Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Derfor valgte en tysker, en franskmand og en amerikaner at kalde København for 'hjem'

Tilflyttere — FOMO i Berlin, stress i parisiske supermarkeder og flotte danske hankøn – grundene kan være mange til at vende tilbage til København efter endt udlandsophold. Uniavisen har talt med tre unge, som har gjort netop dette.

»I Berlin har jeg en konstant angst for at gå glip af noget«

21-årige Gina-Josephine Fischer slubrer kaffe på Værnedamsvej, i grænselandet mellem Vesterbro og Frederiksberg, da Uniavisen møder hende. I Berlin påbegyndte hun sine studier i ”kultur og medier”. Hun var på udveksling på efterårssemesteret 2016 og har, efter kortvarigt at have vendt snuden hjem mod Berlin, valgt at vende tilbage til København. Hun er i øjeblikket i gang med et praktikforløb ved Goethe-Instituttet, mens hun skriver sit bachelorprojekt.

Fortæl mig lidt om, hvor du kommer fra…

»Jeg er vokset op udenfor Berlins centrum, så der var ca. halvanden time ind til byen, som altid har virket meget overvældende for mig. Den er så stor – næsten for stor, og man ender med at spilde en masse penge og tid i trafikken.

Til gengæld er der også utroligt billigt i Berlin, så man kan nyde livet for få penge.

Problemet ved Berlin er, at der sker så meget hele tiden. Der er altid en koncert man kan tage til, et dansegulv at danse på. Det gør det også svært at finde sande venner, fordi alle altid er optagede af et eller andet. For meget fest, måske. Der sker så meget, at jeg ofte ender med slet ikke at lave noget. Valget er for svært. Og så ender man med at sidde med en følelse af angst for at gå glip af noget.«

Og du besluttede dig for at flytte tilbage til København. Hvordan skete det?

»Det var faktisk ret nemt at tage beslutningen om at flytte tilbage. I løbet af mit Erasmus-ophold havde jeg fået en masse danske venner – og endda også en kæreste med to måneder tilbage af mit ophold. Han er fra Seattle, men bosat i Købehavn, og vi mødtes til et event på Huset KBH. Vi var de eneste tilstede, der dansede. Vi kunne lide hinanden med det samme, og begyndte at ses regelmæssigt. Han studerede i København, og havde allerede sin egen lejlighed på Vesterbro, så det var oplagt for mig at komme tilbage og bo hos ham.«

Hvad er det der gør København til et fedt sted at bo?

»København er væsentligt mindre end Berlin, så man kan let komme rundt på cykel, og man lærer hurtigt byen at kende, fordi bykernen er så lille. Studiemiljøet er også utroligt godt, så jeg føler mig meget mere effektiv her. Jeg laver videoer, og jeg oplever, at jeg tør udfolde mig meget mere i København, fordi det føles som om, at folk støtter meget mere op om kreativiteten. For eksempel fik jeg hele 12 venner til at medvirke i en video, som jeg filmede på Refshaleøen. Det var nok aldrig sket i Berlin, at nogen ville danse rundt foran kameraet uden at få penge for det.

Der er også så mange interessante steder i byen, som endnu føles uberørte. Jeg elsker det her sted ved Nordhavn, hvor der ligger en legeplads oppe på taget af nogle nye bygninger [Konditaget Lüders]. Her kan man se hele byen og havet, og det er virkelig fantastisk. Det, at være tæt på havet og mærke vinden, får mig til at føle mig i live.«

Hvad er det sværeste at vænne sig til?

»Det, der mangler i København, er gemmesteder rundt omkring i byen. Dem er der mange af i Berlin, men København virker meget kontrolleret på den måde. Der er ikke så mange mørke hjørner og kroge, som man kan skjule sig i. Folk er generelt meget regelrette og ordentlige i København, og så får jeg det dårligt med ikke altid selv at være det.«

»I Paris stresser alle – endda i supermarkedet«

22-årige Léo Tamayo blev født i Paris, men voksede op på den lille ø, La Réunion, ud for Madagaskar. Han har boet flere forskellige steder i Europa, typisk et halvt år ad gangen. Hans første møde med København var for et par år siden i forbindelse med et praktikophold. Léo blev så glad for byen, at han besluttede sig for at komme tilbage for at studere sin kandidat i migrationsstudier.

Fortæl mig lidt om, hvor du kommer fra…
»Da jeg var yngre, boede jeg i Montmartre hos min mor, men vi blev nødt til at flytte til La Réunion på grund af hendes arbejde. Da jeg senere flyttede tilbage til Paris, boede jeg ude i en forstad til byen hos min far. Paris er meget stor, så de oplevelser man har i byen afhænger meget af, hvor man befinder sig henne. Det sted, jeg boede, var et ret multikulturelt område, og det nød jeg virkelig meget. Det ser jeg ikke så meget i København, udover på Nørrebro.

Mange mennesker i Paris er bare naturligt stressede – alle løber rundt. Folk løber endda rundt i supermarkederne. Jeg kan meget godt lide travlheden, men det bliver ofte for meget. Især fordi der ikke er nok natur i Paris, som får mig til at koble af. Jeg voksede jo op på en tropisk ø, så jeg savner naturen og er træt af al den forurening, der er i storbyer som Paris.«

Og du besluttede dig for at flytte tilbage til København. Hvordan skete det?

»Jeg tror egentlig bare, at det var fordi min første oplevelse i København var så god. Når jeg var ude i byen, følte jeg mig hjemme. Jeg følte mig ikke som turist, når jeg forsøgte at gebærde mig.

Egentlig søgte jeg ind på kandidater flere steder, men København var mit førstevalg. Og så havde jeg en præcis plan; jeg ville studere min kandidat, og så finde et arbejde. Lejligheden var allerede på plads. Den ligger ved Botanisk Have. Vaskeægte københavneridyl.«

Hvad er det der gør København til et fedt sted at bo?

»Byen er fantastisk. Når jeg går rundt i gaderne, tænker jeg, at her er så fucking smukt. Der er også mange parker, og det var jo noget, jeg følte at jeg led afsavn af, da jeg boede i Paris.

Byen virkelig komfortabel – alt er lavet og designet, så det er belejligt. Danskerne bruger også meget tid indenfor, når det bliver koldt, så det er vigtigt at der er skabt nogle rare miljøer, så man rigtigt kan cocoone. Københavnerne ser også ud til at have virkelig meget tillid til hinanden. Umiddelbart tænker man måske, at folk er naive, men det går efterhånden op for én, at det bare er fordi folk opfører sig pænt. Det er også virkelig afslappende ikke hele tiden at skulle kontrolleres, bl.a. pga. af terrortrusler, som man jo bliver i Paris. Man skal tit vise ID-kort, visiteres eller noget tredje.«

Hvad er det sværeste at vænne sig til?

»I København føles det som om, at der slet ingen spontanitet findes. Det kræver utroligt meget planlægning at få stablet en aftale på benene med danskere, fordi alle går og planlægger hele tiden. Det er en meget rigid måde at leve på, hvis man skal lave kaffeaftaler 2-3 uger ude i fremtiden.
Det virker heller ikke som om, at danskerne er særligt glade for øjenkontakt. Jeg kan ofte komme til at stå og føle mig uhøflig i metroen, hvis jeg tager mig selv i at se på andre mennesker. Jeg er ikke vant til at alle tager deres privatsfære så alvorligt. Til gengæld elsker jeg at gå på gaden uden at nogen tager kontakt til mig.«

»Velfærden giver mulighed for et mere afslappet liv«

24-årige Josephine Cheng sidder ved vandet på Søndre Campus. Hun er født i Macau, Kina, men har boet i Seattle, Washington, siden hun var 10. Hun studerede i Danmark, som led i sin bachelor. Hun er nu vendt tilbage for at tage sin kandidat i ”IT og kognition”, mens hun arbejder ude på Papirøen.

Fortæl mig lidt om, hvor du kommer fra…

»Alle kører rundt i biler i Seattle. Ellers er der kun busser, og som regel er der alt for meget trafik, så jeg foretrækker at køre.

Seattle er en meget rolig by, og så er udendørslivet også bare helt eminent, fordi der er bjerge rundt omkring, så jeg plejer at tage op i bjergene i weekenderne og nyde sindsroen og den friske luft.

Leveomkostningerne er stort set de samme som i København, men dér hvor der virkelig er forskel er, når man spiser ude. Det kan sagtens betale sig at spise ude i Seattle, så det gjorde jeg også ofte med mine venner. Det er lidt en ting, som man gemmer til særlige lejligheder i København. I hvert fald hvis man er studerende.«

Og du besluttede dig for at flytte tilbage til København. Hvordan skete det?

»Det var faktisk en ret impulsiv beslutning. Jeg søgte ind på kandidaten to dage før jeg fløj tilbage til Danmark, og jeg havde egentlig en backup plan om at studere i Los Angeles, men jeg valgte at tage til Danmark i stedet, blandt andet fordi mine venner opfordrede mig meget  til at gøre det.

Uddannelsens struktur giver studerende meget mere frihed til at udforske sig selv og verden, så det hele virker meget mere afslappet, og det er noget, der virkelig tiltaler mig.«

Hvad er det der gør København til et fedt sted at bo?

»Der er virkelig mange flotte fyre. København er en virkelig charmerende by. Den er lille, folk virker trygge og arkitekturen er virkelig smuk – både den ældre og den nye. Danskerne virker meget mere familieorienterede i forhold til amerikanerne, som i min optik er mere pengeorienterede. Jeg tror, det er fordi, velfærden giver mulighed for at leve et mere afslappet liv.

Hele byen er dejlig, men mit absolutte yndlingssted må være mit kollegium, som ligger tæt på DR-byen. Det er første gang, jeg bor på kollegium, og jeg har bare været virkelig heldig. Et af mine andre yndlingssteder er Tivoli – specielt i efteråret, når de fejrer Halloween og fyrværkeriet kan ses fra mit vindue. Det er jeg helt vild med.

Når jeg kommer tilbage til København efter at have været ude at rejse, føler jeg mig altid hjemme. Jeg kan sagtens se mig selv blive gammel i København.«

Hvad er det sværeste at vænne sig til?

Det er egentlig ikke svært at vænne sig til følelsesmæssigt at skulle bo her permanent. Jeg kan jo altid kan tage tilbage til Seattle, hvis alt går galt. De ting, som jeg har undret mig mest over, er egentlig nogle helt basale småting, såsom: ”Hvorfor løber danskerne så meget?” eller ”hvorfor elsker danskerne rugbrød og lakrids så meget?”.

Det er frustrerende at vænne sig til de dyre priser på restauranterne. Det har til gengæld resulteret i, at jeg er blevet betydeligt bedre til at lave mad, så jeg kan socialisere på en anden måde omkring maden nu.«

Annonce

Seneste