Det bedste fra to verdener

Det var ønsket om at bidrage med noget konkret og anvendeligt der gjorde 34-årige Sigurd Lauridsen interesseret i at tage en ErhvervsPhD. På tredje år pendler han nu mellem Københavns Universitet og medicinalfirmaet Astra Zeneca i Albertslund og er glad for det. I utrænede ører kan det måske lyde underligt at en cand.mag. i filosofi og statskundskab til daglig forsker i om praktiserende læger vælger lægemidler til deres patienter ud fra samfundsøkonomiske hensyn eller ud fra patientens sundhedstilstand. Men det er kort fortalt hvad Sigurd Lauridsen gør. For er det lægerne eller politikerne der skal træffe valget om en patient med for højt kolesteroltal skal have en billig medicin eller en dyr og tit bedre medicin? »Det emne er ikke er særlig belyst, og jeg syntes, det var interessant at gå ind i. For man kan ikke alene ved sundhedsøkonomiske analyser løse prioriteringsspørgsmål inden for sundhed. Det er for eksempel ikke særligt sundhedsøkonomisk at hjælpe døende mennesker, men derfor mener vi alle at vi som samfund er moralsk forpligtet til det. Filosofien kan hjælpe med at afklare de forskellige etiske hensyn der er på spil når vi prioriterer ressourcer,« siger han.

Dynamik i virksomheder
Hans forskning har blandt andet bestået i at interviewe en række praktiserende læger og få dem til at svare på nogle spørgeskemaer om den måde de vælger medicin til deres patienter. Og Sigurd Lauridsen synes, det er en meget interessant position han har. Forsker på den ene side, og en del af en virksomhed på den anden side. »Jeg er glad for den måde beslutninger bliver truffet ude på min virksomhed – man bliver enige om noget, og så gør man det. Der er en anden dynamik og en klar forestilling om at man skal have noget fra hånden, og man roser hinanden når man løser noget i fællesskab. Forskerverdenen på universitetet er mere baseret på enkeltpræstationer – helt anderledes end ude i virksomhederne.«

Stig Waldorff, der er Sigurd Lauridsens virksomhedsvejleder i Astra Zeneca, er også begejstret for at have en ErhvervsPhD-studerende i virksomheden. Han mener det i sidste ende kan være med til at styrke bevidstheden hos patienterne, og det er en fordel for medicinalbranchen. »Vi er selvfølgelig en virksomhed der skal tjene penge på patienterne, men vi er også interesseret i at lave god medicin som patienterne bliver raske af. Og kan patienterne egentlig selv træffe valg om hvilken medicin de vil have som det er nu? Bliver de præsenteret for alle de muligheder der er? De spørgsmål syntes vi var værd at stille, og derfor er det spændende at have Sigurd,« siger Stig Waldorff, der til daglig er medicinsk direktør for virksomheden.
Desuden mener han at Sigurd Lauridsens tilstedeværelse i det daglige har en gavnlig effekt på den måde der bliver diskuteret problemstillinger i virksomheden. »Han er en øjenåbner for de ansatte, og han tvinger os til at se ting fra alle sider. Vi lavede en øvelse her i sommer med påstande og dilemmaer, fordele og ulemper, netop i forhold til lægernes valg af medicin til patienter. Jeg tror folk tog det til sig, og den måde er vi slet ikke vant til at diskutere på.«

En forsker i maven
1. februar 2008 er det slut for Sigurd Lauridsen. Så skal han aflevere sit projekt, og kan se tilbage på tre givende år som han anbefaler andre at prøve på deres egen måde. »Det er en blød overgang hvis man har en forsker i maven, og man samtidig gerne vil beskæftige sig med erhvervslivet. Selv har jeg fået et større spillerum, fordi jeg har forsket og lavet erhvervsarbejde på én gang. Jeg føler mig bedre rustet til at søge bredere når jeg er færdig,« siger han. Men er der slet ingen ulemper ved at være studerende på en virksomhed? »Jeg har hørt om nogle andre ErhvervsPhD-studerende der er blevet inddraget lidt for meget i den daglige drift, så deres rolle som studerende gik lidt fløjten. For at undgå det tror jeg man skal opstille nogle klare mål og delmål undervejs, det gør hele forløbet mere overskueligt.«

Har du ellers nogle gode råd til andre der ønsker at studere på denne måde? »Det er en god idé hvis man har en projekt idé der har bred relevans eller er praktisk anvendelig. Hvis man har det, er det en win-win-situation hvor du får det bedste fra to verdener, og det er det der gør denne ordning så genial.«