Det biologiske køn er tilbage

»Man fødes ikke som kvinde, man bliver det.«

Med citater som dette af Simone de Beauvoir vendte kønsforskningen og kvindeforkæmperne i 60’erne ryggen til den biologiske krop som bestemmende for kønsforskelle. Identitet, krop og køn er siden blevet set som sociale konstruktioner, uden sammenhæng med kroppens anatomi.

Men nu er den biologiske krop tilbage på kønsdagsordenen, omend ikke på den gammeldags, ensporede måde.

Det viste Københavns Universitets konference ‘Køn, Krop og Kompetencer’, hvor forskere fra forskellige fagretninger belyste kroppen i krydsfeltet mellem fakulteternes fagligheder. Dér hvor den bliver rigtig interessant.

Det konstruerede køn

Ifølge René Rosfort, postdoc ved Center for Systematisk Teologi ved Københavns Universitet, er idéen om kønnet som konstruktion på ingen måde forkert. Det er bare vigtigt, at man ikke er blind for biologien og de spørgsmål den kan medvirke til at svare på.

»I arbejdet med den sociokulturelle kontekst, som har central betydning for vores forståelse af køn, har opgøret med de biologiske og naturalistiske forestillinger fyldt meget,« siger han ved sit oplæg til konferencen.

»Det har faktisk fyldt så meget, at enhver snak om kroppens, seksualitetens og kønnets biologiske funktioner bliver set på med mistænksomme øjne og ofte opfattet som reaktionær,« siger Rosfort.

»Mistænksomheden er dog velbegrundet, når man tænker på hvor meget smerte og ulykke, biologiske og naturalistiske forestillinger har påført personer.«

Samarbejde med naturvidenskaben

Man skal dog ifølge Rosfort ikke afskrive naturvidenskaben på basis af tidligere tiders fejlslutninger, som blandt andet understøttede en mandsdomineret samfundsstruktur.

Dette kommer let til at stå i vejen for samarbejder, som ellers kan være givtige for forståelsen af menneskelig identitet.

»En uheldig bivirkning af opgøret med naturalismen er, at det skaber en ukvalificeret fordom i kønsforskningens teoretiske arbejde overfor sundheds- og naturvidenskaben. Naturalistiske undersøgelser kan kun belyse, men ikke forklare de væsentlige aspekter i vores følelsesliv.«

Kroppen som kompetence

Christian Gros-Green fra Folkesundhedsvidenskab og Jakob Holch fra Sociologi, har begge valgt at kombinere sociale og sundhedsfaglige tilgange til opfattelser af den maskuline krop og deres indflydelse på udbredelse og forståelse af sygdommen Aids i Afrika. Ud over tværfaglighed bød de således også på tværkulturel forståelse.

For afrikanske mænd, som er ramt af økonomiske nedture og social marginalisering, er kroppen det eneste redskab for at opnå kærlighed og opmærksomhed fra kvinder. Det store seksuelle fokus for mænd er svært foreneligt med bekæmpelsen af hiv og Aids.

»I gamle dage handlede sex om at få børn. I dag er der i højere grad tale om en fysisk konkurrence mellem mænd om, hvem der er længst, bedst og stærkest,« pointerer Gros-Green.

»Kroppen bliver en genvej til respekt og kærlighed, når man ikke kan udfylde en forsørgerrolle.«

Tværfaglig videnskab

Jacob Holch, som i sit speciale har arbejdet med maskulin identitet og kønskonstruktion i Rwanda, påpeger også konstruktivismens svære møde med videnskabens behandling af den fysiske krop.

»Der er et øget fokus på krop og materialitet inden for kønsforskningen, også indenfor den konstruktivistiske tilgang. Det er en begrænsning, at det ud fra det teoretiske begrebsapparat vi har, kan være svært at arbejde med kropslighed.«

»Men forståelse af kroppen er essentiel, for det er enormt vigtigt for de afrikanske mænd at regulere deres krop og deres følelser,« forklarer Holch.

Lektor Jeff Smidt fra Sociologisk Institut runder af med en opsang:

»Københavns Universitet bør udbyde kurser hvor der tilstræbes tværfaglighed, men det er vigtigt at vi diskuterer denne problematik filosofisk og videnskabsteoretisk. Så det ikke bare bliver en stor sammenkomst af forskellighed.«