at KU optrådte som en slags nyttig idiot, da universitetet takkede ja til at tage imod Puigdemont, at de tog fejl.
Annonce

Seneste