Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
Greenwashing — At Københavns Universitet inviterede fossil- og frackinggiganten Total som en del af løsningen på klimakrisen er ikke bare aparte, det er decideret uansvarligt.
Grøn omstilling: Løsninger og udfordringer. Sådan lød titlen på en af Københavns Universitets panelsamtaler under Folkemødet i sidste uge. Men samtalen var knap startet, før vi sammen med størstedelen af publikum udvandrede og efterlod teltet tomt bag os. Hvorfor? Fordi vi som studerende ikke kunne stå inde for det, vores universitet præsenterede.
Københavns Universitet havde fået tre panelsamtaler om klima mast ind i deres tætpakkede program: Én med kommunerne om omstilling på lokalt plan, én med virksomheder om EU-regulering, og så den pågældende samtale om løsninger og udfordringer.
Til at give sit besyv med havde Københavns Universitet imidlertid valgt en meget aparte gæst. Af alle tænkelige stemmer, de kunne have valgt at invitere med i panelet for at snakke om løsninger på klimakrisen, var valget faldet på Morten Gjetting Stage, der er Head of CCS and Technical Services i Total Energies. Ja, den Total. Fossil- og frackinggiganten Total.
DEBATINDLÆG
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
Som udgangspunkt synes vi, det er godt, at en vidensinstitution tager klimakrisen op. Vi kan ikke tale nok om, hvordan vi skal håndtere denne eksistentielle krise, som bliver værre for hver dag. Der er brug for, at alle, der ved noget om emnet, oplyser om og presser på for de strukturelle forandringer, der skal til for at tage fat om klimakrisens rod. Det indebærer naturligvis et totalt stop for udvinding af fossile brændsler globalt, hvilket FN’s Klimapanel udtrykkeligt anbefaler i sin nyeste rapport fra den 4. april i år.
Hvorfor er det så dybt problematisk, at det netop er Total, Københavns Universitet havde inviteret med i samtalen på denne solskinsdag i Allinge?
For det første kan Total ikke ligefrem regnes som en del af løsningen. Tværtimod. Total har kendt til koblingen mellem fossil afbrænding og klimakrisen i mere end 50 år, men har gennem tiden både direkte og indirekte postet enorme ressourcer i klimabenægtelse. I dag anerkender de klimakrisen, men en rapport fra InfluenceMap fra 2019, citeret i The Guardian, beskriver hvordan Total bruger 200.000.000 kroner om året på lobbyisme, der skal bremse klimahandling.
Totals ligegyldighed over for mennesker og miljø trækker også voldsomme spor på jorden. Vi var på Folkemødet sammen med Esteban Servat fra Vaca Muerta, Argentina. Han fortalte os, hvordan Total ødelægger hans hjemland: fordriver folk og ødelægger og forurener enorme områder. Militariseringen stiger og tilfælde af leukæmi blandt børn eksploderer som følge af Totals fracking. Esteban Servat lever i dag i eksil i Berlin på grund af sin aktivisme mod fossilvirksomheden.
Lignende historier går igen i områder som Mozambigue, Myanmar og Irak. Og fremtiden ser ikke lysere ud. Blandt andet presser Total på for deepsea fracking ud for Argentina, og er en af hovedinvestorerne bag East African Crude Oil Pipeline (EACOP), der skal være verdens største opvarmede olierørledning og transportere råolie gennem Uganda og Tanzania med henblik på eksport til verdensmarkedet. EACOP er et af de værst tænkelige projekter i nyere tid, da det både ødelægger lokale livsbetingelser og vil udlede 34 millioner ton ekstra CO2 hvert år.
Morten Gjetting Stage var ikke inviteret ind for at stille Total Energies til ansvar for at investere i fossile projekter, der fordriver og slår millioner af mennesker og dyr ihjel. Han var med for at fortælle om, hvordan Total forsøger at løse klimakrisen. Det ved vi, fordi moderatoren (en institutleder fra universitetet) præsenterede panelet som ‘gode mennesker, der arbejder for omstillingen’.
At Københavns Universitet inviterer en repræsentant for en industri, der direkte modarbejder politisk klimahandling, til en samtale om løsninger på klimakrisen, er ikke bare aparte. Det er decideret uansvarligt og respektløst over for alle de forskere, der gang på gang har peget på fossile brændsler som den bærende årsag til klimakrisen. Og ikke mindst respektløst overfor Esteban Servat og hans medaktivister på frontlinjen og de tusindvis af mennesker, der står til at blive fordrevet på grund af Totals aktiviteter.
Derfor var det ikke en klimadebat, som Københavns Universitet afholdt på havnen i Allinge. Det var klimasvindel, når de giver Total muligheden for at greenwashe sig og blive legitimeret af universitetets troværdighed. Med Esteban, der selv har kæmpet mod Total i Argentina i spidsen, valgte vi derfor at forlade Københavns Universitets klimasvindel. Det gjorde vi af respekt for Esteban Servat, og alle de andre som lever med Totals ødelæggelser. Vi gjorde det af respekt for os selv, som nægter at lulles ind i falske grønne skåltaler, mens vores liv smadres til fordel for de få. Og vi gjorde det i dyb frustration over, at vores universitet stadig spiller med på fossilindistriens fordrejning af realiteterne.
Hvad med at magtfulde vidensinstitutioner stopper med at invitere klimakriminelle til at give deres besyv med på samtaler om klimakrisen? Hvis ikke, bidrager de til at afspore samtalen om klimakrisens strukturelle rødder og støtter dermed op om klimakriminalitet.