Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

»Det er dejligt, hvis jeg kan inspirere børnene«

FLYGTNINGHJÆLP - Medicinstuderende Mathilde Baumann arbejder som frivillig koordinator af lektiehjælp for nydanske børn og asylansøgere under sin barsel.

For et år siden skulle Mathilde Baumann, der læser medicin på Københavns Universitet til at gå på barsel. Men da hun altid gerne har villet lave frivilligt arbejde, besluttede hun sig for, at nu skulle det være.

Mathilde er 28 år og blev mor til Aster i juli sidste år. Hun har tidligere været mentor for udenlandske studerende og lavet events for Mellemfolkeligt Samvirke, men hun har ikke arbejdet frivilligt på fast basis.

»Siden jeg startede på studiet, har jeg tænkt på det, men syntes, at jeg havde for travlt. Efter nogle år gik det op for mig, at der jo nok aldrig kommer et tidspunk hvor jeg har vildt meget tid. Det handler om at prioritere sin tid med det, der er vigtigt. Så inden, jeg skulle på barsel med min datter tænkte jeg: Nu gør jeg det!«

Fem til otte timer dagligt

Mathilde Baumann bor i en lejliged på Amager med sin kæreste og etårige datter. Hun startede som frivillig i Dansk Flygtningehjælps lektiehjælp på Sundby Bibliotek halvanden time en gang om ugen.

Under sin barsel overtog hun jobbet som frivilligkoordinator, hvilket betyder, at hun bruger mellem tre til fem timer om ugen på at sende mails, planlægge vagtskemaer og koordinere de frivillige.

»I starten brugte jeg rigtig meget tid på det – måske et par timer hver aften. Men nu er jeg blevet bedre til at finde de frivillige, der reelt har tiden til det, så vi ikke skal hverve nye hver måned,« siger hun.

En god rollemodel

Børnene, der kommer i lektiehjælpen, er både nydanske børn og asylansøgere, der har brug for en hjælpende hånd med lektierne. Aldersmæssigt spænder de fra syv år og helt op til gymnasieelever og enkelte universitetsstuderende.

Og selv om Mathilde Baumann ikke tjener penge på arbejdet, giver det noget andet, som hun ikke ville være foruden:

»Jeg blev grebet af det fra starten. Det er vildt hyggeligt, og man lærer både børnene og de frivillige godt at kende. Og så er det dejligt, hvis jeg kan være et godt forbillede for nogle af børnene. Jeg vil gerne inspirere dem. Så de kan se, at det faktisk kan betale sig at lave lektier, når de spørger om noget med grammatik eller matematik, som jeg har lært i folkeskolen,« siger Mathilde Baumann.

Hendes datter Aster er lige vågnet i barnevognen på altanen fra sin lur. Hun gnider sig i øjnene og kigger nysgerrigt på os, mens munden gumler på sutten. Hun har ind imellem været med til møder i lektiehjælpen, når Mathildes kæreste ikke kunne passe hende.

»Det er gået ok. Børnene synes, at hun er sød. Men jeg har ikke været der så længe ad gangen, for hun kan godt larme lidt, hvis hun keder sig,« siger Mathilde med et smil.

Arbejde om aftenen

Om en måned starter Aster i vuggestue, og Mathilde Baumann skal tilbage på sidste semester på medicinstudiet. Men hun har ikke tænkt sig at droppe jobbet i lektiehjælpen.

Hun har forberedt sig og fundet de frivillige, der er brug for i løbet af efteråret. Og så kan hun arbejde om aftenen, når Aster sover.

»Lige nu har jeg en måned, hvor jeg ikke har studie. Og så må jeg planlægge mig ud af det. Jeg er sådan en, der gennemfører det, jeg har sat mig for,« siger Mathilde Baumann, der er i tvivl om, hvorvidt det frivillige arbejde gavner hendes CV.

»Da jeg startede, ville jeg gerne have erfaringen med at kunne koordinere en forening. Jeg ved ikke, om jeg kommer til at bruge det senere i min branche. Det håber jeg. Men det vigtigste for mig er, at det er inspirerende og sjovt.«

uni-avis@adm.ku.dk

Annonce

Seneste